Kan man finde de 76.000 danskere, der uvidende går rundt med type 2-diabetes?

Flere og flere mennesker rammes af type 2-diabetes, og mange opdager det så sent, at de allerede har udviklet følgesygdomme, når de kommer til lægen. Nu skal et nye stort projekt afgøre, om det kan betale sig at screene mere systematisk for sygdommen.

Det er ikke uden grund, at type 2-diabetes kaldes en folkesygdom. Udover at cirka en kvart million danskere er diagnosticeret med sygdommen, menes det, at 76.000 går rundt med udiagnosticeret type 2-diabetes.

Og for at toppe de i forvejen triste tal, skal det også med, at 300.000 danskere antages at have forstadier til sygdommen.

Et af de store problemer, der knytter sig til type 2-diabetes, er, at rigtig mange først opdager sygdommen sent. Det fortæller forskningschef i Diabetesforeningen, Tanja Thybo.

– Type 2-diabetes er ikke en sygdom, man pludselig mærker. Symptomerne på sygdommen kommer oftest snigende. Måske er man lidt træt, føler sig lidt utilpas og tisser og drikker lidt mere. Den slags kan man gå med et stykke tid, inden man finder ud af, at man hellere lige må gå til lægen og få tjekket, om der skulle være noget i vejen.  For en tredjedel af dem, der bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, gælder det, at de allerede har gået med sygdommen så længe, at de har nået at udvikle følgesygdomme såsom hjertekarsygdom, nerveskader eller sår på fødderne, siger hun.

Faktisk er det sådan, at en del diabetespatienter helt tilfældigt opdager deres sygdom, når de for eksempel indlægges med hjerteproblemer. Hjerteproblemer, som i mange tilfælde er en følgesygdom fra diabeten.

– For den enkelte patient er det afgørende at blive udredt tidligt for type 2-diabetes, fordi man så kan behandle den og gøre noget for at undgå følgesygdommene.

“Det er ikke diabeten, man dør af – det er livsstilssygdommene, som også er dem, der er med til at sænke ens livskvalitet.”

Dyre danskere med diabetes

Der bliver flere og flere danskere, der rammes af type 2-diabetes, og udover de store personlige konsekvenser sygdommen har for det enkelte menneske, er det også en gruppe patienter, der koster samfundet mange penge i indlæggelser, behandlinger og sygemeldinger. Der vil derfor være en stor økonomisk gevinst i at kunne finde frem til de mange danskere, der går rundt med en udiagnosticeret type 2-diabetes, så man, inden de bliver for syge og behandlingskrævende, kan hjælpe dem både med medicin og livsstilsændringer.

Et nyt stort projekt, som Diabetesforeningen står bag, SPOTTED – opSPOring af Type To Diabetes” er netop skudt i gang med det formål at undersøge, om det rent økonomisk kan betale sig at screene mere systematisk for type 2-diabetes blandt danskerne mellem 50 og 75 år, og om det overhovedet er muligt at finde frem til den store gruppe at mennesker, der er uvidende om, at de har sygdommen. Enten fordi de slet ikke opdager, at der er noget i vejen, eller fordi de ikke lige får taget sig sammen til at tage til lægen.

Hidtil har undersøgelser vist, at det ikke kunne betale sig rent økonomisk at screene for uopdaget type 2-diabetes, men noget afgørende har ændret sig.

– De gamle rapporter, som viste, at det ikke kunne betale sig at screene, bygger på, at man førhen diagnosticerede ved at udsætte folk for en sukkerbelastningstest. I dag bruger man i stedet en simpel blodprøve, hvilket er noget mindre ressourcekrævende. Så nu vil vi gerne undersøge, om det betyder, at det kan betale sig samfundsøkonomisk at screene mere systematisk. Beregninger viser, at diabetespatienter, der udredes blot et til to år inde i deres sygdomsforløb, koster mere i den anden ende, fordi der stor risiko for, at der allerede er følgesygdomme, siger Tanja Thybo.

Test dig selv

For at kunne gennemføre projektet har Diabetesforeningen rekrutteret forsøgspersoner på flere forskellige måder. Blandt andet var man på gaden på Verdensdiabetesdagen sidste år, ligesom man har et samarbejde med 3F, hvis medlemmer er blevet tilbudt at være med.

“Vi har en risikotest, man kan tage inde på vores hjemmeside.”

– Scorer man højt i den test, så tilbydes man at få tilsendt et testkit, hvor man selv skal prikke et lille hul i fingeren og få lidt blod i en lille cylinder, der efterfølgende sendes til et laboratorium. Viser det sig, at man har forhøjet blodsukker, så ringes man op og anbefales at gå til egen læge, der vil dobbelttjekke med en blodprøve og eventuelt stille diagnosen, forklarer Tanja Thybo.

Det er håbet, at man i 2023 kan fremvise nogle tal, der bekræfter, at det godt kan betale sig at screene mere systematisk for type 2-diabetes. For indtil videre har det ikke været en succes at satse på kampagner, der har skullet få folk til at søge læge, hvis de mærker nogle af de symptomer, der kunne være tegn på type 2-diabetes.

– Jeg tror, at det er svært at ændre vores livsstil med kampagner. Det handler om noget strukturelt i samfundet, der skal ændres. Vi bliver mere og mere stillesiddende, og der er blevet lettere adgang til alt det usunde, siger Tanja Thybo.