Kan tarmbakterier afgøre din kost?

Forskning tyder på, at viden om tarmbakterier i fremtiden kan være med til at løse problemet med fedme hos den enkelte.

Når man slås med overvægt, er det sværeste ikke at tabe sig. Det kan ofte gøres med forskellige former for slankekure og diætisthjælp. Problemet for mange er snarere at vedligeholde vægttabet, når først kuren er overstået. Det fortæller Mads Fiil Hjorth, der forsker i fedme på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Men måske findes noget af løsningen på dette problem i hans egen forskning. Her undersøger han, hvorvidt det er muligt at finde frem til en kost, der kan skræddersys til den enkelte, ved blandt andet at undersøge vedkommendes tarmbakterier.

“Der er meget, som tyder på, at nogle former for fedme bygger på en uheldig sammensætning af bakterier i tarmen i forhold til den måde, vi spiser på i Danmark.”

Men igennem blandt andet afføringsprøver er det muligt at undersøge bakteriesammensætningen, den enkelte har i sine tarme, og for personer med bestemte sammensætninger at rådgive til en kost, som vil give en længere mæthed, siger han.

Man ved allerede i dag, at andelen af såkaldte Prevotella-bakterier i tarmen gør det specielt vigtigt at spise fiber og fuldkornsrigt, hvis man vil tabe sig eller holde vægten.  Herudover findes der adskillige private udbydere, som påstår at kunne vise, hvilken slags kost netop du bør spise på baggrund af afførings- eller gen-tests.

– Hvor validerede de hver især er, skal jeg ikke kunne sige. Mit ønske er dog, at de bliver gennemtestet så godt, at de kan inkorporeres i ét samlet system, så man kan gå til lægen og få lavet en test for biomarkører (et pålideligt målepunkt som for eksempel tarmbakterier, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom red.), der kan være udgangspunkt for en individuel kostvejledning i forhold til problemer med overvægt, siger Mads Fiil Hjorth.

Man ved også allerede i dag, at bakteriesammensætningen i mange prædiabetikeres tarme betyder, at det ikke er helt ligegyldigt, hvilken kost disse spiser for at føle mæthed. Indtager de en kulhydratrig kost får de således ikke samme lange mæthedsfølelse, som de gør ved at indtage en fedt- og fiberrig kost. Men endnu er man ikke der, hvor man officielt anbefaler mennesker med prædiabetes at spise efter den viden.

Når man arbejder med individuel ernæring, er det en præmis, at alle mennesker er forskellige. Man kan således heller ikke blot slå alle personer med en bestemt tarmbakteriesammensætning over en kam og påstå, at hver og en af dem med 100 procents sikkerhed bør spise én og samme kost.

– Den slags er svært at tage højde for i randomiserede studier, hvor vi deler folk op i grupper. Så vi er der ikke helt endnu. Men om måske ti år vil jeg tro, at vi ud fra forskellige biomarkører i høj grad vil være i stand til at rådgive om personlig kost og have god evidens for det, vi tilråder. Indtil da må vi tage udgangspunkt i de officielle kostråd og så anvende de validerede biomarkører, der kommer hen ad vejen, siger Mads Fiil Hjorth.