Kan vi som art undvære empati, koncentration og fordybelse?

I min bog, ’SLUK – kunsten at overleve i en digital verden’, beskrev jeg de processer, der indgår i mødet mellem hjernen og smartphonen. Mit mål var at sandsynliggøre, hvilke konsekvenser de sidste årtiers udbredelse af person-nær teknologi kan tænkes at få for os.

Min bevæggrund for at skrive bogen var et uskyldigt spørgsmål fra min dengang 7-årige datter om, hvorvidt hun måtte få en telefon. Et spørgsmål, som jeg hurtigt opdagede, at jeg ikke kunne svare på, hverken i kraft af min faglighed som læge, min teknologiske indsigt som innovationschef eller min naturlige bekymring som far. Simpelthen fordi den nødvendige viden om langtidskonsekvenserne af at give et barn en moderne smartphone ikke findes endnu.

Milliarder påvirkes af Facebook

Alligevel befinder vi os i dag i en situation, hvor et enkelt firma som Facebook kan påvirke 2 mia. mennesker på dagligt basis, hvor 3 mia. mennesker går rundt med supercomputere i hænderne, og hvor vi alle mere eller mindre er forbundne i et stort virtuelt netværk. En udvikling, der er sket i løbet af få årtier, uden at vi har nået at reflektere nærmere over konsekvenserne.

Konsekvenser, som efter alt at dømme, kan være ret drastiske.

Empati lider uden fordybelse i andet end os selv

Undersøgelser tyder bl.a. på, at et stort forbrug af smartphones og særligt sociale medier som Facebook, Snapchat og Instagram kan medføre øget risiko for depression, angst og lavt selvværd. Andre studier peger på, at spædbørns taleevne udvikles langsommere ved brug af iPads.

Endelig tyder det også på, at den enorme dyrkelse af vores eget ego, som telefonen jo muliggør, rent faktisk kan skade vores empati. Måske ved at gøre opfyldelsen af vores egne behov nu-og-her til det styrende element i vores liv, hvorved vi aldrig får trænet evnen til at sætte os ind i andre menneskers sted. Problemet går dog videre endnu.

Familien på standby 

Når en ammende mor f.eks. ofte distraheres af sin telefon i stedet for at fokusere på sit barn, opstår risikoen for tilknytningsforstyrrelser på grund af den manglende hormonelle stimulation af barnets hjerne. Derved går personnær teknologi ligefrem hen og bliver hormonforstyrrende.

Fænomenet har fået betegnelsen technoference – en sammentrækning af de engelske ord for hhv. teknologi (technology) og forstyrrelse (interference). I et stort studie med 170 børnefamilier oplyste hele 89 pct., at de dagligt oplevede, at teknologien forstyrrede deres indbyrdes relationer i familien. Over halvdelen endda mere end tre gange dagligt!

Er det egentlig det liv, vi ønsker?