Kan vi sætte aldringsprocessen på pause?

Det er ikke længere en utopi at forhale aldring. Forskning i området har ledt til spændende gennembrud, der kan bruges allerede nu, og meget mere er på vej i de kommende år.

Drømmen om det evige liv er ikke ny. Vi mennesker har gennem tiden haft mange forsøg med at forhindre døden i at finde os. Faktisk siger myter, at en af Christopher Columbus’ medrejsende tilbage i slutningen af 1400-tallet tog på et togt for at søge efter en kilde til evigt liv. Og selvom det ikke kan mejsles historisk i sten, at det rent faktisk er foregået, siger sagnet os noget om vores lyst til at leve – og leve længe.

Lysten til at leve længe findes stadig. Men modsat tidligere behøver vi ikke lede efter en utopisk kilde, fordi videnskaben faktisk giver os en masse indsigter i, hvordan vi kan forhale aldringsprocessen.

Netop det skriver Nicklas Brendborg om i sin bog “Gopler ældes baglæns”. Nicklas er molekylærbiologisk studerende ved Københavns Universitet og allerede nu anerkendt som et forskertalent.

Og selvom Nicklas ikke selv har begået ny banebrydende forskning i arbejdet med bogen, men derimod har læst sig igennem et hav af eksisterende forskningsartikler og resultater, har han alligevel gjort sig forsøg undervejs. Meget af den indsigt, han har opbygget, har han nemlig testet på egen krop. Det er selvfølgelig for tidligt at sige, om det vil betyde, at han kommer til at leve væsentligt længere end gennemsnittet, men siger noget om hans tiltro til, at vi faktisk kan forhale aldringen – og meget af den dårligdom, den medfører.

Genteknologi og zombieceller

For at forstå, hvorfor det er så væsentligt at kunne forhale selve aldringsprocessen, og ikke bare kurere sygdomme, er man nødt til at forstå, at aldring i sig selv er skidt. For aldring er et udtryk for, at kroppen langsomt forbereder sig på graven. Derfor bliver den svagere, og risikoen for mange sygdomme stiger som resultat af aldring. Derudover betyder aldringen, at vi kan komme til at leve mange år med en krop, der ikke tillader os at leve det liv, vi gerne vil, fordi vi har ondt, er trætte og slidte. Ved at få det biologiske ur til at tage en time-out kan vi altså både forhindre de gener, der kommer med aldring, og nedsætte risikoen for de sygdomme, som unægteligt er alderdommens følgesvend.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan? Der er meget forskning i gang på området, og en del er stadig på undersøgelses- eller forsøgsstadiet. Det er især forskning med genteknologi, hormoner og at bruge allerede eksisterende medicin på nye måder. Den del må vi vente på. Men der er også teknologier, man allerede tester på mennesker, ligesom der er overvældende bevis for, at vi med simple midler selv kan forhale aldringen.  

Brendborg har selv taget mange af de simple midler til sig og bruger dem i sit liv, ligesom han er sikker på, at vi om fem – 10 år vil have nye lægemidler og teknologier til rådighed. 

– Der er så meget i gang på det her felt, at noget vil blive en realitet inden for en meget overskuelig fremtid. Det er svært at sige, hvad det bliver præcis, men der er på nuværende tidspunkt forsøg på mennesker med at bruge cellulytiske stoffer til at dræbe zombieceller, så det er ikke urealistisk, at den type medicin vil være på markedet indenfor en håndfuld år, siger Nicklas.

Uden at gå for meget ned i det tekniske om cellulytiske stoffer og zombieceller, er det vigtige, at zombieceller er skidt. Som navnet indikerer, er det celler, som burde være døde, men alligevel holder fast og udsender molekyler, som gør skade på de omkringliggende celler og kroppen. Forsøg med mus viser, at hvis man transplanterer zombieceller ind i unge, raske mus, bliver de svage. Og effekten varer ved, selv efter zombiecellerne har kastet håndklædet i ringen. Med andre ord er det altså lidt af et livsforlængende gennembrud, hvis vi kan blive fri for de ødelæggende zombieceller.  

Men ak ja, det er noget, vi endnu må kigge ud i horisonten efter. Så lad os i stedet se på, hvad der kan lade sig gøre her og nu.

Læs også:“Træn dig yngre – Alder ingen hindring”

Det, der ikke slår os ihjel, gør os stærkere

De fleste ved nok godt, at kost, motion og sund livsstil er vigtigt. Men det bemærkelsesværdige er her, hvor meget de tre parametre kan påvirke aldringen, hvis man bruger dem rigtigt. Det vigtige er selvfølgelig at vide, hvordan man gør det. Her er et vigtigt aspekt det, der hedder hormese.

Hormese dækker over de kropslige processer, der går i gang, når vi indenfor rimelighedens grænser presser kroppen eller udsætter den for fare. Den begrænsede trussel vil nemlig få kroppen til at blive stærkere, og på den måde bliver den i stand til at være sund og rask længere. Der findes forskellige eksempler fra virkelighedens verden, som man ikke skal forsøge sig med – eksempelvis mennesker, som er blevet udsat for radioaktiv stråling. Men der er også forsøg med mindre farlige metoder, som viser en effekt.

– Man skal selvfølgelig være påpasselig med at eksperimentere, men der er harmløse måder at gøre det på, og jeg har prøvet de fleste, når det kommer til kost og motion.

“Studier fra USA viser, at man ved at skrue på nogle simple knapper, kan hæve sin levetid med 10 år i gennemsnit, hvilket er meget, så det vil jeg gerne gøre en indsats for.”

En knap, man kan skrue op for, er faste. Ved at faste i perioder i løbet af ugen eller året sætter man gang i hormese og bygger altså kroppen stærkere. En anden måde at indrette kosten er ved at gå efter fødevarer med højt indhold af spermidin. Et stof, kroppen selv producerer for at sætte gang i udrensningen af affaldsstoffer i cellerne. Men som med meget godt daler produktionen over tid. Derfor kan det være en god idé at tilføje spermidin udefra. Det kan man gøre ved at spise sojabønner, svampe, solsikkekerner og flere andre ting, som har et naturligt højt indhold af stoffet.

Ud over kosten er der altså også meget at hente med livsstil og motion, og her kommer hormese igen ind i billedet. Man kan blandt andet blive bloddonor eller gå i sauna for at udsætte kroppen for den her ufarlige fare, som på sigt gør os stærkere.

Læs også:“Beskyt dig mod glemslens tåger”

Husk at leve

Listen af muligheder er lang, og bogen byder på en skattekiste af forskningsresultater, som man enten kan tage til sig og afprøve eller forkaste, hvis de virker for absurde for en. For det er klart, at man ikke skal gøre hvad som helst, bare for at leve længere, hvilket Brendborg også lægger meget vægt på. Han tror på, at vi om ganske få år kommer til at få medicinske gennembrud, der sammen med den indsats, vi hver især kan gøre, betyder, at vi kommer til at leve længere. Og han ser ingen risici ved den udvikling. Tværtimod.

Som han ser det, så er en stor del af verden nået det udviklingsstadie, hvor vi faktisk har en negativ befolkningstilvækst, og at det samme vil ske på resten af kloden i en overskuelig fremtid. Vi har allerede udfordringen herhjemme, hvor de nye generationer er mindre end de ældre, og vi derfor står overfor et samfundsøkonomisk problem. For Brendborg at se, er flere raske leveår en løsning på det. Når det er sagt, så skal tiden vi er her, også være værdifuld, og derfor er han stor fortaler for, at man skal prioriterer sin nydelse, selv hvis den skærer lidt af levetiden.

– Det er vigtigt for mig at sige, at det jo ikke er noget værd at blive 120 år, hvis man har det elendigt og lider en masse afsavn.

Man skal tage de ting, man kan bruge fra den her bog, og ellers kan man forhåbentligt bare læse den og føle sig underholdt, siger han. 

Faktum er, at der er viden tilgængelig derude, til dem, der har lyst til at prøve. Og det er ikke for sent at opnå en effekt, selvom man først sætter ind midt i livet.

Læs også:“Vi bliver ældre, men hvad kan vi bruge det til”