Tændernes sundhed har stor betydning. Faktisk kan vi blive kronisk syge eller i værste tilfælde dø, hvis bakterier fra munden får adgang til kroppens andre dele.
Børnebogsfigurerne Karius og Baktus er i årtier blevet brugt som underholdende skrækeksempel, der skal få børn til at børste mælketænderne grundigt og opnå de ideelle ‘nul huller’. Men Karius og Baktus kan faktisk meget mere end at lave huller i tænderne. Meget tyder på, at de også kan lave drabelige drengestreger i resten af kroppen, hvis de får lov at sprede sig.
Mundhulens bakterier må ikke kunne bevæge sig frit rundt i din krop, men det kan ske på flere måder; paradentose, et hul i en tand eller et lufttomt hulrum under en rodbehandlet tand, kan give bakterierne adgang til resten af kroppen, hvorfra bakterierne rejser med ekspresfart og kan give blodforgiftning.
Kommer bakterierne først i blodet, kan det føre til blodforgiftning, en livstruende tilstand, som kan udvikle sig meget hurtigt. Blodforgiftning kategoriseres i en af tre sværhedsgrader: Ukompliceret, svær eller chok. Og her kommer ekspresbetegnelsen ind. Udviklingen fra ukompliceret blodforgiftning, hvor symptomerne blandt andet kan være feber og hovedpine til chok, hvor de indre organer svigter, kan nemlig ske i løbet af få timer, og trods korrekt behandling dør mellem 30 og 50 procent af patienterne, som er nået til chok tilstanden.
En anden måde, mundens bakterier kan skade kroppen på, er ved at producere giftstoffer. Nogle typer bakterier lever og formerer sig uden ilt, og kan derfor gemme sig i et hulrum under en rodbehandlet tand eller lignende. Ifølge professor Palle Holmstrup fra Tandlægeskolen i København er disse bakterier i visse sammenhænge mere sygdomsfremkaldende end dem, der lever af ilt. Derfor mener dele af den amerikanske tandlægestand, at rodbehandlinger er en slags ‘roden til alt ondt’ og den direkte årsag til mange sygdomme. En teori, der blev fremsat af den amerikanske tandlæge dr. Weston Price allerede i starten af 1900-tallet, og som er beskrevet i bogen Root Canal Cover-Up fra 1994. I dag er der ligesom dengang stadig uenighed om risiciene ved rodbehandlede tænder, både i USA og Danmark. Her i Danmark anbefaler læge Knud Flytlie, at man får tjekket rodbehandlede tænder med røntgen hver andet eller tredje år for at kigge efter betændelse.
Den norske forsker Ketil Moen forbinder tandbetændelse med leddegigt i sin doktorafhandling med titlen ‘Oral implications of rheumatoid arthritis – a clinical and immunological approach’. Hans undersøgelser af DNA og antistof viser, at mundbakterier kan vandre til led langt væk fra kæben og endda blive fanget og ophobet i disse led, hvilket formodes at kunne forværre eller endda forårsage ledsygdomme.
At tandbetændelse kan forårsage betændelse i hjertet, er lærebogsstof på medicinuddannelsen, men nogle læger og tandlæger mener, at bakterier og toksiner fra munden kan være skyld i udviklingen af mange kroniske sygdomme. Problemet er, hvordan man beviser det, og hvornår beviset er stort nok og godt nok.
Problemet er, at det er svært at påvise en direkte årsagssammenhæng. Altså, at en bestemt hændelse er årsag til, at en specifik anden hændelse; at sygdommen i hjertet eksempelvis stammer fra præcis de bakterier, der sidder i en betændt kindtand.
– Det kan godt være rigtigt, selvom der ikke er evidens, siger professor Palle Holmstrup fra Tandlægeskolen i København og fortæller, at der er forskning som viser en sammenhæng mellem mundsygdomme og kroppens sygdomme. Men forskningsresultaterne har svært ved at få godkendelsesstemplet ‘videnskabelig evidens’, og det skal de have for at nå ud til den brede offentlighed.
– Sammenhængen mellem mundbakterier og en bestemt sygdom er svær at bevise af flere årsager. Først og fremmest, fordi nogle sygdomme har flere risikofaktorer, der bestemmer, om de udløses, og hvordan sygdomsforløbet bliver, siger Palle Holmstrup.
For at kunne give patienten den bedste behandling, mener Palle Holmstrup, at der er brug for mere indsigt både hos tandlæger og læger. Tandlægerne skal vide mere om kroppen, og lægerne mere om tænderne.
Skriftlige kilder:
‘Oral implications of rheumatoid arthritis – a clinical and immunological approach’, dr. odont Ketil Moen, University of Bergen.