Kartoffelsalat

Af: Mia Sommer

Foto: Fra bogen 'Vegansk Velvære'

Jeg er vild med kartofler i alle afskygninger, og denne kartoffelsalat er ingen undtagelse. Den er hurtig at lave, den er cremet og frisk, og den minder mig om sommer. Det er en af de mere mættende salater, så den kan sagtens spises som et helt måltid i sig selv.

Mia Sommer er passioneret madlogger, veganer-mor og kogebogsforfatter. I sin nye bog, “Vegansk velvære”, præsenterer hun os for 110 inspirerende opskrifter fyldt med grøntsager, bælgfrugter og gode kornprodukter, som kan få dig til at glemme kødet og i stedet huske det grønne alternativ.
Her får du hendes opskrift på kartoffelsalat:

 

Ingredienser:

1 kg kartofler

250 g ærter, optøede fra frost

(eller 1 dåse kikærter)

Et bundt radiser, skåret i

tynde skiver

Evt. 1/2 bundt purløg, hakket

 

Dressing:

500 ml neutral sojayoghurt

1 bundt frisk dild, hakket

1 fed hvidløg, presset

1 tsk. salt

1 tsk. karry

Peber

 

Sådan gør du:

Skær kartoflerne i små tern, og kog dem i saltet vand ica. 10 minutter (eller til de er tilpas bløde). Lad dem derefterkøle af. Det er ikke nødvendigt at skrælle kartoflerne. Bland dressingen, og smag til med salt og peber. Når kartoflerne er kølet helt af, blandes kartofler, ærter, radisser og dressing. Kartoffelsalaten kan eksempelvis serveres sammen med linsefrikadeller og brød.