Når barnet kommer ved kejsersnit

Hvert år kommer omkring 55.000 nye børn til verden i Danmark. Langt de fleste graviditeter ender med en helt almindelig fødsel, men for lidt mere end tyve procent ender graviditeten i et kejsersnit. Det gør dog ikke barnet mindre dejligt.

Næsten alle fuldbårne graviditeter ender med et lille velskabt barn. Den ubeskriveligt bløde hud, duften og varmen er den samme, uanset om barnet er forløst ved en almindelig fødsel eller et kejsersnit. Helse har ringet til jordemoder og udviklingskonsulent i Jordemoderforeningen og ifølge hende, så laver vi lidt for mange kejsersnit i forhold til WHO’s anbefalinger på omkring ti til femten procent.

Ingen høje risici

Næsten 80 procent føder deres barn helt almindeligt, og det er også det, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Anbefalingerne bygger blandt andet på, at man vil undgå unødige indgreb, og da kejsersnit er et kirurgisk indgreb, medfører det en risiko for komplikationer. Siden hen har undersøgelser vist, at man kan spore en tendens til flere sygdomme blandt børn, der er forløst ved kejsersnit, ligesom der altid er en risiko for infektioner i forbindelse med et kirurgisk indgreb. Når det er sagt, så er det værd at bemærke, at selv om det kan være hårdt at gennemgå både fødsel og kejsersnit, så er ingen af delene generelt forbundet med store risici i Danmark.

De planlagte kejsersnit står for lidt mindre end halvdelen af de kejsersnit, der foretages. Man kunne få den tanke, at kvinder vælger at få kejsersnit, fordi de er bange for smerterne og gerne vil have kontrol over forløbet, men det er slet ikke den mest almindelige grund.

– En af de hyppigste årsager er, at barnet ligger med numsen ned ad, og så er der tradition for, at man råder de gravide til et kejsersnit, siger Anne-Mette Schroll, som også nævner moderkagen foran fødselskanalen, sygdomme og traumatiske oplevelser ved en tidligere fødsel som grunde til at vælge kejsersnit. Anne-Mette Shcroll gør opmærksom på, at der er store forskelle fra land til land. I Brasilien er det op mod 80 procent af børnene, der forløses ved et kejsersnit.

Rutine opgave

Udførelsen af et kejsersnit er ikke nogen udsædvanlig opgave på de 23 offentlige fødesteder i Danmark, kun fødestederne på Samsø og Ærø har ikke muligheden. Alle stederne har mulighed og erfaring med at udføre kejsersnit, og for sundhedspersonalet er det almindeligvis en rutine opgave – også at udføre akutte kejsersnit.

– Et akut kejsersnit skyldes typisk, at fødslen ikke rigtig skrider fremad, men det kan også være fordi, der opstår komplikationer undervejs. Det kan være, at der er uregelmæssigheder i forhold til barnets puls, eller det kan være, at der opstår blødninger fra moderkagen, forklarer Anne-Mette Schroll.

Som jordemoder er det noget, hun har oplevet flere gange, og for hende er det oftest ikke en voldsom eller dramatisk begivenhed. Det er typisk en situation, som kræver, at man handler og er opmærksom på at holde situationen under kontrol, men det er sjældent noget, som giver anledning til bekymring hos den erfarne jordemoder. Til gengæld er det meget forskelligt, hvordan det opleves i barselssengen.

– For nogle kvinder er det en lettelse. Hvis der er gået mange timer uden fremskridt i fødslen, og mødrene er trætte, kan det være en lettelse at få at vide, at jordemor og læge nu vil anbefale et kejsersnit. For andre kvinder opleves det meget voldsomt, og specielt, hvis det skal gå hurtigt, kan det virke voldsomt, siger Anne-Mette Schroll, som på den ene side ikke synes, at det er noget, de barslende kvinder skal være bange for, da de fleste alligevel ikke kommer til at opleve et kejsersnit, og på den anden side kan se, at det kan være en fordel for de kvinder, som alligevel ender i et akut kejsersnit, at de har noget viden på forhånd.

– Både for kvinden og manden er der mange informationer, man skal forholde sig til. Kvinden skal bedøves og dækkes af, manden skal klædes om til operationsstuen, og hvis kvinden er træt og har ondt, kan det virke overvældende.

Derfor er Anne-Mette Schroll også meget opmærksom på, at man skal tale med parret efterfølgende, så de får mulighed for at fortælle, hvordan de oplevede forløbet og kan stille alle de spørgsmål, de måtte have, selv om de først dukker op senere.