Huden har sin egen balance, sin egen homøostase. Den er i evig udveksling og tilpasning med, hvad der sker på huden, indeni i kroppen og i omgivelserne.
Ofte ved man allerede, at visse tilstande og sygdomme kan medføre, at huden kan reagere. Man er opmærksom på, at der kan være en sammenhæng. Mange diabetikere ved f.eks., at de skal være opmærksomme på kredsløb og nerverne i ben og fødder. Og at det kan afhjælpes såvel indefra, men at man også udefra kan lindre og pleje de gener, der måtte opstå i huden.
Andre bliver først rigtig opmærksomme på en indre ubalance, når den manifesterer sig i huden, og man bliver interesseret i at finde sammenhængen.
Hvis man oplever sin hud reagere – og det kan være alt fra generel ubehag til kløe, irritation, udslæt, eksem, akne osv. – er det værd at nærstudere både huden i sig selv, men også undersøge nærmere, hvad der sker i ens indre, som f.eks. fordøjelse, kredsløb, osv. Desuden kigge på de ydre påvirkninger som hvad man påfører huden af cremer og makeup, men også tekstiler (og hvad er de vasket med, farvet med, osv.).
Det samme gælder klimaet i omgivelserne. Er der f.eks. ekstremt tørt eller meget koldt eller fugtigt, opholder man sig et sted med meget forurening mm? Huden kan også hos nogle reagere på årstidernes vejrskift eller skift mellem at være inde og ude. Man kan blive klogere på meget, hvis man begynder at føre hud-dagbog i en periode og sammenholder det med vejr, tøj, generelt velbefindende, samt naturligvis kost og de øvrige ting nævnt ovenfor.
Når du laver din hud-dagbog, skal den dække såvel hvad du spiser – helst detaljeret – hvordan og hvor hyppigt du kommer på toilettet og af med dine affaldsstoffer, væskeindtag (og hvilken slags – var det 3 liter sodavand?), stressoplevelse, vejrforhold samt hvilke plejeprodukter og evt. makeup, du anvender.
Hvilke tekstiler har du på, hvilken slags vaskemiddel og evt. skyllemiddel har du brugt? Sidst men ikke mindst en beskrivelse af oplevelsen af huden – hvordan den føles, mærkes og ser ud.
Blodet bringer bl.a. ilt og næringsstoffer rundt i kroppen, mens lymfen fjerner affaldsstoffer. Længst væk fra hjertet er de såkaldte ekstremiteter – arme og ben.
Her kan det være værd at understøtte kredsløbet, hvis man oplever særlig tendens til tør kløende hud eller endda tendens til sår på skinneben og fødder. Ved lavt blodtryk kan det opleves som særlig tør hud på benene, og når vi kommer lidt op i alderen, kan man også opleve ekstra tør hud på ikke mindst ben.
Udefra-pleje med nærende cremer gerne med sheasmør og stærke antioxidanter, som f.eks. granatæble, der også er virkelig godt at spise eller drikke. Grøn te og te eller kosttilskud med hvidtjørn er godt for kredsløbet – og ikke at forglemme E-vitaminer.
De gode olier, som f.eks. Boragoolie, er også indre støtte til huden – samt naturligvis motion. En god gåtur hver dag kan både give ilt, lys og glæde, og gang i kredsløbet. Vi behøver nok ikke nævne, at rygning ikke er kredsløbets ven, mens gode vejrtrækningsøvelser og frisk luft er. Hvis man kan lide at danse, er daglig dans hjemme på gulvet helt fantastisk også.
Vi er jo selv natur, og det er sund fornuft at bruge naturlige og vitale næringsstoffer indeholdt i mad og drikke, som vores krop kan genkende og bygge på.
Huden er en levende organisme, der er i konstant samspil med sine omgivelser – inde og ude. Den reagerer på kulde, varme, fugt, tørke, berøring udefra. Indefra er der reaktion på temperaturer, på næringsstoffer, på ubalancer i f.eks. tarmsystem eller hormoner, der indefra vil trænge igennem til overfladen som affaldsstoffer, hudorme, bumser osv.
Effektiv næring til huden er olier. Nogle kan bruge olie alene på huden, selv kokosolie. Andre kan alene bruge olier, hvis det er lettere olier, eller hvis de tager det på en varm og fugtig hud, f.eks. efter bad, hvor huden er varm og åbnet og derfor mere modtagelig for olien.
Omega-3 olie, f.eks. fra fisk, hørfrø eller chiafrø, er fremragende for huden, men det har lav holdbarhed i hudpleje. Derfor anbefales, at man primært sørger for at få tilstrækkeligt af omega-3 gennem kosten, og så bruger olier til huden med en god kombination af øvrige fedtsyrer.
F.eks. behøver vi ikke tænke så meget på ikke-essentielle olier som omega-5 og -7 i kosten, da kroppen kan danne dem selv. Men huden har rigtig meget gavn af at få dem tilført direkte. Granatæbleolie indeholder sin helt egen beskyttende omega-5 fedtsyre, punicinsyre.
Macadamia- og jojobaolie er fine kilder til omega-7, også kaldet squalane, der er hudens eget primære fedtstof, som den genkender og meget gerne vil optage
Udsøg dig gerne de økologiske olier. Så er du på den sikre side i forhold til at undgå at påføre huden rester af sprøjtemidler, der ellers vil have direkte adgang til kroppen uden om leverens rensningsanlæg.
En favoritolie er hybenolie. Det er en tør olie, som trænger dybt ned i huden og virker positivt på alle måder. Det er én af de olier, der har allerhøjest og bredest niveau af antioxidanter. Der er foreløbig identificeret ca. 30 forskellige. Og så er det én af de få olier, der har en ok holdbarhed på trods af sit fine indhold af skrøbelige omega-3 fedtsyrer. Det skyldes antageligt, at den er så spækket med beskyttende antioxidanter.
Det er altid en gave til huden, at den får noget, der kan binde fugt og som får olierne ind i huden. Det har noget at gøre med hudgenkendeligheden, så det bliver lukket ind. Man kan bruge toner, mist eller serum sammen med sin olie, og i bund og grund er det oliernes sammensætning, der gør forskellen på, hvor nemt den trænger ind, eller om den er bedre som en olie yderst til beskyttelse mod vind og vejr.
Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.
Se mere på www.naturli.dk hvor du også kan finde kilder til denne artikel og søge på andre artikler om naturlige indgange til en sund hud.