Kend dit blodtryk!

Forhøjet blodtryk er én af de vigtigste risikofaktorer for blodprop i hjernen og andre hjerte-karsygdomme. Oftest er det helt uden symptomer i sig selv at have forhøjet blodtryk.

Min patient i dette tænkte eksempel er en mand i slutningen af 50’erne. Vi har netop ved en rutineundersøgelse konstateret et blodtryk i den høje ende: 160/100 (tallene refererer til mm kviksølv – en gammel skala, der stadig bruges, selvom mange er gået over til elektroniske blodtryksmålere. Første tal er trykket i blodkarrene, når hjertet trækker sig sammen, sidste tal er hviletrykket i blodkarrene, når hjertet “slapper af”).

– Det er vel meget pænt for sådan en som mig? 100 + alderen plejer man jo at sige, så det passer vel meget godt, mener patienten.

Her må jeg desværre skuffe ham. Et blodtryk på 160/100 er for højt. Hovedreglen i dag er – når blodtrykket måles hos lægen – at det højst må være 140/90. Ved hjemmemåling 5 lavere på begge værdier, og for personer med visse kroniske sygdomme endnu lavere.

– Det må ligge til familien, min far havde også forhøjet blodtryk, fortæller han lidt nedslået over min besked.

Det har han sandsynligvis helt ret i. Forhøjet blodtryk er arveligt, forstået sådan, at man genetisk kan have en tilbøjelighed til at udvikle forhøjet blodtryk, men også via den livsstil, man “arver”: Fysisk inaktivitet, overvægt og andre livsstilsfaktorer kan også være medvirkende årsager.

– Jeg vil altså ikke til at have piller for det, udbryder han, ikke uden en vis irritation i stemmen.

En indvending jeg ikke sjældent hører. At skulle tage medicin hver dag minder os om kroppens forgængelighed – at man ikke er helt så rask mere, som man har været. Det kan føles som et tab af frihed og ungdom at være “bundet” til medicin.

– Det allerførste, vi skal gøre, er at finde ud af, om du faktisk har forhøjet blodtryk, eller om denne måling blot er en enlig svale, siger jeg.

Ofte vælger lægen at lave en såkaldt hjemme-blodtryksmåling, før man sætter en behandling i gang. Patienten låner et blodtryksapparat med hjem i nogle dage, og ikke helt sjældent finder vi normale målinger hjemme, selvom de er høje, når de måles hos os.

Patienten har det, der kaldes “hvid kittel”-blodtryk: Blodtrykket stiger, når det måles af os i hvide kitler, men er normalt hjemme i lænestolen.

I dette tilfælde fandt vi samme målinger hjemme som dem, jeg tog i klinikken. Der blev lavet blodprøver, hjertekardiogram og urinprøve, og vi blev enige om at starte behandling med blodtrykssænkende medicin. Efter en periode på 2 måneder med medicinsk behandling var blodtrykket normalt igen.

Undersøgelser tyder på, at op mod 250.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det. Det er så hyppig en risikofaktor, at opfordringen må være: Kend dit blodtryk!

Holger kjær

Privatpraktiserende læge i det visionære Horsens Sundhedshus, som rummer en bred skare af behandlingsmuligheder fra psykoterapi til træningsfaciliteter.