Kig ud over din egen næsetip og få flere gode leveår

For et par år siden fik vi og hele verden et chok. Noget, som de fleste troede aldrig ville forekomme, skete. Nemlig at vores verden blev hjemsted for en dødelig epidemi, som sendte truende mørke skyer ind over vores tilværelse. Nu tyder meget på, at vi snart kan vende tilbage til normale tilstande. Men – hvad har Covid-19 pandemien gjort ved os i forhold til at passe på vores egen og hinandens sundhed? For at blive klogere på det spørgsmål har Helse mødt en af vores mest anerkendte eksperter på sundhedsområdet, nemlig professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet.

Der er sat et sjældent blus på solen den torsdag i januar, hvor Danmark stadig er delvist lukket ned pga corona. Men solens stærke vinterlys sætter gang i optimistiske tanker om, at foråret ikke er så langt væk, og at vi snart kan sættes fri og igen gå igang med at få vores tilværelse foldet ud.

Jeg er på vej op ad trapperne til 4. sal, i en bygning i et stille og roligt området på Rigshospitalet, hvor Bente Klarlund holder til som leder af Trygfondens Center For Aktiv Sundhed. I flere årtier har hun forsket i og kæmpet for danskernes sundhed. Hun har gjort det på utraditionelle måder for at nå så mange som muligt med sine budskaber. Men altid er hun siamesisk tvilling med evidens og meget højt fagligt niveau. At hendes udsagn altid gror på et tæppe af evidens men formidlet på nye og anderledes måder, der rammer bredt, er kendetegnende for Bente Klarlund Pedersen, der både er topforsker og forfatter til bestsellerbøger. Hun sidder nu inde på sit kontor og ven- ter på at tage hul på en snak om, hvor vores helbred og vores måde at være på som medmenneske er på vej hen efter to år med en pandemi hængende over hovedet. Helbredsangst, bekymringsmylder, isolation og ensomhed er nogle af de triste spor, som vi hører om, at coronaen har sat hos os.

Strøm til ulighed i sundhed

Inden vi begynder vores samtale foreslår Bente Klarlund, at vi lige vender kaffeautomaten for at tanke op. Vi går hen til personalekantinen. Alt ånder fred og ro i en meget ustresset atmosfære netop her, hvor forskerne sætter lup på vores sundhed eller mangel på samme. Bente Klarlund selv er fuld af nærvær og engagement. Så er vi igang.

“Der er ingen tvivl om, at coronaen har sat strøm til den ulighed i sundhed, som allerede var der.”

– Nogle har været gode til at være i pandemien – de har indført lange gåture som daglig praksis, dyrket naturen med lange gåture i skoven. Andre er det gået modsat for. De er blevet mere stillesiddende, i det hele taget mere fysisk inaktive og er havnet i en ond cirkel med stor risiko for depression og i en cirkel, hvor ensomhed og isolation har gode vilkår, forklarer Bente Klarlund Pedersen og kommer ind på, hvad der faktisk har overrasket hende mest ved coronatiden.

– Det er, hvor meget det mentale og fysiske helbred hænger sammen, siger hun.

– Det vidste vi jo godt før, men det står endnu mere tydeligt nu, hvor meget vores mentale sundhed nærer vores overskud og dermed lyst til fysisk aktivitet. Omvendt når vi er fysiske aktive, så får vi det bedre mentalt.  Når vi er fysisk aktive, spiser vi typisk sundere – sover bedre og får mentalt overskud, som får os til at tænke optimistisk om fremtiden. Og netop det at tænke optimistisk og række ud til andre er meget vigtigt for vores sundhed, siger Bente Klarlund Pedersen og tilføjer, at det skal vi handle på, også når coronaen slipper sit tag.

“Forskningen viser, at alene det at tænke optimistisk kan give os syv flere, gode leveår.”

Bente Klarlund Pedersen stod i sin tid, som formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed, i spidsen for at lancere én af de vigtigste hjørnesten i sygdomsforebyggelse. Nemlig KRAM-faktorerne – (Kost, rygning, alkohol og motion) som de vigtigste trædesten til at undgå at blive syg.

– Dem holder jeg naturligvis stadig fast i. Men i dag kan vi sige, at ensomhed og dermed mangel på fællesskab og for meget indadvendthed og fokus på sig selv fint kunne bygges ind. For det er alt sammen noget, som skader vores sundhed. Fællesskab med andre og ikke mindst at have et blik for andre mennesker og være noget for dem er i sig selv faktorer, der virkelig gavner vores holistiske sundhed. Når vi gør noget sammen med andre i et meningsfuldt fællesskab, så nedsætter vi stresshormonet kortisol og inflammation i kroppen, forklarer Bente Klarlund Pedersen.

– Så kig ud over din egen næsetip, og det vil give dig flere gode leveår og færre skranteår, siger hun og fremhæver, at det at være god ved andre også er med til at gøre os sundere. Under coronanedlukningen udgav Bente Klarlund bogen, Yngre med årene, som er den nyeste fra hendes hånd. Bogen knytter en fin undertråd til vores samtale og på mange måder er bogens budskaber netop det, der kan få os videre uden corona-ar på krop og sjæl.

Livseliksir på højt plan

At prioritere den helt nære familie og venskaber er noget, som ligger Bente Klarlund Pedersen stærkt på sinde. Hun gør selv en dyd ud af at pleje sine nære relationer, og opfordrer os andre til at gøre det. Det er livseliksir på et højt plan. Godhed er som nævnt også højt placeret på ranglisten over sundhedsfremmende handlinger.

– Der ligger noget godt i det at være god, for det  gør en biokemisk forskel.  Det udløser belønningshormonet, dopamin, det kan vi simpelthen se ved hjernescanninger, hvor belønningsfeltet lyser op.

I det hele taget er det både vores livsstil og indstilling til livet, der kan gøre os mere sunde. Det er der også belæg for hos forskningen, og derfor er det ifølge Bente Klarlund Pedersen vigtigt, at vi ikke lader coronaen styre ved at give os helbredsangst og bekymringer om fremtiden. Og for at fremelske en positiv livsindstilling er forfængelighed eller det at gøre sig umage på trods et rigtig godt instrument, pointerer Bente Klarlund Pedersen. Hun kommer med et eksempel.

– Det gjorde stort indtryk på mig, da jeg besøgte Haiti kort tid efter det store jordskælv, og så, at kvinderne hver dag kom ud af deres sammenfaldne hytter med håret fint flettet, og kjolerne så ud som om, de var nystrøget, fortæller Bente Klarlund Pedersen.

Andre sundhedsfremmede begreber, som hun anbefaler os at dykke ned i, er ærefrygt og også at tro på noget, der er større end os selv.

– Her spiller oplevelser i naturen, i kunsten – at høre drengekoret synge – en kæmpestor rolle for vores mentale helbred – at vide, at der er noget vigtigt at gøre uanset nytteværdien, er godt for os, siger Bente Klarlund Pedersen.

“Det er afgørende vigtigt for vores sundhed at prioritere de nære relationer.”

– Og her er det ret vigtigt, at vi både prioriterer venskaber og familien og så handler på det. At vi skaber bevistheden om værdien og konkretiserer det. Så sørg for at få skrevet aftaler ind i kalenderen. Det gør jeg selv. Også når min kalender, som den ofte gør, arbejdsmæssigt ser meget overbelastet ud.

Coronaen fik os ud af trædemøllen

Bente Klarlund Pedersen understreger, at coronaen har haft det gode med sig, at vi kom ud af vores 8-16 trædemølle, som ikke mindst var godt for børnefamilierne. Det mener hun kunne være godt at holde fast i. For det gav unge familier mere tid og rum. Mere tid til reflektion og mere tid til børnene. Og her kommer både arbejdsgivere og politikere ind i billedet, når de mere fleksible rammer også skal være mulige fremover.

Bente Klarlund Pedersen fik selv corona i første bølge i april 2020. På et tidspunkt, da Danmark var lukket fuldstændigt ned. Hun havde et mildt forløb og valgte at se det som noget positivt, at der var god plads og rum omkring hende.

– Jeg tænkte, at det egentlig var fedt med al den fred og ro og gode plads – fedt at kunne løbe om morgenen meget tidligt og nærmest have verden for mig selv. At kunne sidde kl 04 om morgenen og nyde en solnedgang (solopgang) er ren magi for mig.

Nedlukningen betød selvfølgelig, at hun fik alle sine foredrag aflyst.

– Og da jeg efter første genåbning skulle igang igen og holde foredrag, tænkte jeg på, hvordan jeg dog skulle overkomme det efter så lang en pause. 50 foredrag stod og ventede i en stor klump i kalenderen. Men jeg vendte det til noget positivt ved at tænke på, hvor heldig og privilegeret jeg var – at kunne stå på den der scene eller platform og være i direkte, autentisk kontakt med publikum.

– Som forsker nørder jeg meget, og derfor betyder det virkelig meget for mig at have den direkte kontakt til folk. På samme måde når jeg skriver mine bøger. Jeg får inspiration og næring begge steder fra  – og de to sider supplerer hinanden rigtig godt, fortæller Bente Klarlund Pedersen.

Når man spørger folk, hvad de har savnet mest under coronaen, vil mange nok svare, at de savner at komme ud at rejse. Men ikke Bente Klarlund Pedersen:

–  Noget jeg ikke har savnet er de mange rejser til kongresser og andet i udlandet under coronaen. At være fri for alle de lufthavne og hoteller har virkelig været skønt. Det har jeg ikke savnet – og jeg vil i fremtiden forsøge at koge de rejser ned til et minimum.

Privat rejser jeg heller ikke gerne til udlandet – det har jeg aldrig haft stort behov for. Og når jeg er til faglige kongresser i udlandet, hører jeg ikke til dem, der bliver et par dage ekstra for lige at udforske det land, jeg opholder mig i, fortæller Bente Klarlund Pedersen.

Men er der en rejse, som hun aldrig tøver med at begive sig ud på, så er det til sin bolig på Bornholm, hvor hun skriver sine bøger og lader op i den særprægede og storslåede natur.