Forret, snack eller tilbehør til 7 personer
(giver 7 deller)
Skræl kartoflerne og kog dem møre, evt. i saltet vand. damp dem af, og kør dem igennem en purékværn eller kartoffelpresser. Kom kartoffelmosen op i en stor skål.
Sauter majskernerne på en pande i lidt olivenolie i et par minutter og hæld dem i mosen. Hak jordnødderne og korianderen fint og tilsæt. Riv ingefæren og rør den i sammen med resten af ingredienserne. Er kartoflerne kogt i rigeligt af salt, er der ingen grund til at tilsætte ekstra – ellers krydres kartoffelfarsen nu med salt.
Del farsen i syv portioner (ca. 90 g fars pr. delle) og form dem ved hjælp af den flade side af en kniv og hånden, så de bliver runde (7 cm i diameter), men med flad top og bund.
Varm en stor pande op og hæld rigeligt olivenolie på (11⁄2 cm olie). Steg dellerne ved middel varme i 4-5 minutter på begge sider.
TIP: Korianderen kan udskiftes med bredbladet persille, estragon, dild, mynte, basilikum, citronverbena, citron- timian eller oregano. Mængden justeres blot efter, hvor kraftige urterne er i smagen.
Af. Kille Enna, Kartofler på bordet