Klar, parat, mål

Det er muligt selv at måle de fleste af kroppens sundhedsparametre. Og derfor holder mange nøje øje med både mængden af motion, kalorieindtag og søvnmønster. Hver eneste dag kan vi få et personligt og målbart indblik i vores egen sundhed eller mangel på samme. Mød en dedikeret selv-måler, som både holder øje med vægten og som også ved præcist, hvornår på dagen han arbejder allermest effektivt.

P1-vært Anders Høeg Nissen rejser om kort tid til Singapore for at lave indslag til DR-radioprogrammet ”Harddisken” på P1. Lige nu centrerer hans tanker sig hverken om pas, valuta eller forsinkede fly, men om hvorvidt han på afrejsedagen kan nå at gå mindst 10.000 skridt. Kan han nå det inden flyveturen, eller skal han forsøge at gå de mange skridt ombord på flyet? Men hvorfor er det så vigtigt med de 10.000 skridt ? Svaret finder vi på hans håndled, hvor et ur registrerer dagens motion og kalorieforbrænding – og så skal vi også fem år tilbage i tiden, kort før Anders Høeg Nissens 40 års fødselsdag.

Året er 2011 og vægten viser dét, som Anders Høeg Nissen egentlig godt ved: Han vejer fem-seks kilo for meget i forhold til sin idealvægt. Det er dårligt nyt for en mand, som ønsker at lægge maksimal afstand til klichéen om at være ”Fyrre, fed og færdig.”

-Jeg kunne se et scenarie for mig, hvor de fem-seks kilos overvægt ville blive til 10 kilos overvægt, som hurtigt kunne eskalere til endnu flere kilo. Og jeg besluttede mig for, at jeg ville veje det samme som 40-årig, som jeg gjorde, da jeg var 25 år, siger Anders Høeg Nissen.

I dag er han indehaver af en vægt, som ud over hans kropsvægt, også måler fedtprocent, puls og co2-niveauet i det rum, hvor vægten står. Co2-niveauet indikerer, om der er et godt indeklima i rummet og kan være brugbart, hvis man for eksempel sover dårligt. Alle dagens tal kan kobles til en app på mobiltelefonen, som fører målingerne ind i kurver og grafer – og som både over tid og i detaljen holder Anders Høeg Nissen skarp på, hvordan det går med vægten. Sådan har det været hver dag i fem år.

-Det er en blandet oplevelse. Det er et super godt redskab, som hjælper mig til at holde styr på min vægt. Ellers ville jeg nok bare lade stå til. Det negative er, hvis jeg stiger på vægten og pludselig vejer et kilo mere eller kan aflæse, at min fedtprocent er gået op. Så er jeg sur over det de næste tre timer, siger han.

Om det ene håndled har Anders Høeg Nissen et ur, som blandt andet måler, hvor mange skridt han går om dagen, og hvor mange kalorier han forbrænder. Han har et mål om dagligt at gå mindst 10.000 skridt, og det har han gjort – uden undtagelse – hver eneste dag i tre måneder. Derfor er han fuldt fokuseret på de 10.000 skridt forud for afrejsen til Singapore:

-Jeg vil ikke bryde kæden, og det vil irritere mig grusomt, hvis jeg misser den ene dag, siger han. De seneste fire år har han 350 dage om året gået 10.000 skridt eller mere.

Fænomenet ”selvmåling” eller ”self-tracking” har taget fart inden for de seneste år. De mest typiske målinger handler om kost, motion og søvn, men det er for eksempel også muligt selv at måle gluten-indholdet i mad, sætte tal på sin meditation eller på sine præstationer på jobbet. Det har Anders Høeg Nissen gjort.

-Jeg har målt mig frem til, at jeg er allermest effektiv om morgenen og inden frokost. Nu planlægger jeg efter det og placerer alle store opgaver tidligt på dagen. Tallene svarer meget godt til min egen fornemmelse af min koncentration og effektivitet – nu har jeg bare målt på det og fået bekræftet mine egne antagelser. Sådan oplever jeg det med de fleste målinger. Det er ikke noget vildt overraskende, snarere en bekræftelse af noget, som man allerede godt ved.

Som vært på P1´s ”Harddisken,” der beskæftiger sig med det nyeste inden for teknologiens univers, har Anders Høeg Nissen smidt enhver form for teknologi-forskrækkelse over bord og er klar på at prøve det meste. Han har blandt andet fået indopereret en chip under huden, som ideelt set skulle give ham adgang til DR uden nøgle eller ID-kort. Desværre fungerer hans chip ikke sammen med DR´s system, og eksperimentet er sat på pause. Men chippen er der stadig, og Anders Høeg Nissen er parat til mere self-tracking, alt efter hvilke målinger der bliver mulige. Han vil for eksempel gerne selv kunne måle sit kolesteroltal, så han i tide kan gribe ind, hvis det udvikler sig på en uhensigtsmæssig måde.

-For mig er selv-måling et godt værktøj til at holde fast i de gode vaner og fange nogle af de dårlige. Jeg kan godt lide at have kontrol over tingene, og jeg oplever, at indsamlingen af mine data hjælper mig med at bevare kontrollen over min sundhed. Det hjælper mig til at spise noget ordentligt og være fysisk aktiv. Netop fordi det er så målbart, siger han.

Søvn er det eneste, som Anders Høeg Nissen ikke længere måler. Ganske enkelt fordi han sover godt og stabilt, nat efter nat. Der er ingen forbedringer at hente, og så er tallene uden reel betydning for ham.

Det er svært at sætte tal på, hvor mange der er grebet af self-tracking, men måske handler det lige så meget om, hvordan man opfatter fænomenet. Mange sportsfolk og motionister sætter tal på deres præstationer, hver eneste gang de er fysisk aktive. Men de opfatter først og fremmest sig selv som sportsfolk og ikke som selv-målere, på trods af pulsure og apps, som registrerer hver eneste kilometer, antal forbrændte kalorier, løberute og minuttal. Anders Høeg Nissen er overbevist om, at selftracking-tendensen fortsætter. For nogle bare med et andet udtryk: Det kunne for eksempel være apps, som forholder sig neutralt, hvis alle tal er fine og som kun giver brugeren en melding, hvis kurven går den forkerte vej.

-Der er indbygget en klar risiko for sygeliggørelse, hvis man konstant kigger på sine tal og føler, at man døgnet rundt skal forholde sig til dem. Løsningen kunne være apps og andre måleværktøjer, som kun giver lyd fra sig, hvis der er grund til det. Jeg kender selv til dét, jeg kalder ”dataneurose” – dér, hvor mit humør bliver påvirket af dagens målinger, og hvor mit fokus bliver alt for låst på mine tal i stedet for på at leve livet. Det skal alle vi selvmålere være ekstremt opmærksomme på, så vores data ikke kommer til at styre vores liv, siger Anders Høeg Nissen.

Risikoen for, at andre misbruger ens personlige data, er også åbenlys: Hvad nu hvis din arbejdsgiver eller dit forsikringsselskab gerne vil kigge dig over skulderen ? Kan du få en billigere forsikring, hvis du kan bevise, at du holder dig i god form, og vil du tilsvarende skulle betale en højere præmie, hvis din fedtprocent er for høj? Anders Høeg Nissen ser ikke de store forskelle i forhold til nu, hvor for eksempel bilejere, som har kørt mange år uden skader, får en lavere forsikring og mennesker med kroniske sygdomme ofte har sværere ved at blive forsikret. Og han tror, at også de fremtidige problematikker som self-tracking kan medføre, vil blive løst. Og vægten? Den er i øjeblikket præcis, som Anders Høeg Nissen ønsker det. Nu hjælper dagens målinger ham først og fremmest med at vedligeholde vægttabet.

__________

Lidt om Anders

Anders Høeg Nissen er forfatter til bogen ”Det man måler er man selv”, som udkom på Gyldendal Business i 2013. Her beskriver han nogle af mange muligheder for selvmåling og fortæller blandt andet om manden, som udviklede sit eget apparat til at måle EKG: elektriciteten i hjertet, som viser hjerterytmen og afslører, om der er rytmeforstyrrelser eller iltmangel i hjertet. Opfinderen målte sig i øvrigt frem til, at han selv havde en mindre hjertefejl. For nogle år siden blev foreningen ”Quantified Self DK” dannet herhjemme med inspiration fra lignende foreninger i USA. Foreningens medlemmer udveksler erfaringer og egne oplevelser omkring self-tracking.

__________

Selvmåling findes mange steder

Der findes mange eksempler på selvmåling inden for sundhedsvæsenet. Patienter med diabetes måler selv deres insulintal, ligesom også patienter med lungesygdommen KOL selv måler deres lungefunktion. Også mennesker med søvnforstyrrelsen søvnapnø har eget måleudstyr. Og så er der alle hverdagens selvmålingsværktøj, som vi måske ikke opfatter som self-tracking, for eksempel de elektriske tandbørster, der både måler børstetid, og registrerer, om der er tænder, som ikke bliver børstet ordentligt.

__________

Selvmåling i giga-format

Blandt de mest kendte self-trackere er amerikanske Nicholas Felton, som hvert år i 10 år har udgivet en komplet rapport over sine egne data fra det forgangne år. Rapporterne rummer data om alt fra hans bilkørsel til alkoholindtag, vejrforhold og hvilken musik, han har lyttet til i årets løb. Læs mere om Nicholas