De fleste mennesker har svært ved at sige til andre mennesker, når deres grænser bliver overtrådt. Ikke fordi vi er i tvivl om, hvad vi selv har lyst til, men fordi vi er bange for at gøre andre kede af det. Det er derfor en fryd at opdage, at når jeg ærer mig selv og taler min sandhed, så giver det faktisk andre mennesker mulighed for at gro!
Selvom de fleste forsøger at være tro mod sig selv og virkelig leve efter egne værdier og normer, så er det næsten umuligt ikke at lade sig påvirke af andres holdninger og meninger. Og det kræver sin mand eller kvinde at stå fast. At tro på sig selv, at følge sit hjerte. At vide, at selvom det umiddelbart ser ud som om, det er hårde ord at fortælle om sin egen sandhed, så er det også en mulighed for den anden til at få indsigt i sig selv.
Tidligere ville jeg have argumenteret, og kæmpet for min sag, når noget gik mig på. Men det var ofte ud fra en følelse af uretfærdighed eller svigt. Sådan gik jeg længe med en irritation i maven over en veninde. Jeg sagde aldrig noget til hende, om at hun trådte over mine grænser, for jeg kunne jo se, at hun altid gjorde alting af et godt hjerte. Jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke i stedet forsøgte at sætte pris på hende. Jeg spurgte derfor mig selv: ”Hvad er det i mig, der gør, at jeg bliver irriteret!”
Men det var kun en stakket frist. Jeg vidste, hvad det var i mig, og det gjorde ondt. Efter lang tids venten begyndte det at gå ud over vores venskab, fordi jeg mistede respekten for hende. Først da, tog jeg mig endeligt sammen og fortalte hende, hvordan jeg havde det. Jeg forsøgte ikke at tale ud fra vrede, men i stedet tale ud fra min sandhed. Og det havde en forunderlig virkning. Hvor jeg troede, hun ville blive ked af det, følte hun sig styrket. Hvor jeg troede, hun ikke ville forstå, forstod hun. Hvor jeg var overbevist om at hun ville blive vred, blev hun glad – alt sammen fordi hun fik mulighed for at gro.
Denne oplevelse fortalte mig, at uanset hvor svært det måtte være, er det bedst for alle parter at ære sig selv. Det ser måske farligt ud og er ubehageligt i situationen, men følelsen af at have talt sin sandhed er så enestående og befriende, at det er sin vægt værd i guld. Og at det så samtidig ofte er præcis den mulighed, det andet menneske har gået og ventet på, er jo blot en ekstra gave.