Homo Sapiens 2:0

I gamle dage gjaldt det om at undgå at blive ramt af sygdom. I dag handler det om at kunne forbedre sin sundhed. Nu er sundheden blevet ”hver mands herre”. Hvor lægekunst og lægemiddelindustri tidligere rettede sig mod sygdomsforebyggelse, drejer det sig nu om sundhedsfremme. Sundhedsbegrebet betyder ikke længere kun ”fravær af sygdom”, men mere og mere ”tilvækst af sundhed”. Normaliteten defineres som det sygdomsfri, men normaliteten er ikke god nok. Normaliteten er kommunefarvet, kønsløs, klodset. Normaliteten skal forbedres. Det perfekte skal blive det normale.

En hel livsstilsindustri er opstået med det sigte at gøre tilværelsen så glat og fnugfri som muligt. Knaster på huden og knaster i livet skal høvles bort med medicin, der forbedrer, ja transcenderer normaliteten. Gennem piller mod generthed, angst, skaldethed, impotens og udbrændthed skal mennesket opgraderes til en mere driftsikker version. Homo Sapiens 2:0.

Den hektiske hverdag med dens krav om omstillingsparathed, fleksibilitet og evig arbejdslyst medfører et folkekrav om medicinsk hjælp til at klare sig i kampen om ”survival of the fittest”. Og at være ”fit” betyder mere og mere at udstråle kropslig vigør og velvære som et vigtigt signal i det moderne kommunikationssamfund, hvor overflader glimter mod overflader i reality-programmer, på netdating og på storbyernes skinnende promenader.

Når vores parforhold går i hårdknude, skåner vi os for det anstrengende arbejde med at udrede de psykologiske tråde med vores partner og stiver i stedet det upålidelige erotiske apparat af via viagra. Når vi er nervøse før eksamen, undgår vi at gå i en dybere dialog med os selv om at håndtere vores angst, og tager en pille. Når vi vil tabe os, spiser vi lidt appetitdæmpende pulver eller får en fedtsugning. Og når vi har mistet én af vore kære, undslipper vi den eksistentielle angst og den spontane sorgbearbejdning, når professionelle kriseterapeuter tager os i hånden. Det er blevet nemmere at være menneske – og sværere.

Menneskets drøm om at undgå sygdom og (tidlig) død er lige så lang som menneskeheden selv. Hvor religionen tidligere forsøgte at give meningsfulde svar på livets udsathed, bliver sundhedsdyrkelsen i moderne tid stedet, hvor mennesker søger mod dennesidig frelse: ”10 år yngre på 10 uger”. ”Find din indre stemme”, ”leve af lys”, ”Sandheden om Sundhed”, “Sund livsstil, der gør dig 14 år yngre”. Du er, hvad du ikke spiser.

Samtidig vokser en modkultur frem, der lige så ensidigt mæsker sig i imperfektionens tabuer: Madprogrammer i det uendelige à la Spise med Price, Master Fatman og med personlig pondus Liberal Alliances Thyra Franks politiske budskaber om den utøjlede lyst.

Google Glass flytter snart ind i kroppen, og menneskets sanser vil kunne nå global rækkevidde. Som kronen på værket er der ved at opstå politiske sundhedsutopier, der forkynder menneskets endelige forløsning fra kroppens ufuldstændighed og skrøbelighed og en tidlig død gennem de såkaldte transhumanisters drømme om menneskets fuldbyrdede sammensmeltning med teknologien.

Som Ikaros flyver vi med perfekte vinger, aerodynamiske kroppe og utrætteligt humør mod den klare sol, der både byder på sund kulør, helbredende stråler og evig energi.