Hjælp mit knæ gør ondt

Til sommer er det 10 år siden, jeg løb min sidste tur. Det var i Colleville-sur-Mer i Frankrig. Jeg kan endnu huske det smukke terræn, jeg løb i tæt på Omaha Beach. Men det var ikke udsigten, jeg husker bedst. Det er det øjeblik, hvor jeg erkender, at det ville blive min sidste løbetur.

Mit venstre knæ gjorde ondt – rigtig ondt. Jeg var blevet opereret et par år tidligere, men smerterne gik aldrig væk. Jeg havde både ondt i hvile, og når jeg brugte benet. Værst af alt, knæet hævede, så jeg slet ikke havde kontrol over det.  Da jeg kom hjem fra ferie, fik jeg en henvisning til en ny operation, og lægens dom efter operationen bekræftede min antagelse: ”Brusken i begge dine knæ er helt slidt ned, og du skal ikke regne med at komme til at løbe mere”.

Han fik ret. Det blev umuligt at løbe, og jeg måtte finde andre måder at holde mig i gang på. Det var lettere tænkt end gjort. Ugebladene bugner med råd om at holde sig i form med løb, men hvad gør man, når knæene og hofterne ikke kan tåle det? Som idrætslærer og fysioterapeut vidste jeg, at det handler om at træne knæet og holde det i gang. Uden træning ville jeg ikke genvinde kontrollen over knæet. Og uden kontrol er det svært at gå på trapper, på ujævnt terræn, holde balancen i bussen og gå i sne og på glat underlag. Men hvilken træning kunne jeg tåle?

Har man artrose (det der engang hed slidgigt), er det fristende at forholde sig i ro. Men al forskning viser, at træning er det, der skal til. I Helses februar-udgave fra i år fortalte forskeren, fysioterapeut Ewa Roos, hvordan mennesker med artrose i knæene kan træne sig op til igen at kunne gå og dyrke nogle af de aktiviteter, de gjorde før de fik ondt.  Hun har sammen med en anden forsker udviklet et genoptræningsforløb til mennesker med artrose i knæ og hofter. Et af budskaberne er, at de skal i gang med at træne styrke og styringen af knæ og hofte, og at de skal fortsætte med træningen resten af livet. Træning skal ses som en forebyggende pille, men den virker selvfølgelig kun, hvis man tager den. Udfordringen er, at man skal træne 2-3 gange om ugen, og at det typisk tager en time hver gang.  Det er nogle helt specielle øvelser, der skal til, men efter at fysioterapeuten har gennemgået øvelserne og sørget for, at de bliver udført korrekt, kan man træne på egen hånd enten hjemme eller i fitnesscenteret.

Hvad får man så ud af den forebyggende træning? En mand, jeg har talt med, kunne igen fungere som håndbolddommer og kunne både løbe og gå på trapper. En kvinde kunne gå længere strækninger uden at få ondt.  De har begge fået kontrol over knæet og er ikke bange for at vride knæet, når de træder forkert eller går ned ad trappen.

Jeg er også gået i gang med denne form for træning, og det har gjort en forskel. I dag kan jeg tåle at gå stærkt, småløbe efter bussen og cykle de 19 km, der er til arbejdet. Mange danskere lider af smerter eller artrose i knæ og hofter. Nogle af dem kan i fremtiden helt undgå en operation, hvis de kommer i gang med forebyggende øvelser. Træningen har kun positive bivirkninger: Færre smerter og bedre humør.