KOL er ikke det værste, vi har

Hvis lungeprofessor Jørgen Vestbo skulle vælge en kronisk sygdom, så ville han vælge KOL. Han ville gå til læge ved de allerførste tegn, så behandling og forebyggelse af forværring kom i gang med det samme, og så ville han glæde sig over, at det ikke var værre.

Alt for ofte hører vi om de invaliderende og livsfarlige konsekvenser af fremskreden KOL, men KOL er langt fra den værste kroniske sygdom. Hvis man opsøger sin læge ved de første tegn og selv “tager action”, kan man have et langt og næsten symptomfrit liv.

KOL er en fællesbetegnelse for flere forskellige lungesygdomme, der er kendetegnet ved, at luftvejene bliver snævre, så der ikke kan passere så meget luft igennem. Det kan både skyldes en kronisk betændelsestilstand, som betyder at væggene i luftvejene bliver tykke og ujævne af arvæv, og det kan skyldes, at de små tråde, der holder de mindste luftveje udspilet, er gået til grunde, så luftvejene klapper sammen. Hos mange KOL patienter er det en kombination af begge dele. Både arvæv i luftvejene og ødelæggelse af de elastiske tråde bidrager til, at det er svært for patienterne at få nok ilt i blodet. Tilstanden er kronisk – har man først fået KOL, vil man altid have det, men man kan mindske generne ved rygestop, behandling med luftvejsmedicin, motion og begrænsning af luftforurening på arbejdspladsen.

– Sygdommen har for mange et præg af stigmatisering, men omkring 20 procent af patienterne med KOL har udviklet deres KOL af andre årsager end rygning. Det ændrer ikke ved, at rygning belaster lungerne, og rygning er ekstra farligt for patienter med KOL, siger Jørgen Vestbo, som er langt mere optaget af at få lægerne til at teste deres patienter for KOL, end at få patienterne bombarderet med moraliserende information om årsagerne til KOL.

Bruger meget energi på at trække vejret

Kroppen bruger ilt i rigtig mange af sine funktioner. Der skal blandt andet bruges ilt til, at hjernen kan fungere, at cellerne kan forny sig, og at vi kan holde vores forbrænding og dermed energiniveau oppe. Derfor er der også mange gener forbundet med, at iltoptagelsen i lungerne bliver hæmmet. KOL patienter bruger uforholdsmæssigt meget energi på at trække vejret, og det giver gener. Man kan føle sig træt, og det kan være svært at overkomme både fysiske og psykiske strabadser. Ofte kommer det lidt efter lidt, og mange tilpasser sig nemt til de første mange begrænsninger. De lærer at holde pauser på afsatserne mellem etageadskillelser, undlader at tage på krævende gåture og accepterer, at de lige skal hoste det første kvarters tid om morgenen. KOL er oftest værst om morgenen, fordi vores lungefunktion i forvejen er lavest på dette tidspunkt, og det rammer ekstra hårdt, når lungekapaciteten er nedsat af KOL. Raske mennesker vil ikke bemærke det, fordi lungerne i forvejen har en væsentlig overkapacitet. Alle menneskers lungekapacitet bliver nedsat med alderen. Derfor måler man lungekapaciteten som en andel af den forventede kapacitet. En ung mand forventes af have en større lungekapacitet end en gammel mand, men det betyder ikke, at den gamle mand har KOL, det kan blot skyldes helt almindelige aldersforandringer, og den naturlige overkapacitet betyder, at der ikke er gener forbundet med det.

Social slagside

En af udfordringerne ved KOL er, at mange bliver diagnosticeret for sent. Ifølge lungeprofessor Peter Lange er der flere grunde til det.

– For at diagnosen kan stilles, skal patienterne til lægen. Men for mange rygere er morgenhoste, åndenød og slim bare en naturlig del af det at være ryger. De ved godt, at det ikke er godt, men de vil ikke holde op med at ryge, og derfor vil de ikke til lægen, siger Peter Lange, der også efterlyser en mere systematisk tilgang fra lægerne i forbindelse med opsporing af patienterne.

– Der er en social slagside i det her. På landsplan er der måske omkring 20%, der ryger, men de fordeler sig meget ujævnt. Blandt de ressourcestærke er der måske ti procent, der ryger, mens der blandt invalidepensionister, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er over 50% , der ryger.

Lungeprofessor Jørgen Vestbo deler den opfattelse.

– Alle dem, der kan holde op med at ryge ved egen hjælp, de er stort set stoppet. Tilbage er dem, der har svært ved at se sig ud af det, og set fra et sundhedsfagligt perspektiv virker det paradoksalt, at man ikke er mere aktiv for at få folk til at holde op med at ryge med alle de skadevirkninger, det har.

Jørgen Vestbo er ikke umiddelbart fortaler for, at det skal være forbudt at ryge, men han mener, at det skal gøres mere vanskeligt at begynde. En håndhævelse af et forbud mod at købe cigaretter for unge under 18 år synes han er et godt sted at begynde. Ikke mindst fordi at røgen er ekstra skadelig for unge lunger.

– Jeg ved godt, at de i mange tilfælde vil få andre til at købe for sig, men det vil stadig være vanskeligere at begynde, og dermed vil der være færre, der bliver afhængige.

Tidlig diagnosticering er nøglen til et godt liv

Jo tidligere diagnosen stilles, jo bedre liv har patienterne mulighed for at få på lang sigt. Der er rigtig gode muligheder for at holde tilstanden stabil, hvis man holder op med at ryge, motionerer og er opmærksom på at behandle de tilstødende komplikationer som eksempelvis lungebetændelse.

– Der er 30-40.000 på landsplan som er invaliderede af deres KOL, men de fleste andre er enten kun lidt begrænsede eller endda helt ugeneret af deres KOL, fordi den er mild til moderat, og de passer på sig selv og dyrker motion, siger Peter Lange, og han bakkes op af Jørgen Vestbo, som selv ville vælge en mild KOL, hvis han skulle have en kronisk sygdom.

– Jeg frygter, at mange ikke går til lægen, fordi de er bange for at få en skrækkelig diagnose, men jo før man kommer af sted, jo bedre er ens chancer for et godt liv med sin KOL.

Desuden mener begge professorer også, at mange ikke kommer af sted, fordi de ikke ønsker at holde op med at ryge, men der er andet end et rygestop, som kan hjælpe, og den hjælp skal man ikke afholde sig fra at tage i mod, fordi man ikke er klar til at slukke sin sidste cigaret.