KOL-patienter kan lære af fridykkere

Da Kurt Lykke Larsen fik akutte luftproblemer som hjertepatient, opdagede han, at han kunne få styr på sin åndenød og igen være fysisk aktiv ved at bruge sine vejrtrækningsteknikker som fridykker. Det gav ham ideen til at foreslå teknikkerne brugt ved KOL. Et forsøgsprojekt blev skudt i gang på Aarhus Universitetshospital og har vist gode resultater.

Fridykning er en sport, der går ud på at konkurrere i at være god til at svømme langt, dybt og længe på kun én indånding. Det minder om at have KOL på den måde, at både fridykkere og KOL-patienter har begrænset luft til rådighed under fysisk aktivitet.

Fridykkere oplever tit de samme symptomer som mennesker med KOL, når de mangler luft under vandet. Når man har KOL, har man forsnævrede luftveje, der gør, at man skal bruge flere kræfter på at trække vejret og får åndenød, især når man skal bevæge sig og har brug for mere luft.

Derfor kan nogle af de samme vejrtrækningsteknikker, som fridykkere bruger, med fordel benyttes, når man har KOL eller har nedsat lungefunktion af andre årsager.

Kurt Lykke Larsen har dyrket fridykning, siden han var barn og har som voksen været atlet på det danske landshold i fridykning, undervist og lavet tv om fridykning. De vejrtrækningsteknikker, som Kurt Lykke Larsen har udviklet som fridykker, bruger han også med stor succes på landjorden på KOL-patienter og andre med nedsat lungefunktion. Han underviser desuden fysioterapeuter i deres arbejde med KOL.

Hjerteflimmer gav idé

Efter at have dyrket fridykning i mange år og været på landsholdet, fik Kurt Lykke Larsen hjerteflimmer efter en periode med meget stress og blev hospitalsindlagt til behandling.

– Jeg gik rundt med en fornemmelse af at mangle ilt, og jeg kunne ikke længere løbe de ni kilometer, som jeg plejede et par gange om ugen, fordi jeg fik åndenød. Det provokerede mig som fridykker, og jeg forsøgte derfor at trække vejret på samme måde, som jeg gjorde, når jeg skulle dykke.

– Det hjalp, men jeg blev klar over, at jeg havde forskellige behov for luft, alt efter hvilken fysisk aktivitet, jeg var i gang med. Så jeg udviklede et system, der sikrede mig, at jeg fik luft nok, når jeg for eksempel gik, bevægede mig på trapper, svømmede eller løb, fortæller Kurt Lykke Larsen, der i den forbindelse undersøgte, hvor meget luft, han havde behov for under forskellig fysisk aktivitet.

Luftbehov blev kortlagt

Han fandt ud af, hvordan og hvor ofte han skulle trække vejret ved de forskellige aktiviteter for ikke at blive forpustet.

– Al aktivitet har en pris i luft. Alene det at være i live koster noget i luft. Hvis man ikke betaler for sine aktiviteter ved at trække vejret nok og rigtigt, bliver man forpustet, og så har det konsekvenser, for eksempel i form af åndenød og træthed.

– Så når man bliver forpustet, er det et signal om, at man ikke har trukket vejret nok for et øjeblik siden. Hvis man begynder at tænke sådan, kan man hurtigt finde ud af, i hvilke situationer man skal ændre sin vejrtrækning.

Forsøg med KOL-patienter

Efterhånden som Kurt Lykke Larsen lærte at trække vejret med forskellig hyppighed alt efter, hvilken aktivitet han var i gang med, følte han, at hans vejrtrækning blev bedre, og han blev igen i stand til at løbe lange ture.

Begejstret over sine positive resultater henvendte han sig til de læger, som han havde haft forbindelse med under sin indlæggelse for hjerteflimmer.

De henviste ham til Anders Løkke Ottesen på Lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor man fattede interesse for hans teknikker.

I 2016 startede et forskningsprojekt ved Lungemedicinsk Afdeling og Sektion for Idræt på Aarhus Universitetshospital. Projektet forløb over seks uger og havde 11 deltagere. Der blev gennemført før-test og efter-test på deltagerne.

Testene bestod af seks minutters gangtest og en trappetest. Efter før-testen lærte Kurt Lykke Larsen eleverne vejrtrækningsteknikkerne over seks uger, fordelt på halvanden times undervisning om ugen.

Talte skridt

Kurt Lykke Larsen satte deltagerne til at finde ud af, hvor mange skridt, de gik på henholdsvis en indånding og på en udånding uden at blive forpustede. Deltagerne øvede sig så i at tælle skridt på ind-og udåndinger, så de var sikret den nødvendige luft under gang.

– De fleste mennesker, både raske og syge, vil fortsætte med at trække vejret på samme måde, når de går ligeud, som når de går på trapper. Men man er nødt til at ændre vejrtrækningen på trapper og trække vejret oftere, fordi det er mere anstrengende. Der skal desuden mere ilt ind, og mere co2 skal ud, når man går på trapper.

Vigtigt med indre ro

Samtidigt med, at deltagerne talte skridt i forhold til ind- og udåndinger, skulle de også øve sig i at trække vejret roligt og helt ned i maven.

– Når fridykkere skal svømme så langt som muligt på én indånding, er de nødt til at økonomisere med kræfterne, så de ikke bruger den ilt, de har indåndet, for hurtigt. Det handler ikke kun om at svømme effektivt, men også om at være helt rolig.

– Ro er en mental tilstand, der har stor betydning for kroppen, fordi der bliver plads til mere ilt i lungerne, når kroppen er afslappet som følge af den mentale ro. Når man har forsnævrede luftveje, spænder man typisk op i kroppen, og det fører til, at lungerne ikke udvider sig tilstrækkeligt til at kunne optage al den ilt, de er i stand til. Det er alt i alt meget luftbesparende at være god til at være rolig, siger Kurt Lykke Larsen.

Det er udåndingen, der driver vejrtrækningen, fordi vi har brug for at skille os af med co2. Omkring 80 pct. af kroppens ”affaldsstoffer”, herunder co2, udskilles via vores ånde, så der er et stort pres på vejrtrækingen, når man er aktiv og har KOL.

Når man ikke trækker vejret ofte og dybt nok, stresser man kroppen. Man spænder op og bliver endnu mere overfladisk i sin vejrtrækning. Det er en ond spiral, som mange med KOL havner i. Derfor er det vigtigt at trække vejret rigtigt. Det kræver øvelse at ændre sin vejrtrækning, men når man først har lært det, glemmer kroppen det ikke igen.

Flotte resultater for KOL-patienter

– De deltagende KOL-patienter begyndte at gå signifikant længere med vejrtrækningsteknikkerne. Men ikke nok med det. Deltagerne kunne også nøjes med at trække vejret mindre uden at komme til at mangle ilt, selvom de gik længere i efter-testen end i før-testen. Det skyldes, at de trak vejret roligt og ned i maven i stedet for overfladisk og panisk, som mange med nedsat lungefunktion gør.

Kurt Lykke Larsen oplyser, at Aarhus Universitet vil forsøge at sætte et nyt og større forskningsprojekt i værk omkring hans vejrtrækningsteknikker.

Tips til din vejrtrækning

• Træk vejret gennem næsen. Iltens vej gennem næsen gør, at temperaturen tilpasses lungerne, og fugtigheden i luften reguleres i forhold til, hvad lungerne har brug for. Næsens fimrehår er med til at hindre skadelige partikler i at komme ned i lungerne. Modstanden i den snævre passage igennem næsen holder lungerne smidige og får lungerne til at udvide sig, når man ånder ud.
• Sørg for, at du trækker vejret ned i maven. Du kan øve dig ved at ligge med en bog på maven. Ved indåndinger skal bogen løfte sig, og ved udåndinger skal bogen sænke sig.
• Du får mere ud af dit åndedræt, hvis du er rolig. Du kan skabe ro ved opmærksomt at følge dine ind- og udåndingers vej i kroppen i et minuts tid.
• Har du en fornemmelse af at have svært ved at få vejret, så lav så lange udåndinger, du kan. Gør det ved at trække vejret dybt ned i lungerne. Pres herefter læberne sammen, mens du puster ud, og se hvor lang tid du kan bruge på udåndingen. Ved at lave modstand på din udånding, får du udskilt mere co2, og det er først og fremmest co2’en, der giver os problemer, når vi føler, at vi mangler luft.

Kilde: fridykker Kurt Lykke Larsen, www.merluft.dk