Hjertedød kan reduceres med en pille

Professor Børge Nordestgaard har forsket i hjertekarsygdomme og kolesterolværdier i 30 år, og han er ikke nervøs ved at anbefale medicinsk behandling til mange flere over 60 år.

Børge Nordestgaard ærgrer sig over, at den forkætrede fedtafgift er blevet afskaffet igen.

– Det var et af de klogeste forebyggende sundhedstiltag, vi nogensinde har lavet i Danmark. Men desværre fik politikerne kolde fødder, siger overlægen, der til dagligt er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling ved Herlev Hospital.

Børge Nordestgaard står blandt andet bag den store Herlev/Østerbroundersøgelse, som har skaffet masser af forskningsdata om samspillet mellem hjertekarsygdom og indholdet af kolesterol i blodet.

– Det bedste råd til alle mennesker er, at de skal lade være at spise mættet fedt, for alt tyder på, at mættet fedt er den afgørende faktor for forhøjet kolesteroltal. Desuden er det vigtigt at undgå rygning, forhøjet blodtryk og overvægt, siger Børge Nordestgaard.

Veldokumenteret virkning

Men når han som læge står over for en befolkning, hvor mere end halvdelen har højere kolesteroltal, end de burde, mener Børge Nordestgaard, at den næstbedste løsning er at forebygge de høje kolesterolværdier med medicinering. De såkaldte statiner kan nedsætte indholdet af kolesterol i blodet hos alle mennesker.

– Kolesterolets skadevirkning er måske det mest veldokumenterede, vi har. Og statiners kolesterolsænkende virkning er lige så sikker. Det er meget billig medicin, fordi patentet for flere af statinerne udløb for nogle år siden. 50 øre om dagen – det er faktisk billigere end mange vitaminpiller, og effekten er langt bedre dokumenteret end for vitaminer, forklarer Børge Nordestgaard.

Kolesterolværdien i blodet stiger med alderen, og omkring de 60 år har de fleste mennesker så højt kolesteroltal (over 5 mmol/l) samtidig med en høj risiko for hjertekarsygdom, at Børge Nordestgaard ville anbefale medicinsk behandling.

– Heldigvis har vi i de senere år set fald i både dødsfald af hjertekarsygdom og i kolesteroltal. Men jeg ser det sådan: Vi har en dødelig sygdom, og vi har en medicin, som effektivt holder den på afstand. Hvorfor ikke fjerne hjertedøden helt, ligesom vi har gjort med børnesygdommene? siger Børge Nordestgaard.

Bivirkninger findes stort set ikke i lodtrækningsforsøg

Pressen har i de senere år skrevet om, at statin-medicinen har en række alvorlige bivirkninger. Ikke mindst muskelsmerter eller -svaghed.

Børge Nordestgaard kender kritikken, men han mener ikke, den er videnskabeligt dokumenteret.

– I de mest strenge videnskabelige forsøg, de såkaldt dobbeltblinde lodtrækningsforsøg, hvor man benytter placebo, er der muskelbivirkninger hos 1 ud af 1000. Det er meget lavt. Lavere end de fleste almindelige typer medicin. Så det er fuldt ud acceptabelt og kræver bare, at der er lægeligt tilsyn med de få patienter, der ikke kan tåle statiner, slår professoren fast.

Genetisk kolesterolsygdom er overset

En ukendt gruppe danskere lider af den arveligt betingede sygdom familiær hyperkolesterolæmi, som giver kraftigt forhøjede kolesteroltal og medfører tidlig hjertesygdom. I slutningen af 2013 konkluderede en rapport i det anerkendte tidsskrift European Heart Journal, at disse patienter er oversete i det meste af Europa – inklusive Danmark.

Familiær hyperkolesterolæmi rammer mellem 0,2 og 0,5 % af en befolkning, og det gør den faktisk til én af de hyppigste, arvelige sygdomme, som har dødelig udgang. I Danmark svarer det til, at mellem 11.000 og 28.000 mennesker lider af sygdommen. Men langt størstedelen forbliver udiagnosticerede, fordi de ikke har nogen symptomer i det daglige. Indtil de en dag i en alt for ung alder pludselig rammes af hjertesygdom med stor risiko for dødsfald.

– I Danmark anslås det, at kun omkring 500 mennesker med familiær hyperkolesterolæmi er fundet og behandlet tilfredsstillende, siger professor ved Herlev Hospital, Børge Nordestgaard, som er hovedforfatter på rapporten, der er blevet til bl.a. på baggrund af den store Herlev/Østerbroundersøgelse.

Sygdommen er let at diagnosticere, hvis man ved hvilke tests, der skal laves. Derfor foreslår Børge Nordestgaard, at man igangsætter en koordineret, landsdækkende indsats på hospitalerne, så det bliver muligt at finde frem til de uheldige patienter og deres familier, mens der endnu er mulighed for at give dem en forebyggende medicinsk behandling.

 

Hjertekarsygdom i tal

Hjertekarsygdom er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark (efter kræft). Mere end hver fjerde dansker dør af hjertekarsygdom, og det anslås, at over 400.000 mennesker i dag er ramt af sygdommen.

Alligevel har den samlede udvikling for hjertekarsygdom været positiv over en længere årrække: For 20 år siden døde mere end dobbelt så mange af hjertekarsygdom, som det er tilfældet i dag. Årsagen skal primært søges i massiv forebyggelse i forhold til rygning, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal, samt i de forbedrede muligheder for at behandle en blodprop og dens efterveer.

54.000 danskere indlægges årligt til behandling for hjertekarsygdom (sammenlagt 120.000 indlæggelser), mens yderligere 43.000 behandles ambulant for hjertelidelser.