Forskningslektor John Brodersen mener, det skaber flere problemer end det løser, når man behandler kolesteroltal hos mennesker, som endnu ikke har hjerteproblemer eller faretruende risiko for at få det.
– Når man gør sundhed til at spørgsmål om grænseværdier, som man gør med koblingen mellem hjertesygdomme og kolesteroltal, gør man noget simpelt, som i virkeligheden er uhyre kompliceret.
Speciallæge i almen medicin, John Brodersen, har en del af sit daglige virke ved Institut for Folkesundhedsvidenskab under Københavns Universitet. Og han er meget bekymret over anbefalingen om at give medicin til mennesker alene på baggrund af et kolesterolindhold i blodet på over 5 mmol/l.
– Der er masser af indicier og evidens for, at kolesterol ikke længere er en brugbar markør for øget risiko for hjertesygdom blandt raske, siger John Brodersen.
Han understreger, at grænseværdien er uhyre relevant for patienter, der allerede er ramt af hjertekarsygdom.
– For hjertepatienter er medicineringen egentlig lige ud af landevejen: De skal have kolesterolsænkende medicin resten af livet. Som forebyggelse blandt raske mennesker ser det imidlertid helt anderledes ud, siger han.
John Brodersens pointe er, at der skal skelnes meget skarpt mellem syge og raske, når man taler kolesterolværdier. Visse grupper som f.eks. diabetespatienter har en forhøjet risiko for hjertekarsygdom, og derfor kan det give mening at medicinere.
– Men hvis jeg har en gruppe på 100 mennesker med samme, let forhøjede kolesterolværdi, vil kun meget få af dem få hjertekarsygdom inden for en overskuelig årrække. Jeg kan bedre forudsige hjertekarsygdom, hvis jeg også kender deres socio-økonomiske og uddannelsesmæssige forhold, fordi hjertekarsygdom er tæt forbundet med lav social status, siger John Brodersen.
– Hvis de alle får medicin, alene på baggrund af kolesteroltal, vil nogle få have gavn af det, men langt de fleste vil ikke. Der skal uddeles rigtig meget medicin for at gavne de få.
John Brodersen mener også, bivirkningerne af statin-medicin skal regnes med, selvom de ikke rammer en stor andel af patienterne.
– Selvom det er et mindretal, der får bivirkninger, vil mindretallet også blive større, hvis vi giver medicin til mange mennesker. Og det er vel at mærke mennesker, som var raske i forvejen, siger han.
Bivirkninger er nemlig ikke det samme for syge eller raske mennesker, understreger han. Det er velkendt, at kemoterapi har nogle alvorlige bivirkninger, men det vælger de fleste at acceptere, fordi kemo kan redde en del af dem fra kræftdød.
På samme måde kan man måske leve med bivirkninger fra statin, hvis man i forvejen er hæmmet af svær overvægt eller diabetes.
– Men det er anderledes med mennesker, der ikke føler sig syge. Her kan bivirkningerne gøre den raske til en syg patient. Jeg mener, det er etisk problematisk, hvis man en-øjet behandler kolesteroltal i stedet for at behandle patienter, siger John Brodersen.
Forebyggelse amok: 83,7 % i risikogruppenNår danske læger advarer imod at medicinere raske mennesker forebyggende, hvis de har forhøjet kolesteroltal, er der flere årsager. En norsk undersøgelse viste i 2009, at hvis man anskuede Norges befolkning ud fra fem af de mest anerkendte, europæiske forebyggelses-guidelines ved hjertekarsygdom (for blandt andet forhøjet blodtryk og kolesteroltal), havde næsten 84 procent af gruppen to eller flere forhøjede værdier. Hvis man forestillede sig at etablere forebyggende behandling af så stor en del af befolkningen, ville blodprøvetests og rutinebesøg hos lægen have en nedslidende virkning på det samlede sundhedsvæsen. Og det skal vel at mærke ses i forhold til, at den norske befolkning er én af de mindst syge og længst levende grupper i verden. (Halfdan Petursson et al.: Can individuals with a significant risk for cardiovascular disease be adequately identified by combination of several risk factors?, Journal of Evaluation in Clinical Practice, 2009) |