Kom godt igennem overgangsalderen

Tekst: Jannie Iwankow Søgaard  Foto: shutterstock

Et nyt hormonfrit præparat til kvinder, der er hårdt ramt af hede-­svedeture i overgangsalderen, er netop kommet på markedet. De fleste kvinder vil dog med livsstilsændringer kunne klare sig uden medicin. Selvom færre og færre tager hormoner, kan de stadig være løsningen for nogle, siger ekspert.

Hede-svedeture, tørre slimhinder og blødningsforstyrrelser. Overgangsalderen er for mange kvinder som en ubuden gæst, der ikke kan holdes fra døren. Den kommer på besøg, om man vil det eller ej, og ofte bliver den hængende et par år. Det er 75 procent af kvinder, der oplever symptomer, mens den sidste fjerdedel går så godt som smertefrit gennem overgangsalderen.

Tidligere kom mange kvinder overgangsalderens generende symptomer til livs ved at indtage et hormontilskud, da det netop er det markante fald af kønshormoner i kvindekroppen, der er årsag til generne. Hormonindtaget blev anbefalet fra lægelig side, idet hormoner udover at mindske gener også forebygger både knogleskørhed og hjertekarsygdomme, som kvinder er mere udsatte for efter overgangsalderen.

I dag udskriver læger ikke længere uden videre hormoner til kvinder i overgangsalderen, idet man ved, at disse øger risikoen for at udvikle brystkræft og store kliniske studier ikke viste en entydig forebyggelse af hjertekarsygdomme.

Kun i tilfælde, hvor kvinders livskvalitet er betragteligt nedsat som følge af gener, tilbydes hormontilskud – og her lyder anbefalingen på mindst mulig dosis i den kortest mulige tid. De ændrede anbefalinger ses tydeligt i statistikkerne. Således var der i 2002 188.000 danske kvinder, der modtog hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen
– i 2020 var tallet faldet til 51.000.

Måske et farvel til hede-svedeture

Men nu er der måske håb for de kvinder, hvis overgangsrelaterede hede-svedeture er en stor belastning i hverdagen. Et nyt recept-pligtigt præparat er således netop kommet på markedet i Danmark. Det fortæller Ellen Christine Leth Løkkegaard, der er klinisk professor i obstetrik og gynæko­logi på Nordsjællands Hospital og Københavns Universitet.

– Præparatet, der hedder Veoza, er for de kvinder, der virkelig lider af hede-svedeture. Vi har et termoreguleringscenter i hjernen, som sidder lige ved siden af det område, der styrer vores kønshormoner.

I forbindelse med overgangsalderen er der rigtig megen aktivitet i området for kønshormoner, hvilket i fraværet af østrogen betyder, at termoreguleringscenteret også aktiveres. Det nye præparat går selektivt ind og hæmmer en receptor i hjernen, så termoreguleringscenteret ikke påvirkes i samme grad som ellers, forklarer hun.

Veoza indeholder ikke hormoner, og selvom det som udgangspunkt er positivt, understreger Ellen Løkkegaard, at det endnu er for tidligt at skrue forventningerne alt for højt op.

Veoza er ikke afprøvet på den gruppe, som har de største problemer med hede-­svedeture og som ikke må tage hormoner, så vi er meget spændte på, hvor stor virkning kvinderne vil opleve. Vi forventer ikke, at det er et ”wonderdrug”, som kan fjerne alle hede-svedeture, men forhåbentlig kan det gøre en forskel. Man skal dog også have for øje, at det er en meget dyr behandling, som vil koste den enkelte kvinde over 500 kroner månedligt, siger hun.

Veoza er kun udviklet til at virke mod hede-svedeture. Så når det gælder en anden af de hyppigste gener ved overgangsalderen, tørre slimhinder, skal der andre midler til. Mange kvinder bruger allerede en vaginal østrogen-creme lokalt, og det skal de blot fortsætte med, råder Ellen Christine Leth Løkkegaard, så man kan finde ud af, hvordan Veoza og cremen fungerer sammen.

Når hormoner er løsningen

Der er dog stadig kvinder, for hvem hormoner kan være den bedste løsning på en overgangsalder med meget belastende gener. Men modsat tidligere, hvor hormonpiller var standard, får langt de fleste kvinder i dag deres hormonbehandling via et såkaldt hormonplaster. Det menes at være mindre risikofyldt.

– Ved brugen af hormonpiller aktiveres leveren på en måde, som man mener er med til at øge risikoen for blodpropper. Med et hormonplaster aktiveres leveren mindre, og menes ikke at forårsage samme risiko for blodpropper, siger Ellen Løkkegaard.

Hormonerne, som bruges mod overgangsaldersrelaterede gener, er primært østrogen og gestagen. Er det primært blødningsforstyrrelser, man som kvinde er generet af, kan gestagen, som kan fås enten som piller eller via en hormonspiral, være med til at stabilisere eller helt stoppe blødningerne.

Gestagen virker imidlertid udelukkende mod blødningsforstyrrelser, så har man også svære hede-svedeture er det nødvendigt tillige at få østrogentilskud. Endelig findes der også kvinder, der tyer til naturmedicin mod deres gener. Her er rødkløver et af de mest brugte præparater, men selvom en del oplever, at rødkløver hjælper dem, findes der ikke endelig videnskabelig evidens for, at det er virksomt.

I dag er det primært gynækologer, der udskriver hormoner til kvinder i overgangsalderen. Men der findes ikke én standardbehandling, som alle kvinder får.

Man er nødt til at se på den enkelte kvinde, når man skal finde ud af, hvordan hun bedst  kan hjælpes. Hvad er det for et liv, hun lever, og hvilke knapper kan man skrue på? Er hun stresset på arbejde? Er der sygdomme – især hjertekar- og kræftsygdomme, som hun er disponeret for? Og hvordan ser hendes fysik i øvrigt ud? siger Ellen Løkkegaard.

Hun pointerer, at den enkelte kvinde selv kan gøre meget livsstilsmæssigt for at få en nemmere overgangsalder, og at det er en god idé at starte med at forebygge, inden man rammer den.

Når først du står i hede-svedeturene, så er det svært at træne sig ud af dem. Vi kan se, at de kvinder, der får de vanskeligste gener, er dem, som også har de dårligste kardiovaskulære profiler, siger Ellen Løkkegaard.

Det handler mest om livsstil

Søs Wollesen er læge på Akutafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge og har tillige sin egen klinik, hvor hun rådgiver om kost og sundhed og holder foredrag om blandt andet overgangsalderen. Og så har hun blandt andre skrevet bogen ”Befri os fra flere hedeture”. Også hun påpeger, at kvinder selv kan gøre meget for at få så nem en overgangsalder som muligt, og at det er godt at starte tidligt.

Jo bedre man passer på sin krop, og jo tidligere man begynder på det, jo bedre kommer man igennem overgangsalderen. Selvfølgelig kan der komme et udefrakommende pres, som kan påvirke den enkelte kvinde – sygdom for eksempel. Men der er ikke så meget genetik forbundet med overgangsalderen, som man tidligere troede – 30-35 procent, resten handler om livsstil, siger Søs Wollesen, Læge og Klinikejer.

Sidder man som kvinde allerede midt i hormon-orkanen uden nogensinde at have gjort den store indsats for at have en sund livsstil, kan det alligevel godt betale sig at skifte spor, påpeger Søs Wollesen. Kroppen vil reagere hurtigt på sundere vaner – bare det at skrue op for sit daglige vandindtag kan gøre en positiv og mærkbar forskel. Og der er en del, man selv kan gøre, hvad angår kosten.

Man kan starte med at lade være at spise helt op til kanten. Gør man det, har man en lav grad af inflammation i kroppen hele tiden grundet hormon-orkanen indeni. Det er godt at aflaste kroppen, så den ikke skal fordøje hele tiden. Det er ikke sikkert, du skal faste 16 timer, men giv kroppen en god lang pause fra mad fra aftensmad til det næste måltid næste morgen, siger Søs Wollesen.

Hvad angår selve kosten, er det næppe nogen overraskelse, at anbefalingerne lyder på at spise mange grøntsager. Især forskellige former for kål er godt, da der er bitterstoffer i, som modvirker inflammation og ligeledes medvirker til at holde kolesteroltallet nede.

Hvidkål, spidskål og rødkål er godt. Det kan spises råt, og det er godt at hakke det. Jo mere, man hakker det, jo mere iltes det, og man sætter gang i at få frigivet de gode vitaminer og mineraler, der er i kålen. Hvis man putter lidt olie og lime henover, får det også en dejlig frisk smag, siger Søs Wollesen.

Hun anbefaler tillige, at kvinder i overgangsalderen er opmærksomme på at spise ekstra meget fjerkræ og fisk, men tillige bælgfrugter, som også indeholder østrogener. Til gengæld er der også fødevarer, som det er godt kun at indtage i begrænsede mængder. Det gælder fødevarer ­indeholdende meget mættet fedt såsom kød, kødpålæg, smør, ost og andre mejeriprodukter.

Når det er vigtigt for kvinder i overgangsalderen at mindske indtaget af det mættede fedt, skyldes det ikke mindst, at kvinder i den periode mister den beskyttelse, de har haft mod at udvikle hjerte-­karsygdom. Således er det ikke unormalt, at kvinder i og efter overgangsalderen bliver overraskede over pludselig at få målt et højt kolesteroltal, fordi de aldrig tidligere har haft det.

Endelig er der også ting, der direkte kan trigge hede-svedeture. Det kan være forskelligt fra kvinde til kvinde, men kaffe, cola og krydret mad er nogle af dem.

Ro og regelmæssighed

Fysisk udfoldelse er også vigtigt for kvinder i overgangsalderen. Her er motion, hvor man får pulsen i vejret, såkaldt kardio-­træning såsom løb, cykling, roning eller frisk gang, godt, fordi man får brændt ­kalorier af. Men ekstra vigtigt er styrke­træning i denne periode af kvinders liv.

Styrketræning bidrager til at stabilisere hormonerne. Man danner lidt flere af de kønshormoner, som ellers er nedadgående i overgangsalderen og kommer derved mere i niveau. Derudover får man brændt noget insulin og langtidshormon af og holder sit stofskifte oppe i længere tid, siger Søs Wollesen.

Det er også velkendt, at motion er godt for humøret, fordi man får frigivet det ­såkaldte ”lykkehormon” endorfiner. Og netop humøret kan for nogle kvinder i overgangsalderen godt spille en et puds.

– Det er ikke videnskabeligt bevist, at humøret dæmpes eller, at man får humør­s­vingninger, men hvis man tænker på, hvordan hormonerne kører som små ­sinuskurver, der kan have nogle gevaldige udsving, så er det ikke mærkeligt, at man kan føle sig påvirket på humøret. Derfor er der nogle helt basale ting, der er vigtige i denne periode af en kvindes liv; ro og ­regelmæssighed. Søvn er vigtigt, og man skal give sig selv lov at holde pauser. Nogle kvinder oplever en slags hjernetåge, der ligner den, man taler om som småbarnsmor ”ammehjernen”. Hvis man husker at give sig selv lov til at slappe af, så frigives der energi til hjernen, så man bedre kan præstere bagefter, siger Søs Wollesen.