Kom gratis til hjernetumordagen

Hvorfor rammes flere og flere danskere af en hjernetumor? Hvor stor en forskel kan rehabilitering og træning gøre? Og hvad er der sket inden for neurokirurgien og den onkologiske behandling de seneste år? Programmet kommer vidt omkring på dette års Hjernetumordag.

På mødet præsenterer HjernetumorForeningen sit arbejde og to af foreningens medlemmer vil fortælle deres personlige historie. På dagen præsenteres også en ny undersøgelse, der afdækker, om danske hjernetumorpatienter og deres pårørende har tillid til, at de får den bedste behandling.

Derudover vil Martin Geertsen, medlem af Folketinget (V) og spidskandidat til regionsrådsformandskabet, Region Hovedstaden og Ulla Astman (S), regionsrådsformand, Region Nordjylland og formand for Sundhedsudvalget, Danske Regioner, diskutere, hvordan vi sikrer, at hjernetumorpatienter og deres pårørende får den hjælp, de har behov for.

Hjernetumordagen afholdes den 23. april 2013 i Radisson Blu Falconer Hotel & Conference Center på Frederiksberg, og deltagelse er gratis. Se program og tilmeld dig på www.hjernetumordagen.dk

Læs også: 

Hjernen gør os til mennesker

Kend din hjerne

Motion forebygger hjernesvind

Det er ikke en livstidsdom

21 millioner til unge med hjerneskade