Kom hurtigere til speciallæge

Månedlange ventetider på den indledende undersøgelse af synet, hørelsen eller i forbindelse med ledsmerter. Sådan ser virkeligheden desværre ud hos nogle speciallæger, men det er langt fra alle, der har lang ventetid for ikke-akutte patienter.

Det gælder bare om at fifinde frem til dem. Det er blevet nemmere at vælge en speciallæge med kort ventetid, for nu kan du på sundhed.dk se ventetiden hos den enkelte speciallæge. På den måde kan du tjekke ventetider, før du ringer og bestiller tid, og dermed undgå en masse unødvendige opringninger, hvis du gerne vil hurtigt til.

Under ‘Vejviseren’/’Find behandler’ kan du søge efter en speciallæge i din kommune eller tæt på din bopæl, og her kan du også se ventetiden. Den ventetid, som offentliggøres på nettet, er den forventede gennemsnitlige ventetid, fra patienten tager kontakt og til en ikke-akut konsultation hos speciallægen. Speciallægerne opdaterer ventetidsoplysningen mindst en gang hver anden måned.

Senere vil også ventetider fra en række psykologer, 270 kiropraktorer, fodterapeuter og fysioterapeuter dukke op i ‘Vejvise- ren’/’Find behandler’ på sundhed.dk.