Kom godt i gang med løb

Du behøver hverken gennemføre en halv eller en hel maraton for at få glæde af at løbe. Enhver løbetur – kort eller lang – bidrager til at booste din sundhed, din energi og dit humør.

Lige om lidt går sæsonen for store motionsløb i gang, og vi oversvømmes af historier om danskere, der rask væk tilbagelægger 10, 21 eller 42 km. For os, der ikke er en del af den verden, kan det lyde komplet uopnåeligt – og derfor nærliggende helt at forkaste tanken om at klemme sig i løbeskoene og komme af sted.

Det vigtige budskab er: Enhver løbetur er en succes! Man behøver på ingen måde løbe langt, før det er godt! Selv korte løbeture giver gevinst på sundhedskontoen – og derudover en kontant belønning i form af øget energi, overskud og humør. Det gælder bare om at komme i gang! Som nogen engang har sagt: Den længste tur er turen fra sofaen og ud til løbeskoene.

Opstarten er en balancegang

Måske har du allerede forsøgt dig uden held. Det kan nemlig være en svær balancegang at starte med at løbe: Motivationen skal være der, men samtidig må man ikke overdrive, og det er ofte her, det går galt: Vi løber for meget, for langt eller for hurtigt i starten, og så kører vi træt i træningen eller får en skade, der sætter os ud af spillet. En utrænet krop er meget udsat for overbelastningsskader, og jo ældre vi bliver, jo mere forsigtigt skal vi gå frem. 

Træd varsomt på speederen

Fysioterapeut Per Øllgaard er indehaver af en specialklinik for løbere. Han ser mange danskere, som starter eller genoptager løbemotionen i en moden alder. Og som – bogstaveligt talt – løber ind i skader! Langt de fleste relateret til senerne i knæ, ankler og fødder.

– Vi kommer forholdsvis hurtigt i bedre form konditionsmæssigt. Men sener er væsentligt langsommere om at tilpasse sig belastning end hjerte og kredsløb. Med andre ord bliver der nemt et ulige styrkeforhold mellem motoren – hjerte/lungefunktionen – og karosseriet – muskler, sener og lignende. Med en stærk motor er det fristende at træde på speederen, for vi vil jo gerne løbe hurtigt, forklarer han.

Når konditionen forbedres, kan vi nemlig løbe længere og hurtigere. Allerede efter få træningsture kan det ubehag, der på den første løbetur meldte sig allerede efter 500 meter, nu først mærkes efter måske 1.500 meter. Det betyder, at både motivation og tempo stiger.

– Men karosseriet er ikke klar til den øgede belastning endnu. Øges fart og distance for hurtigt, overbelastes senevævet og man kan udvikle en betændelsestilstand – og det kan i yderste konsekvens forhindre dig helt i at løbe, siger Per Øllgaard.

Skader og ufrivillig løbepause lægger en dæmper på humøret, og her giver mange op.

– Det vigtigste råd er derfor at styre uden om skaderne helt fra begyndelsen, råder Per Øllgaard, som samtidig påpeger, at går man forsigtigt frem, kan de allerfleste sagtens få succes med at løbetræne.

Motivation og vedholdenhed

Er du kommet godt i gang, og kan du holde dig skadesfri, så finder du sandsynligvis hurtigt en blivende motivation i de mange positive gevinster, du opnår ved at løbe. Men der vil altid være dage, hvor regn og blæst, manglende tid eller bare mageligheden presser på, og det kræver stor anstrengelse at komme af sted. Her kan det være en god ide at have en fast løbemakker, som står og venter – eller en løbeklub med faste træningstider. Det har samtidig den fordel, at du kan dele dine træningsoplevelser med andre og blive inspireret til nye måder at løbe på, nye ruter, nyt udstyr og alle de andre faktorer, der kan vedligeholde glæden ved og fascinationen af løb. Og så er vejen banet for en livslang god vane – ja måske endda passion.