Kompotter er geniale til f.eks. din morgenmad. brug dem oven på en portion chiagrød, skyr eller havregrød, da det giver et sødtog syrligt twist.
HINDBÆRKOMPOT
Det skal du bruge:
- 1 lille syltetøjsglas
- 250 g frosne hindbær
- 1 dl vand
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1 spsk. agavesirup
- 2 spsk. chiafrø
Sådan gør du:
- Kom hindbær, vand, vaniljepulver og agavesirup i en gryde, og bring den i kog.
- Lad gryden koge, indtil hindbærrene er kogt ud.
- Tag gryden af varmen, og rør chiafrøene i kompotten.
- Lad kompotten køle af. Imens suger chiafrøene væske til sig, så kompotten bliver tykkere.
- Hæld kompotten i en bøtte eller et skoldet syltetøjsglas, og opbevar den i køleskabet.
ÆBLEKOMPOT
Det skal du bruge:
- 1 lille syltetøjsglas
- 3 æbler
- 1 dl vand
- 1⁄2 tsk. vaniljepulver
Sådan gør du:
- Fjern kernehusene, og skær æblerne i tern.
- Kom æbletern, vand og vaniljepulver i en gryde, og bring den i kog.
- Lad gryden koge, indtil æblerne er godt bløde.
- Mos kompotten med en gaffel.
- Hæld kompotten i en bøtte eller et skoldet syltetøjsglas, og opbevar den i køleskabet.
MANGO-PASSIONSFRUGT-PURÉ
Det skal du bruge:
- 1 lille syltetøjsglas
- 1 mango
- 2 passionsfrugter
Sådan gør du:
- Fjern skræl og den store sten fra mangoen, og blend kødet til en ensartet puré.
- Tilsæt passionsfrugternes lækre indhold, og rør rundt.
- Hæld puréen i en bøtte eller et skoldet syltetøjsglas, og opbevar den i køleskabet.
Det skal du bruge:
- 1 lille syltetøjsglas
- 5 blommer
- 1⁄2 dl vand
- 1 spsk. agavesirup
Sådan gør du:
- Skær blommerne i små tern.
- Kom blommer, vand og agavesirup i en gryde, og bring den i kog.
- Lad gryden koge, indtil blommerne er kogt godt ud.
- Mos kompotten med en gaffel.
- Hæld kompotten i en bøtte eller et skoldet syltetøjsglas, og opbevar den i køleskabet.
TIP:
Tilsæt flere chiafrø til din kompot, og forvandl den til en lækker marmelade med en tykkere konsistens.