Jeg har kvalme og har været svimmel i flere uger!

Jeg kender hende godt. Hun har været her tidligere med rygproblemer sammen med sin mor, da hun gik i 8. klasse. Nu er der gået to år, og hun kommer og fortæller mig, at hun er svimmel, at hun ikke kan spise noget og har kvalme. Jeg spørger hende, hvornår hun sidst har haft menstruation, og da hun fortæller, at det er mere end en måned siden, beder jeg hende hurtigt om en urinprøve og genkalder mig en tommelfingerregel fra gynækologiundervisningen på universitetet “en ung kvinde med udeblevet menstruation er gravid, indtil det modsatte er bevist”.

Jeg laver en graviditetstest, der er negativ og undersøger desuden for blærebetændelse med en urin-stix og ved at mikroskopere urinen. Jeg undersøger hendes mave og ser på de blodprøver, der er foretaget forud for dagens konsultation – alt sammen normalt.

Jeg tænker lidt og spørger, så “Hvordan går det med at sove om natten?” Hun svarer, at det slet ikke går, og at hun normalt først falder i søvn klokken fire om morgenen, og når hun endelig sover, har hun mareridt. Jeg bliver overrasket og kigger spørgende på hende – der må være noget, hun ikke fortæller mig. Hun forstår min gestus og smiler lidt genert og kigger ned i bordet, mens hun fortæller, at hun for tre eller fire uger siden er holdt op med at ryge hash. Pludselig er der mange brikker, der falder på plads.

Der er både fysiske og psykiske abstinenssymptomer efter hashmisbrug. De fysiske symptomer kan være svedeture, kvalme, svimmelhed, nedsat appetit og hovedpine. De psykiske symptomer kan være søvnforstyrrelser, mareridt og ensomhedsfølelse. Da hash binder sig til fedtvæv, går der normalt lang tid, før de fysiske abstinenssymptomer begynder, og lang tid før de er overstået. Der kan gå fire til syv dage, før symptomerne begynder, og tre til fire uger før abstinenssymptomerne klinger af. De psykiske abstinenser kan tage længere tid, og den udløsende årsag til misbruget er også en afgørende faktor, der kan gøre det svært ikke at genoptage et hashmisbrug. Min patient begyndte at ryge hash på en fagskole sammen med eleverne der. Efter at skolen er afsluttet, er hun stoppet fra den ene dag til den anden og er nu endt i en situation, hvor hun oplever abstinenssymptomer og at spisemønster, døgnrytme og socialt liv ikke fungerer.

Jeg spørger hende, hvor vigtigt det er for hende på en skala fra et til ti at stoppe med at ryge hash – hun svarer ”Ti! Jeg skal holde op!” Så spørger jeg hende, hvor stor sandsynligheden er for, at hun lykkes med at stoppe, og hun svarer syv. Jeg spørger, hvorfor det ikke er mindre, og hun fortæller om de ting, hun allerede har gjort, og endelig spørger jeg hende, hvorfor det ikke er mere end syv, og hun fortæller om de problemer, hun oplever. Vi bliver enige, om at det er vigtigt at holde fast på en god kost og døgnrytme og fysisk aktivitet i en situation, hvor kroppen ikke fortæller hende, hvad den har brug for. Vi taler også om vigtigheden af at kunne dele udfordringerne og opgaven med de nærmeste og aftaler, at hun taler med sine forældre om, hvad vi har aftalt, for at de kan hjælpe hende med at holde fast, når det er svært. Jeg fortæller hende, at det er svært for mange ikke at genoptage hashmisbrug, og at det er en professionel opgave at blive hjulpet ud af et misbrug. Jeg foreslår hende derfor at blive tilknyttet et misbrugscenter, der kan give professionel hjælp og rådgivning. Hun fastholder dog, at hun gerne vil prøve selv i første omgang, og vi aftaler, at vi kontakter misbrugscenteret, hvis det ikke lykkes.

Da hun er gået tænker jeg over, hvordan jeg igen er blevet mindet om, at jeg ikke kan vide, hvad andre tænker, hvis jeg ikke har spurgt, og at min egen forudfattede opfattelse af hvad yngre kvinder med udebleven menstruation, kvalme og svimmelhed fejler, ikke altid er den rigtige.