Ikke kun fed

Han døde i sidste uge, og i går var jeg til hans begravelse. Jeg husker, at jeg som barn altid glædede mig, når han og min moster skulle komme på besøg hos os. Jeg glædede mig fordi, han kom hen til os børn og sagde, at vi var jordens dejligste børn, mens vi fik en hånd i håret eller et knus. Jeg følte mig ikke altid som verdens dejligste barn, men lige der føltes det sådan, fordi han var til stede og mente, hvad han sagde.

Han var en stor mand. Stor i mere end en forstand. Han var både høj og overvægtig. Han var dog meget mere og i særdeleshed andet end det. Han var en mand med store følelser. En mand der levede i sine følelser og gav udtryk for dem. Han kunne møde en med et varmt og smittende smil, og han kunne være uforskammet så min moster måtte sparke ham under bordet for at få ham til at holde mund. I præstens tale blev det fortalt, at hun engang havde sparket ham under bordet, fordi hun syntes, han var pinlig. Der blev stille et øjeblik, mens han gjorde ophold i sin talestrøm og spurgte ”hvorfor sparker du” for derefter, helt upåvirket igen at fortsætte sin talestrøm.

Han havde en stor appetit. Appetit på livet og på mad. Han var en fremragende sælger og kom rundt i hele landet til de butikker, han handlede med. Han kom også rundt til pølsevogne og bagerbutikker i hele landet. Jeg husker, at jeg som barn var fascineret af historien om, at han i flere pølsevogne ikke blev mødt med andet end et nik, hvorefter han fik serveret ”det sædvanlige”, der vist nok var to hotdog og en Cocio.

Ved begravelsen fortalte præsten en historie, som jeg genkendte fra min barndom. Han fortalte, at min onkel var god til at belønne både andre og sig selv. Han fortalte, at han efter at være kørt forbi en pølsevogn eller en bagerbutik kunne finde på at klappe sig selv på skulderen og sige til sig selv, at det var flot klaret, og at han derfor havde fortjent en belønning i samme pølsevogn eller bagerbutik.

I dette nummer af Helse er fedme et af temaerne og set i den kontekst alene var han skyldig – ja overvægtig. Jeg har aldrig talt med ham om hans overvægt og ved derfor ikke, hvad det betød for ham i hans liv.

Vi ved fra flere undersøgelser at overvægt har både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Når det handler om fysiske konsekvenser er det i særdeleshed sukkersyge, hjerte-karsygdom og problemer med bevægeapperatet, der er dominerende. Vi ved også, at livsstilsændringer i form af fysisk aktivitet, sund kost og vægtreduktion er de vigtigste indsatsområder, hvis de negative konsekvenser af overvægt skal reduceres. Det, at ændre sin livsstil, er svært for de fleste mennesker. Det er svært både når det handler om kost, motion, rygning og alkohol. Det kan også være svært, når det handler om de mindre synlige, men lige så vigtige livsstilsændringer, der handler om at prioritere de vigtige ting i livet, der ikke handler om fysisk sundhed, men om at vise kærlighed til dem, man holder af, nyde øjeblikket og få sagt sin mening. 

Overvægt er et emne, de fleste har en holdning til – ikke alene på egne, men også på andres vegne. Overvægtige bliver i nogle sammenhænge opfattet som personer med dårlig selvkontrol, som dovne eller uambitiøse. Jeg tænker i dag på min onkel, der på vigtige områder i livet var mere ambitiøs og mindre doven end mange andre. Jeg tænker på min onkel, der var overvægtig, men for mig og de mennesker han delte liv med, var meget andet og mere end det.