Bare jeg kan fortsætte!

Hun kommer haltende ind i konsultationen på en måde, der gør det muligt at diagnosticere hende, inden hun har sat sig i stolen. Hun fortæller, at hun har trænet til en halvmaraton, og at det er gået rigtig godt lige indtil i lørdags, hvor hun satte løbedistancen op fra 12 til 16 km.

Hun er 39 år, følger et løbeprogram i en lokal løbeklub og har nu været i gang i seks uger. Det er gået rigtig godt, lige indtil hun pludselig mærkede en jagende smerte i højre fod og ikke kunne løbe længere. Det er ikke første gang, jeg ser en udvikling som denne og tænker, at løbeprogrammet har været for optimistisk. Jeg undersøger hendes fod. Der er fortykkelse og ømhed af achillessenen, men ingen tegn på overrivning af senen. Hun har fået achillessenebetændelse.

Achillessenebetændelse er en af de hyppigste løbeskader og forekommer cirka 30 gange oftere hos løbere end i baggrundsbefolkningen. Overvægt, stigende alder og belastning i form af løb eller afsæt øger risikoen for achillessenebetændelse.

Jeg spørger hende, om hun selv har tænkt på, hvad der kan være årsagen til hendes smerter, og hun svarer hurtigt: ”Jeg skal med til halvmaraton – jeg kan ikke holde løbepause nu, hvor jeg har kæmpet så hårdt for det!”. Jeg siger til hende, at jeg godt kan forstå, at hun er frustreret, men det var ikke det, jeg spurgte om. Hun hører denne gang, hvad jeg siger og svarer ”Det er achillessenen, er det ikke?”. Jeg bekræfter hende i hendes antagelse og fortæller hende, at der heldigvis kun er tale om en betændelse og ikke en overrivning af senen, og at hun derfor har gode muligheder for at komme til at løbe igen, hvis hun følger den anbefalede behandling.

”Jeg er med på behandlingen, hvis jeg bare kan fortsætte med at træne til halvmaraton”. Der er en kort pause, inden jeg siger ”Du kommer ikke med til halvmaraton i denne omgang”. Når det gør ondt at løbe, er det fordi kroppen forsøger at fortælle, at den har brug for aflastning og restitution. Hvis man vælger at overhøre kroppens signaler, betyder det med stor sandsynlighed, at skaden bliver værre, og at det tager endnu længere tid at restituere. 

Hvis der foretages hurtig og relevant aflastning, kan skaden i nogle tilfælde hele op på få uger. Hvis man derimod fortsætter med at træne, selv om der fortsat opleves smerter, bremses den helingsproces, der er i gang, og det kan tage fra måneder til halve år, før problemet er løst.  Når den akutte fase er overstået, suppleres der ofte med øvelser og eventuelt  fysioterapi. Den type genoptræning, der er bedst dokumentation for, er såkaldt eccentrisk træning, der er en kombination af styrketræning og udstrækning.
Bliver det ikke bedre i løbet af nogle måneder, henvises der typisk til ultralydsscanning for at vurdere omfanget af skaden. Ved en ultralydsscanning kan man afklare, om der er betændelse af senen, men også om der er arvævsdannelse, forkalkninger, slimsækbetændelse eller delvise bristninger af senen.

”Dit træningsprogram har i denne omgang har været for optimistisk, men det betyder ikke, at du ikke kan løbe halvmaraton en anden gang. Med den rigtige genoptræning og en træningsplan med langsommere stigende intensitet tror jeg, at du kan løbe halvmaraton næste år”, siger jeg til hende, inden hun igen humper ud af konsultationen.