Kontrol-tab åbner for livet

Han er revisor, og han ligner en revisor – nydeligt tøj, målrettet blik og et fast håndtryk. Det er først, da vi sætter os i konsultationen, at jeg opdager, at det her ikke kan klares i et regneark.

Han har haft en blodprop i hjertet med efterfølgende hjertesvigt. Han kommer for at snakke indlæggelsesforløbet og fremtidsmulighederne igennem.

Jeg kan se på udskrivelses-notatet fra sygehuset, hvad den lægelige konklusion på forløbet er. Men jeg vil gerne høre hans version.

– Henrik, jeg kan lige så godt sige det, som det er – jeg er rystet – Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Der er stille så længe, at jeg forstår, at der ikke er tale om en retorisk pause. Så fortæller han, at han på alle måder har fået en fin behandling på sygehuset, men at han er rystet over at have været så tæt på at dø.

Når jeg læser udskrivningsnotatet igennem, ser jeg, at alt er gået som det skal. Han er sat i den rigtige behandling og er begyndt på genoptræning. Den medicinske side af behandlingen er på sin vis afsluttet, men der venter en anden udfordring. Han fortæller, at han ikke kan finde ud af sig selv. Han er bange for at dø, glad for at have overlevet, ved ikke om han vil arbejde så meget som tidligere og tænker meget over, hvad der er det vigtigste i hans liv. Han plejer at have styr på alt. Plejer at have overblik og kontrol, men nu føler han, at han ikke har styr på noget som helst.

Jeg fortæller ham, at han reagerer naturligt på en unaturlig situation. At, han har været tæt på at dø, og at sådan en oplevelse for mange mennesker betyder, at mere eksistentielle overvejelser får større betydning end tidligere. Jeg beroliger ham med, at der er godt styr på den medicinske side af behandlingen, og vi bliver enige om at fokusere på de ting, der fylder mest for ham.

Han spørger, hvad han skal gøre. Jeg tænker mig lidt om, inden jeg svarer: – Du har opdaget noget, der i virkeligheden gælder for os alle sammen, men som vi ofte glemmer i en travl hverdag. At, vi ikke kan kontrollere livet, men at vi kan investere i livet. Den erkendelse er forbundet med kontroltab. Men den giver også en mulighed for at nå nye erkendelser og afklaringer af, hvad der er med til at skabe mening og sammenhæng i hans liv.

Han er bestemt ikke klar til at arbejde hverken fysisk eller psykisk. Vi aftaler, at han skal være sygemeldt en periode, hvor han fokuserer på genoptræning og samtidig starter hos en psykolog, der kan hjælpe ham med at finde den afklaring, han har brug for.

Inden han går, aftaler vi, at mødes igen om fire uger. Jeg spørger ham om, hvordan han har det med vores plan. Han ser på mig og siger, at han godt kan mærke, at han er ude af sin comfortzone, og at han ikke kan klare denne opgave i et regneark. Jeg svarer ham, at han har fået en fin mulighed for at udvide værktøjskassen med andet end regneark, og at jeg håber for ham, at processen vil betyde, at han ikke nødvendigvis får mere kontrol i sit liv, men derimod lærer at leve med og udnytte mulighederne i at vide, at livet er sårbart og ikke kan kontrolleres.