Kontroltab

Af: Henrik Prinds Rasmussen, praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding

Er det allerede torsdag? Jeg synes lige, det har været mandag og skal koncentrere mig for at skille dagene ad og huske, hvad jeg har lavet. Hvor bliver tiden af – det var lige i går, lige i sidste uge – lige sidste år. Når alt er som det plejer, når den ene dag tager den næste, tænker jeg ikke over, at mange af de ting, der i hverdagen opleves som en selvfølge, ikke er det.

Jeg taler med syge mennesker hver dag og er vant til at skulle håndtere mange komplicerede problemstillinger sammen med og for mine patienter. Det er fra de helt små udfordringer som mellemørebetændelse og børnesår, til svære samtaler om depression, livstruende sygdom og dødsfald. Det er både en gave og en opgave, at få lov til at være en del af små og store livsbegivenheder i mine patienters liv. Jeg bliver dagligt mindet om, at det gode liv ikke er en selvfølge, at der er grund til at være taknemmelig over, at jeg selv og mine nærmeste har det godt. Jeg ved det godt, og samtidig er det som om, jeg glemmer det hele tiden, som om det bliver en selvfølge.

Søndag aften bliver jeg nervøs for, at et af mine børn er alvorligt syg. Pludselig er jeg landet på den anden side af skrivebordet. Det er ikke bare mig, der er patienten, nej det er endnu værre – det er mit barn. Hurtigt starter to spor. Det velkendte spor fra klinikken, hvor jeg som læge søger viden, udreder, foretager risikovurdering og overvejer behandlingsmuligheder. Samtidig starter et andet spor der er nyt. Jeg oplever et sug i maven, der viser sig at være en oplevelse af afmagt og kontroltab. Jeg forsøger at være rolig, men det er kun på overfladen. Pludselig går tiden meget langsomt. Pludselig bliver jeg bange for, at mit barn er ramt af alvorlig sygdom.

Jeg bilder mig ind, at der er to spor, men virkeligheden er, at der reelt kun er et spor. Jeg er alt for involveret og følelsesmæssigt påvirket til at være fag-professionel. Min faglige dømmekraft er sat ud af spil, og selv om jeg prøver at være en del af løsningen, ved jeg godt, at det mest er for min egen skyld, at jeg gør noget. Det er som det skal være – jeg er far, og det er lige præcis det, jeg skal være.

Vi får en fantastisk fin behandling, og jeg kan ikke lade være med at være lidt stolt over, at være en del af et sundhedsvæsen, hvor der er fri og lige adgang for alle. Vi oplever kompetent og professionel behandling på højeste niveau, både når det handler om selve behandlingen og det at være ramt af kontroltab . Jeg ved fra min hverdag i praksis, at det ikke altid går som det skal, hverken hos den praktiserende læge eller på sygehuset, men jeg bliver i forbindelse med mit barns sygdom bekræftet i, at langt de fleste i sundhedsvæsenet, gør deres yderste for at gøre en forskel for deres patienter, og det er jeg i denne situation taknemmelig for.

Sundhed er mere end fravær af sygdom. Denne sætning indgår i verdenssundhedsorganisationen WHO´s definition af sundhed. I sundhedsfaglig sammenhæng taler vi om bio-psyko-social eller holistisk tilgang til patienterne. Det handler om, at vi som patienter ikke alene har brug for den rigtige medicinske eller kirurgiske behandling, men også har brug for at forstå og opleve mening og sammenhæng i det, der sker.

Mit barn har det igen godt, og oplevelsen af kontroltab er aftagende. Jeg forsøger dog at holde fast i en lille smule kontroltab for at huske på, at det gode liv ikke er en selvfølge.

 

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.