Menstruationsblod: Hvorfor vil vi ikke snakke om det?

Menstruationsblod. Et ord som kan få rigtig mange til at rynke på næsen. Et ord, som har skabt meget mystik og er grundlag for mange myter, selvom det faktisk er hverdag for halvdelen af jordens befolkning, fra de er omkring 13 til 50 år. Hvorfor er en så naturlig ting blevet noget, der skal gemmes langt væk?

Det røde, den tid på måneden, kommunister i lysthuset, periodesovs, besøg af tante rød, mens, rød tråd i symaskinen eller rust i undervognen. Kært barn og åbenbart også ukært barn, har mange navne. Og i det her tilfælde navne for at undgå at sige det rigtige ord. Næsten ligesom Voldemort i Harry Potter bøgerne. Men hvorfor er der opstået sådan en angst for ordet og for at snakke om emnet? Det har Sine Cecilie Laub og Maja Nyvang Christensen sat spørgsmålstegn ved. De er i dag aktuelle med bogen, ”Gennemblødt”, som er en af de første kulturhistoriske bøger om menstruation på dansk.

Evas straf eller hellig væske?

Menstruation er over tiden blevet omtalt på mange forskellige måder. I Bibelen er menstruation den straf, som kvinden må leve med efter Evas forbudte bid af æblet fra Kundskabens træ. Kvinder skal derfor føde og bløde i smerte. Desuden er den menstruerende kvinde ifølge Bibelen uren i syv dage, og hvis en mand rører hende, bliver han også uren.

– Der var en klar forståelse af, at menstruation var noget, der var urent, beskidt og smittede. Og så forstod man ikke helt, hvordan der kunne komme blod ud af hende i flere dage, uden at hun døde, siger Sine Cecilie Laub, som sammen med Maja Nyvang Christensen har gravet ned i historien om menstruation.

I andre kulturer og religioner ser det helt anderledes ud. I nogle asiatiske og afrikanske lande bliver den menstruerende kvinde ophøjet til gudinder og nogle, der er i tæt kontakt med guderne. Menstruationsblodet er helligt og i nogle tilfælde tegn på en renselsesproces – noget der står i klar kontrast til den bibelske forståelse af menstruation som uren. I nordøst Indien findes der en hinduistisk årlig festival, der fejrer menstruation. I hinduismen anses monsunen, hvor der falder meget regn på kort tid, som Moderjord, der menstruerer ned over menneskene.

Reklamer opretholder tabuet

Som et land med grundlag i kristne værdier har Danmark – måske ubevist – videreført angsten for menstruationsblodet. Det bliver ikke set som en hellig kraft, men nærmere noget, som skal gemmes væk. De fleste kvinder kender nok tricket med at gemme en tampon i ærmet eller et bind under trøjen. Det er en helt privat sag og helst ikke noget, vi deler med andre.

Også i reklamer i fjernsynet om bind og tamponer bliver emnet pakket ind. Den klassiske reklame for bind og tamponer viser en kvinde i en hvid kjole, som danser eller går på stranden, og sugeeffekten i bind bliver illustreret med blåt vand. Det er i princippet ikke noget, der beskriver menstruation.

– Ligesom andre kropslige væsker er menstruation affald, vi gerne vil af med. Der er ingen reklamefolk, der har lyst til at sælge dig følelsen af, at du er et beskidt og lækkende menneske. De holder i stedet fokus på, at du bliver ren. Det er også tydeligt, at det førhen meget var mænd, som

stod for at lave reklamerne, og de rådførte sig ikke rigtig med kvinderne, siger Maja Nyvang Christensen.

Sine og Maja var i forbindelse med deres feltarbejde omkring menstruation en tur i New York, hvor de snakkede med forskellige reklamefolk om deres holdning til reklamer om bind og tamponer. Her var det tydeligt, at netop denne type reklamer havde lavstatus i branchen og ikke noget, der blev gjort meget ud af.

– Vi fandt hurtigt ud af, at der ikke rigtig var sket så meget de sidste 100 år, i måden man reklamerer om bind og tamponer. Reklamerne har opretholdt det tabu, der har været, og samtidig er reklamerne næsten det eneste sted i det offentlige rum, hvor vi faktisk snakker om menstruation. Så den måde, reklamer snakker om menstruation på, bliver også den måde, vi kommer til at snakke om det. Reklamerne har jo faktisk magten til at definere synet på menstruation, og ifølge reklamerne er det overordnede tema, at menstruationen skal gemmes væk og ties væk, siger Maja Nyvang Christensen.

Lad os tale om det

I folkeskolen er det tit en lidt forlegen folkeskolelærer, der snakker med eleverne om det at gå i puberteten, og pigerne bliver hevet til side, når der skal snakkes om menstruation.

– Menstruation bliver gjort til et emne kun for piger, og den måde, der bliver snakket om det i klasselokalerne, emmer stadig lidt af skam, og at det er noget, man skal finde ud af at håndtere, så andre ikke opdager det, siger Sine Cecilie Laub.

Noget, som til gengæld har sat gang i menstruationssnakken er menstruationskoppen. Den blev opfundet i 1930’erne, men har i dag fået den helt store genfødsel. Langt de fleste, der har prøvet koppen, rører aldrig bind og tamponer igen.

– Vi kan allerede se, at den her menstruationskop har startet en masse samtaler på sociale medier. Det her med, at der er udviklet et alternativ til bind og tamponer, gør også, at vi bliver mere kritiske overfor, hvad vi udsætter vores krop for. Det er helt klart med til at skabe en ny måde at tale om det på – og tale mere om menstruation, siger Sine Cecilie Laub.

Sine og Maja efterlyser dog stadig mere fokus på, at menstruation ikke er en skamfuld ting. Det er noget fysiologisk, som eksisterer ved stort set halvdelen af os og er en stor del af vores liv.