Viden om vand

Støddæmper, smøringsmiddel, transportvej. Vand er kroppens uundværlige altmuligmand, men hvor mange funktioner har vandet egentlig, og hvor meget skal vi drikke?

Vand er blevet en fast følgesvend i hverdagen. Mange mennesker går ingen steder uden en halvlitersflaske i lommen eller tasken, og et moderne kontorlandskab har nok lige så mange halvtømte drikkeglas og -flasker som skrivebordslamper. For vi har lært, at vand er vigtigt. Vi må for alt i verden ikke blive dehydrerede –  et latinsk ord fra medicinens og sygdommens verden, som er blevet en del af vores daglige sprogbrug.

Grunden til, at vi ikke kan undvære vand, er enkel: Vi er lavet af det. Et menneske består af cirka 55-75 procent vand, og hver eneste celle i kroppen, alle vores forskellige slags væv, selv knoglerne, indeholder vand. Men hvad bruger kroppen egentlig alt det vand til, og hvorfor skal det fornyes hver eneste dag?

Uden vand ingen kløft i hagen

Vandmolekyler har form som en lillebitte pyramide, der er negativt ladet i den ene ende og positivt i den anden. Denne elektriske skævhed gør vandet i stand til at ”holde fast” i og stabilisere de stoffer, som er opløst i det. Det gælder for eksempel store molekyler som DNA, der indeholder vores arveanlæg. Indirekte har vi altså vandet at takke for, at vi har arvet både mors fine næse og fars kløft i hagen sammen med tusindvis af andre egenskaber.

Vandet kan også indgå i kemiske reaktioner med andre stoffer og dermed blandt andet regulere sin egen surhedsgrad, hvilket igen er uhyre vigtigt for de forskellige kemiske processer, der gør kroppen levedygtig.

Et naturligt smøremiddel

Men vand har også mere ”lavpraktiske” funktioner, der er helt uundværlige for os. En avanceret maskine fungerer sjældent uden smørelse, og det gælder også for kroppen. Uden vand havde vi intet spyt til at få maden til at glide ned, ingen mavesyre til at fordøje den med og ingen slimproduktion længere nede i tarmen til at transportere føden videre. Også i luftveje som lunger, næse og bihuler danner vandet slim, som vi bruger til at fange farlige virusser og bakterier i og transportere dem til et sikkert sted. 

Støddæmper til løbere og babyer

Når vi løber en tur i skoven, er vi meget opmærksomme på løbeskoenes evne til at dæmpe stødene. Men selv med de dyreste løbesko ville turen blive en meget ubehagelig oplevelse, hvis ikke kroppen allerede havde en indbygget støddæmper i form af vand. Både inde i cellerne og uden for dem tager vandet af for de små og store stød, som kroppen tager imod. Uden vand ville vores knogler og brusk kværne ubønhørligt mod hinanden, hjernen ville gokke sig halvt fordærvet mod kraniet, og ufødte babyer ville tilbringe ni ubekvemme måneder på en hård madras af livmodermuskel.

Kroppens flod

Kroppens vand fungerer også som transportveje. Affaldsstoffer, næring og ilt transporteres fra det ene sted i kroppen til det andet gennem vand. Det gælder både for et lille atom, som skal bevæge sig nogle få mikrometer gennem en cellemembran for at ændre på cellens elektricitet, og når vandet i form af blod fører livsvigtig ilt og andre næringsstoffer rundt mellem organerne.

En termostat ud over det sædvanlige

Vand virker også som kroppens termostat, der forhindrer, at vores temperatur svinger for meget, når vi for eksempel træder fra en varm stue ud i frostgrader eller steger i solen på sydlandsferien. Vandet transportere varme rundt i kroppen, når det er koldt, og danner små perler af vand på huden, hvor det kan ligge og fordampe. Fordampningen er en kemisk proces, der forbruger varme, hvilket er en supereffektiv måde for kroppen at ”trylle” varmen bort på. Det er det samme, der sker, når vi dyrker sport. Under ekstreme forhold kan en maratonløber tabe helt op til 1-2 liter vand i timen gennem sved. Det upraktiske med svederiet (ud over tøjvasken) er, at vandet skal erstattes. Det sker ved at man drikker en masse.

Væske ud, væske ind.

Til hverdag taber vi mest vand ved at tisse det ud. Et voksent menneske, som drikker normalt og bevæger sig moderat, tisser cirka en liter dagligt. Urin er vand, der opfylder endnu en livsvigtig funktion for os: Som skraldemand. I urinen er opløst en masse affaldsstoffer, som kroppens kemiske fabrik har dannet i løbet af dagen, men som bliver giftige, hvis de hober sig op. Drikker man ingenting, er nyrerne i stand til at holde noget af væsken tilbage i kroppen. Da den samme mængde affaldsstoffer alligevel skal ud, bliver urinen ”stærkere” i sin koncentration, hvilket vi både kan se og lugte på en dag, hvor vi har svedt for meget eller drukket for lidt. Men tisse, det skal vi, og en person med en normal nyrefunktion skal minimum tisse en halv liter urin dagligt.

Kroppen producerer selv vand

Så grunden til, at vi skal drikke, er altså at vi mister væske hver eneste dag. Ikke kun gennem toiletbesøg og sved, men også ved fordampning gennem huden (som ikke er vandtæt) og åndedrættet. Som en anden futuristisk rumstation har kroppen faktisk sin egen produktion af vand og laver selv et par gode glas om dagen. Men det er jo langt fra nok. Kroppen har en uhyre avanceret mekanisme til at regulere væskeindtaget, og den kender vi under navnet ”tørst”. Når andelen af vand i kroppen falder på grund af fordampning, toiletbesøg og sved, bliver blodet en lille smule mere koncentreret, på samme måde som en sovs bliver stærkere i smagen ved at blive kogt ind. Men blodet skal kun blive en lillebitte smule ”indkogt”, før ekstremt fine følere i hjernen registrerer det. Det udløser følelsen af tørst hos personen, et psykologisk behov der er så stærkt, at det er umuligt ikke at lystre.  Til gengæld kan man drikke sig til mere end kroppen står og har brug for, ”sovsen” bliver både for tynd og fylder for meget i kroppen, hvilket omgående registreres, og en ny mekanisme sættes i gang: Nyrene slipper mere vand ud, urinen bliver lys og mindre kras for den næste gæst ved pissoiret.

Drik en tomat

Selvom kroppen altså har et fantastisk avanceret system til at regulere, at der kommer præcis lige meget væske ind og ud i løbet af en dag, er der alligevel mange mennesker, der bruger mange kræfter på at sørge for at få drukket rigeligt med vand. Mindst halvanden til to liter om dagen, kan man læse sig til i livsstilsmagasiner og på nettet.

Disse kilder har bare ikke taget højde for, at vi jo får masser af væske i os uden at drikke noget som helst, men gennem maden vi spiser. Det gælder først og fremmest frugt og grønt, som kan være lavet af op til 90 procent vand. Men selv en ost eller et stykke brød indeholder faktisk omkring 20 procent vand. De fleste af os får en halv til en hel liter ”skjult” vand i os på den måde, og derfor behøver vi faktisk kun drikke os til den sidste liter. I lande som eksempelvis Grækenland, hvor der ryger masser af solmodne tomater og andet grønt indenbords, kan vand i kosten indeholde op til 80 procent af det vand, kroppen behøver.

Fordriver kaffe vand fra min krop?

I mange artikler har man kunnet læse, at vi endelig ikke må regne kaffe og te med i de mange liter vand i vores indtag af vand. Hvis man tænker nøjere over det, er det egentlig ikke så logisk, for en kop te eller kaffe består immervæk alligevel af 99 procent vand. Begrundelsen for, at disse drikke er fy-fy, plejer at være at de er vanddrivende. Men videnskabelige undersøgelser har faktisk vist, at dette er en myte. Koffeinholdige drikke er kun vanddrivende hos mennesker, som ikke har drukket kaffe i en hel uge, og den slags kaffedrikkere er der nok ikke så mange af. Og når du skal tisse efter en potte te, er det altså kun fordi den fylder en hel potte! Der er ingen grund til, at kaffe og te ikke kan indgå i dagens væskeregnskab, hvis man ellers laver sådan ét. Selv alkoholiske drikke udgøres jo af vand, og der findes intet videnskabeligt, der taler imod, at en enkelt øl eller et glas vin kan indgå i kroppens daglige væsketilførsel.

Vand for skønhed

Men hvad med skønheden og ungdommeligheden? Er det ikke sådan, at vand er fantastisk vigtigt for at holde huden fuld af ungdommelig spændstighed og glød? En gruppe franske forskere fik forsøgspersoner til at drikke rigelige mængder vand, hele 2,5 liter om dagen i fire uger. Da man bagefter undersøgte forsøgspersonernes hud, kunne man faktisk måle, at huden var blevet en lille smule tykkere (især hos dem, som drak sparsomt før studiet). Men huden ændrede ikke udseende, den blev hverken glattere eller mindre rynket.

Det bedste råd er at lytte til kroppens egne signaler: Drik når du er tørstig, og drik hvad du har lyst til, så længe du holder igen med sukker og alkohol.

Kilder:

American Journal of Physiology

European Journal of Clinical Nutrition

Tidsskrift for den Norske Legeforening

Nutritional Reviews

Faglig konsulent: Henrik Herløv-Nielsen