Zink påvirker sundheden

Zink er et af de vigtigste mineraler, vi har i kroppen. Det indgår i over 300 enzymer, og mere end 2.000 genregulerende molekyler indeholder zink som en fast bestanddel. Zink er derfor betydningsfuld i mange af kroppens processer.

Den gode nyhed er, at danskerne generelt får dækket det anbefalede behov for zink ifølge kostundersøgelser. Den dårlige nyhed er, at der tilsyneladende stadig er flere, der alligevel mangler zink.

Størstedelen af vores indtag af zink fås via kød, mejeri- og kornprodukter, og her viser kostundersøgelserne, at vores indtag generelt er højt nok til at dække de anbefalede behov. De anbefalede doser tager dog ikke højde for, at andre madvarer i kosten kan hæmme optagelsen af zink. Man ved for eksempel, at store mængder kostfibre og fytinsyre, som især findes i fuldkornsprodukter, er med til at hæmme kroppens optag af zink. Derfor bør bestemte befolkningsgrupper være særligt opmærksomme på at få det daglige behov for zink dækket. Moderne kostråd anbefaler, at man indtager store mængder kostfibre og skærer ned på kød. Dette er på mange måder gavnligt, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan medføre en mangel på zink. Modsat er det svært at få for meget zink gennem kosten.  

Hos vegetarer anbefaler man eksempelvis indtag af zink, der er 25 procent højere end de normale anbefalinger, da kost hos vegetarer ofte indeholder et relativt højt indtag af kostfibre og fytinsyre. Vegetarer, som spiser mejeriprodukter, er ekstra følsomme for zinkmangel, da calcium er med til at hæmme optagelsen af zink yderligere ved at danne forbindelse med fytinsyre.

Hvem skal være særligt opmærksomme?  

I den vestlige verden ses zinkmangel, udover hos vegetarer, især hos den ældre del af befolkningen, som har en forholdsvis ensidig kost. Man har desuden erfaret, at der kan være et problem hos en del yngre kvinder. Nogle kvinder lider af jernmangel som følge af kraftige menstruationer, og hos disse kvinder er der en tendens til, at zinkmangel ledsager manglen på jern. Disse kvinder er i øget risiko for komplikationer i forbindelse med en graviditet i form af en øget risiko for rygmarvsbrok hos barnet og for en for tidlig fødsel.

Info:

Information om forskellige fødevarers indhold af zink kan blandt andet findes på fødevareinstituttets hjemmeside: Fødevaredatabanken, www.foodcomp.dk.

 

Overvægtige og diabetikere mangler zink

Zinkmangel ses dog ikke bare hos raske mennesker som en konsekvens af kostsammensætningen, men også ved flere kroniske tilstande som diabetes og overvægt.

Den store fedme epidemi, som vi for tiden oplever på verdensplan, øger risikoen for følgetilstande som type 2-diabetes. Type 2-diabetes er en sygdom karakteriseret af for høje blodsukkerværdier, som på sigt er med til at skade kar, nerver og nyrer. Sygdommen opstår, når de insulin-producerende celler ikke længere kan kompensere for en nedsat følsomhed for insulin i kroppen. Den nedsatte følsomhed for insulin opstår blandt andet som en konsekvens af overvægt og vestlig levevis. De insulinproducerende celler sidder i bugspytkirtlen og er afhængige af zink for korrekt produktion og afgivelse af insulin. Allerede tilbage i 1966 blev det påvist, at zinkmangel medfører en dårligere insulinproduktion. Insulin virker ude i kroppens fedt- og muskelvæv og i leveren, hvor det bringer sukker ind i cellerne og hæmmer leverens egenproduktion af sukker; alle disse processer er zinkafhængige.

Forskning viser, at zinkbalancen er forstyrret hos overvægtige og type 2-diabetikere, og man har fundet tegn på zinkmangel i disse patientgrupper. Fordelingen af zink mellem kroppens celler, væv og blod styres af nogle proteiner, som er kendetegnet ved at kunne transportere zink inde i kroppen.  Der findes to slags transportører; ”ZnT” og ”ZIP”. Den ene slags (ZIP) er ansvarlig for at bringe zink ind i cellernes indre (cytoplasmaet) og den anden (ZnT) for eksporten af zink ud af cellerne eller ind i specifikke områder i cellen (organeller). Forskning viser, at antallet af disse transport-proteiner ændres under diabetes og overvægt. Dette kan tyde på, at ændringerne muligvis er ansvarlige for nogle af de forandringer i zinkbalancen, som man ser.

Der skal laves mere forskning, inden man fuldt ud forstår effekten af zinktilskud på blodsukkeret. Nye studier peger dog i retning af en gavnlig effekt. Et spansk studie med overvægtige skolebørn viste en klar sammenhæng mellem dårlig zinkstatus, overvægt og lav følsomhed for insulin.

Så meget zink indeholder din mad: 

Højt indhold:

Østers: 84,4 mg/100 g.

Svinelever: 6,8 mg/100 g.

Moderat indhold:

Magert hakket oksekød: 4,1 mg/100 g.

Magert hakket svinekød:2,2 mg/100 g.

Lavt indhold:

Hakket magert kyllingekød: 1,0 mg/100 g.

Laks:1,0 mg/100 g.

Torsk: 0,4 mg/100 g.

Banan:0,2 mg/100 g.

Iceberg salat: 0,2 mg/100 g.

Tomat:0,1 mg/100 g.

Indholdet er i rå fødevarer.

Zink styrker immunforsvaret

Det er vigtigt at opdage en eventuel zinkmangel, da zink, ud over at hjælpe insulinen i kroppen, også har betydning for immunforsvaret. Zink sikrer en optimal funktion af kroppens forskellige immunceller. Evnen til at bekæmpe helt banale infektioner som en forkølelse kan forringes, hvis der opstår en mangel på zink. Zinktilskud under forkølelse ser endda ud til at kunne afkorte et sygdomsforløb. En mangel på zink kan have store konsekvenser hos diabetikere og ældre, hvor immunsystemet i forvejen er svækket.

Aktuelt forskes der intenst i zinks betydning i relation til flere andre alvorlige sygdomme. Man er ved at forstå, at zink har en betydning for Alzheimers sygdom, visse kræftformer og depression. Når man ser på kræftformer som brystkræft og lungekræft, finder man et øget indhold af zink i tumorvævet og en opregulering af de zinktransporterende proteiner, som står for at bringe zink ind i cellerne. Dette indikerer, at balancen af zink inde i cellerne er forstyrret. Dette kan være med til at ændre cellernes væksthastighed, deling og spredningstendens. Man ved også at et højt indhold af visse zinktransporterende proteiner kan indikere en særlig aggressiv form for brystkræft, hvorimod andre zinktransporterende proteiner kan indikere, at tumoren er modtagelig for østrogen behandling. Man har derfor fundet henholdsvis øget og nedsat overlevelsesprocent alt efter hvilke zinktransporterende proteiner, der findes i tumoren.

Interessant ny forskning viser også, at depressive personer har en lavere koncentration af zink i blodet, og disse personer har gavn af zinktilskud. Zink ser ud til at kunne øge effekten af den antidepressive medicin. Man diskuterer ligeledes, om zink har en positiv virkning på angstsymptomer.

Zink viser sig i disse år at spille en betydelig rolle ved mange kroniske sygdomme, ligesom det er vigtigt for optimal funktion af immunforsvaret og effekten af insulin. Derfor er det væsentligt, at man er opmærksom på at få dækket sit behov af dette mineral i en tid, hvor kostrådene kan påvirke ens optag af zink i en negativ retning, og man ser en stor gruppe af vegetarer.  

 

Symptomer på zink-mangel:

  • Hyppige infektioner
  • Dårlig sårheling
  • Hårtab
  • Påvirkning af huden i form af akne og eksem
  • Nedsat smagssans
  • Uspecifik træthed

Anbefalinger:

I Danmark er anbefalingerne for dagligt indtag af zink således:

  • Mænd 9 mg
  • Kvinder 7 mg
  • Teenagedrenge 12 mg
  • Teenagepiger 9 mg
  • Gravide 11 mg
  • Ammende 9 mg

 

Kilder:

Zink in Human Health, L. Rink. IOS Press, 2011.

Smidt K, Pedersen SB, Brock B, Schmitz O, Fisker S, Bendix J, et al.

Zinc-transporter genes in human visceral and subcutaneous adipocytes: lean versus obese.

Mol Cell Endocrinol 2007 Jan 29;264(1-2):68-73.

Quarterman J, Mills CF, Humphries WR.

The reduced secretion of, and sensitivity to insulin in zinc-deficient rats.

Biochem Biophys Res Commun 1966 Nov 11;25(3):354-8.

Ortega, R.

Poor Zinc Status is Associated with Increased Risk of Insulin Resistance in Spanish Children.

British Journal of Nutrition. 2012.

Fødevarestyrelsens hjemmeside: www.altomkost.dk.

Fødevarestyrelsens udgivelse: Danskernes kostvaner 2003-2008.

Laegehaandbogen.dk.

Dansk vegetar forening: Vegetarforening.dk.