Kost og graviditet – og kosttilskud?

Som udgangspunkt skal du spise helt almindeligt efter de ti officielle kostråd, når du er gravid … Men der er alligevel en del at være opmærksom på, hvis du og dit barn skal have tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler.

Hånden på hjertet – spiser du efter de officielle kostråd? Det er der desværre ikke ret mange af os, der gør. Generelt spiser vi for meget fedt, får for meget sukker, for lidt fisk, grønt og motion. På trods af at anbefalingerne bygger på store studier og en videnskabelig tilgang, er der alligevel mange af os, som synes, at vi lever fint med vores uvaner. Derfor kan det også virke lidt påtaget, at man som gravid skal forholde sig til yderligere råd og anbefalinger – og hvor vigtigt kan det være? Kvinder har jo født børn længe inden Sundhedsstyrelsen blev opfundet. Helse har talt med lektor i ernæring og sundhed på University College Sjælland, Ankerhus Seminarium, Birthe Petersen. Hun forklarer:

– Kostrådene er udarbejdet for at give danskerne generel viden til at vælge fødevarer, der dækker behovet for næringsstoffer.

Men som gravid skal kroppen have overskud til at skabe og nære et foster i maven. En vigtig forudsætning for at få dækket behovet for næringsstoffer er, at energibehovet er dækket. Så hvis gravide får opfyldt deres behov for energi, er der stor sandsynlighed for, at både kvinden og barnet får dækket behovet for de fleste næringsstoffer. Der er dog nogle enkelte vitaminer og mineraler, det kan være svært at opnå de anbefalede mængder af. De vigtigste næringsstoffer i den forbindelse er folsyre, jern, kalk og D-vitamin. Derudover anbefales det at undgå alkohol, koffein, rovfisk og lever.

Folsyre opbygger DNA

Folsyre er med til at opbygge cellernes DNA. Derfor kan mangel på folsyre forstyrre den celledeling, der hører til udviklingen af fostret. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen får 80 procent af danske kvinder i den fertile alder for lidt folsyre.

Betegnelsen folsyre dækker blandt andet over stoffet folat, der findes i høje mængder i blandt andet spinat, broccoli, persillerod og asparges – faktisk er indholdet så højt at et dagligt indtag på 200 gram af de fire nævnte, kan dække anbefalingen på 400 mikrogram.

Anbefalingen lyder, at man skal begynde på tilskuddet, inden graviditeten finder sted og at fortsætte 12 uger ind i graviditeten. Birthe Petersen fortæller:

– Folsyre har betydning for fosterets udvikling meget tidligt i graviditeten, hvor barnets rygmarv udvikles. Tilskud forebygger, at barnet bliver født med misdannelser af rygmarven – også kaldet neuralrørsdefekter.

Ifølge Fødevarestyrelsen har flere såkaldte “case-control” og intervention undersøgelser med tilskud af folsyre at risikoen for at føde et barn med neuralrørsdefekt, reduceres med op til 53 procent ved indtagelse af et folsyretilskud efter anbefalingen. Dette skal dog ses i lyset af, at Sundhedsstyrelsen beretter om cirka 50 registrerede fødsler af børn med neuralrørsdefekter, og dette tal har været faldende, siden man begyndte at tilbyde risiko-vurdering og fosterdiagnostik, man ved ikke, om de 50 registrerede tilfælde udelukkende skyldes lavt indtag af folsyre. Desuden skal de 50 tilfælde sættes i forhold til, at der hvert år fødes 55.000 – 60.000 børn. Hvis du er blevet gravid, og ikke har taget folsyre i forvejen er der en god grund til at begynde med det sammen, men omvendt er der ikke grund til at ligge søvnløs i ni måneder, hvis du ikke har fulgt anbefalingerne til punkt og prikke.

Jern-ladies

Jern har stor betydning for kroppens evne til at producere blod, nærmere bestemt antallet og funktionen af de røde blodlegemer i blodet, der transporterer ilt rundt i kroppen. Får du ikke nok jern dagligt og især i forbindelse med graviditet, kan man få jernmangel. I første omgang vil kroppen bruge af sine egne depoter, men hvis det får lov til at udvikle sig, kan det blive til regulær blodmangel.

– Jern er vigtigt, da kroppen også skal forsyne barnet med ilt – hertil kræves der større mængde røde blodlegemer for at sikre væksten af barnet og livmoderen. Under fødsel taber kvinden også en del blod, så at dække sit jernbehov under graviditeten er også med til at forebygge komplikationer under fødslen, forklarer Birthe Petersen.

Det anbefales, at kvinder tager et tilskud på 40-50 milligram jern fra graviditetens 10. uge, for at gennemføre graviditeten uden at komme i jernmangel. Danske kvinder i den fødedygtige alder indtager i gennemsnit mindre jern, end det anbefalede gennem kosten. Sundhedsstyrelsen oplyser at 75-80 procent af danske kvinder, har mindre jerndepoter, end det kræves for at gennemføre graviditet, uden at komme i underskud af jern. Danske undersøgelser har vist, at cirka en femtedel af de gravide, der ikke tager tilskud af jern, udvikler blodmangel sidst i graviditeten. Efter indførelsen af svangre omsorgen, hvor den gravide følges af læge og jordemoder, opdages tegn på jernmangel dog ofte tidligt i forløbet og behandles.

Det er svært at få jern nok gennem kosten. Fødevarer med et højt indhold af jern er tørrede abrikoser, cashewnødder, brune bønner, spinat og mandler, men indholdet per 100 gram varierer fra 6,8 til 4,5 milligram jern. Så her kan det være umådeligt svært at tilsætte tilstrækkelige mængder af disse fødevarer i en varieret kost. Et tilskud af jern er altså en god idé, men tilskuddet skal tages separat og mellem måltiderne, for at det optages bedst.

Mangler mor kalk og D-vitamin, så gør baby også

Sundhedsstyrelsen kan ikke svare på, hvor mange danske kvinder der egentlig har brug for et kalktilskud i forbindelse med graviditet, men Birthe Petersen fortæller, at man som gravid enten bør sørge for dagligt at indtage en halv liter mælkeprodukt, eller dagligt at indtage et tilskud på 500 milligram calcium.

– Kalk er vigtigt under graviditet, dels til opbygning af barnets knoglemasse, dels til vedligeholdelse af kvindens egen knoglemasse.

Birthe Petersen forklarer, at det i den forbindelse er vigtigt med D-vitamin, som er afgørende for at kalken kan optages rigtigt i kroppen. Et tilstrækkeligt indtag af vitaminet, sikres ved et dagligt tilskud på 10 mikrogram. Hvis kvinden under graviditeten har mangel på D-vitamin, vil barnet også blive født med D-vitaminmangel.

D-vitamin findes i høj grad i fisk og fiskeprodukter, men også andre fødevarer som æg og kylling og kan dækkes med et varieret indtag af dette, hvis man ellers er opmærksom på fiskeart i forhold til indhold af kviksølv.

Gravide skal dog være opmærksomme på, hvilke fisk de spiser. De store rovfisk som tun, sandart, gedde, sværdfisk og lignende kan indeholde store mængder kviksølv, der kan skade barnets nervesystem. Derfor bør indtaget af disse rovfisk højst være 100 gram om ugen. Derudover indeholder laks fra Østersøen en stor mængde af miljøgiften dioxin. Indtaget af denne fisk bør begrænses til 125 gram om måneden. Hertil bør knyttes, at mange laks, der findes i supermarkederne, er opdrættet i Norge og udgør ikke risiko for dioxinforgiftning.

Får du for meget fisk?

Er du bekymret for om du spiser for meget rovfisk? Hvis du er ligesom gennemsnitsdanskeren, så gør du ikke. DTU Fødevareinstituttet har i 2010 foretaget en undersøgelse af danskernes fiskevaner. Undersøgelsen viste, at danske kvinder i den fødedygtige alder indtager cirka 20 gram fisk og fiskeprodukter om dagen, og heraf kommer størstedelen fra tun fra dåse, rødspætte, sej, torsk, skrubbe, laks (opdrættet i Norge), makrel og sild. De store rovfisk indgår altså ikke i forvejen i særlig stor grad i danske kvinders kost. Som Birthe Petersen siger:

– Så lad være med at nyde en tunbøf der er større end de 100 gram. Hvis du er glad for tun, så spis for eksempel dåsetun, der indeholder mindre miljøgifte.

Birthe Petersen påpeger, skal kosttilskud altid omgås med forsigtighed, da man også kan få for meget. Det er vigtigt kun at tage de anbefalede tilskud i de rette mængder, og her kan man spørge sig til råds på apoteket eller hos lægen, så indtagelsen ikke overskrider anbefalingerne.

Hvad må du ikke spise?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide holder igen med koffein fra kaffe, te, cola og energidrikke, da koffein stimulerer centralnervesystemet og kan skade barnet. En ny analyse fra Sverige viser stor sammenhæng mellem indtag af koffein og for lav fødselsvægt, der blandt andet er forbundet med øget risiko for udvikling af diabetes og hjertekarsygdom i voksenlivet. Det anbefales derfor ikke at drikke mere end tre kopper kaffe om dagen.

Endvidere fortæller Birthe Petersen:

– Lever og levertran indeholder store mængder af A-vitamin A, der kan medføre misdannelser hos barnet. Man kan dog sagtens spise leverpostej og patéer, der indeholder mindre vitamin A og derfor ikke udgør en risiko.

Symptomer af for meget A-vitamin viser sig ved skader på hud, centralnervesystem, knogler og lever. Gravide kvinder bør ikke indtage over 3.000 milligram A-vitamin dagligt, da der er konstateret tilfælde af fosterskader, efter at gravide har anvendt kosttilskud, der har overskredet dette. Vitaminpiller specielt til gravide tager højde for risikoen, men kosttilskud med A-vitamin frarådes. Det skal bemærkes, at der ikke er samme risiko forbundet med beta-carotener.

Hvor meget alkohol kan man drikke?

Anbefalingen om helt at undgå alkohol bygger ifølge Sundhedsstyrelsen på et forsigtighedsprincip, der er indført på baggrund af, at alkohol ikke fremmer moderens sundhed samtidig med at alkohol kan påføre fostret mange forskellige former for skader – også selvom der er uenighed om, hvornår mængden er skadelig.

– Generelt skal kvinder undgå alkohol før og under graviditet og amning, da alkohol overføres til barnet via moderkagen og mælken. Skader fra alkohol kan i de mest alvorlige tilfælde være hjerneskade og hjernefejl, slutter Birthe Petersen.