Kost og kræft: Overvægt er den største risiko

Din kost kan øge eller mindske din risiko for kræft. Både de enkelte næringsstoffer og sammensætningen af kosten, har en betydning, men den største risikofaktor er overvægt.

Avocado, bønner, cornflakes. Med mellemrum kan man i overskrifter læse om nye fødevarer, som skal spises i større doser eller undgås for at udvikle kræft, men hvor meget er der om snakken? Kan man forebygge kræft gennem sin kost? Helse har talt med Anne Tjønneland, forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelse. Hun sidder med det store overblik over de mange studier og hypoteser, og hendes råd er enkelt. Lev efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så er risikoen for kræft som følge af din livsstil mindst mulig. Når man ser på kræft og kost, er der to perspektiver, der er rigtig interessante: bliver risikoen for at udvikle kræft større eller mindre, når man spiser bestemte fødevarer, og bliver chancerne for at komme sig efter en kræftsygdom større eller mindre, når man spiser bestemte fødevarer.

– Meget overvægtige kvinder har faktisk en lidt mindre risiko for at udvikle brystkræft inden overgangsalderen, end slanke kvinder, men til gengæld har de en større risiko for brystkræft efter overgangsalderen, og i begge tilfælde virker behandlingen dårligere på de meget overvægtige. Samtidig er sandsynligheden for at udvikle andre kræftformer større hos de overvægtige, fortæller Anne Tjønneland. Når man rådgiver om kræft og kost, ser man derfor både på sandsynligheden for at udvikle kræft og sandsynligheden for at overleve den, og ud fra den overordnede vurdering er sandsynligheden for et liv uden kræft større, hvis man lever sundt.

En af årsagerne til, at overvægtige kræftpatienter har en dårligere prognose, er, at de har et højere indhold af vækstfaktorer (eksempelvis IGF) i blodet. Disse vækstfaktorer påvirker næsten alle celler i kroppen og altså også kræftceller, som spreder sig hurtigere.

Hvad er sundt?

Danskerne er generelt meget sundhedsinteresserede, og der bliver set tv-udsendelser, købt kogebøger og snakket om mad, men det er ikke altid, at de gode intentioner er nok.

– Vi interesserer os jo rigtig meget for kost, vi køber kogebøger, lytter til erfaringer og journalisterne skriver gerne om emnet. Men der er en tendens til, at de gængse kostråd ikke er det, man lytter til, selv om det er her, vi har de bedste beviser. Det er nemmere at sælge et budskab, som er bygget op om en ildsjæl, der siger ”prøv at se, hvor fantastisk jeg ser ud efter at have været på denne kur”, men det er ikke bygget op om langtidsstudier. Inden vi ved, hvad der sker efter fem eller ti år med en kur, så har moden skiftet, og det er en ny teori, der bliver præsenteret. I de officielle anbefalinger ser vi på, hvad årtiers indsamlet viden har lært os, påpeger Anne Tjønneland. Hun er klar over, at det også betyder, at det kan tage lang tid, før nye ideer kan få lov til at ændre i anbefalingerne.

– Man ændrer ikke på noget, før der er videnskabeligt grundlag for det. Det skal ikke bare være et enkelt studie, siger Anne Tjønneland og bruger protein, som et eksempel.

– Lige nu er der en tendens til at spise meget protein, og det betyder i mange tilfælde mere kød. Men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det er en god idé at spise meget protein. Nye studier viser, at man efter fem år vejer mere, hvis man spiser meget protein. Det kan godt være, at et øget indtag af protein giver et hurtigt vægttab, men noget kunne altså tyde på, at det ikke holder. Samtidig viser studiet, at der er en overdødelighed og flere hjertekar-tilfælde med en proteinrig kost. Jeg synes, det er bedre at fokusere på at få nogle grove grøntsager og fuldkorn. Vil man gerne have et højere indtag af protein, så prøv at gå efter nogle af de vegetabilske kilder som bønner og linser.

Anne Tjønneland mener faktisk, at kødet er danskernes største udfordring. Det er ikke så meget mængden, selv om især mændene med fordel kunne skifte en hakkebøf ud med et stykke kylling eller fisk med mellemrum. Men det forarbejdede kød som bacon, pølser eller skinke spiser vi generelt for meget af. Og så er der tilberedningen.

– Vi har længe vidst at kød fra grillen, hvor det er blevet lidt branket og tilberedt over kraftig varme, indeholder giftige stoffer, som blandt andet kan udvikle kræft. Men det ser ud til at stivelsesholdige fødevarer som brød og kartofler, der varmes op til over 120 grader, ligeledes udvikler et stof, som mistænkes for at fremkalde kræft. Der findes dog endnu kun små studier, og vi har brug for mere forskning, før vi kan komme med anbefalinger her.

Spændende muligheder

Selv om Anne Tjønneland ikke lader sig imponere af nye tendenser, så er der alligevel interessante perspektiver i kosten.

– Noget tyder på, at fuldkorn og grøntsager har et næringsindhold, som forhindrer cellerne i at mutere. Specielt er der et østrogenlignende stof, som kaldes enterolacton, der bliver dannet i tarmen af fuldkorn, som muligvis beskytter mod brystkræft og giver bedre overlevelse for prostatakræft patienter. Specielt virker fuldkornsrug interessant i denne sammenhæng, fortæller Anne Tjønneland, som også tror, at vi kan få en gevinst ved at spise mere kål.

– Løg og kål giver måske bedre overlevelse. Det må vi godt spise noget mere af. Men det er noget, vi ved meget lidt om, for en sund kost består af mange forskellige ting, og det er vanskeligt at isolere en enkelt fødevare og se på den gennem mange år. Jeg tror, at vi kan blive meget klogere endnu.