Kosten påvirker din medicin – og omvendt

Mad og medicin påvirker hinanden. Mad kan eksempelvis binde medicin i tarmen, så medicinen ikke optages eller optages lang tid efter indtagelsen. Men medicin kan også påvirke appetit og smagsoplevelser. Disse sammenhænge gælder ikke kun medicin købt på apoteket, men også naturpræparater.

Kostens betydning for medicin og omvendt er et emne, som ingen ved meget om i detaljer. Heller ikke fagkundskaben. Man kan finde nogle oplysninger i den videnskabelige litteratur, men generelt er der ikke lavet mange studier om, hvordan de to ting påvirker hinanden. Da der ikke er mange undersøgelser at tage udgangspunkt i, må det være den sunde fornuft, der i vidt omfang skal råde. Din læge ved altså heller ikke meget om dette på grund af de manglende undersøgelser, og der er formentlig meget store forskelle fra menneske til menneske.

Medicinbivirkninger

En af bivirkningerne ved medicin kan være smagsændringer. Eksempelvis er der nogle, der oplever metalsmag i forbindelse med en kur mod infektion (denne bivirkning er velkendt for eksempelvis stoffet metronidazol), men det kan også være andre smagsændringer. Disse medicinbivirkninger står ofte på indlægssedlen i medicinpakningen, men der står jo uendeligt mange, og skriften er så lille, at det er håbløst at læse uden lup.

Kure mod infektion varer sjældent mere end en uge, så det er til at holde ud i de fleste tilfælde. Noget helt andet er kroniske behandlinger i måneder eller år – eller livslangt. Bliver dine smagsoplevelser påvirket i forbindelse med lange behandlinger, er der god grund til at tage det op til overvejelse med din læge. I mange tilfælde er der et andet medikament, der kan være lige så godt, men som du kan ”tåle”. Langt de fleste bivirkninger forsvinder, når man stopper med at tage medicinen, uden at give skade.

Optagelse af medicin kan afhænge af kosten

Den mad vi spiser kan enten forsinke, formindske eller øge optagelsen af medicinen, hvilket er langt mere indviklet.

Alle nyere slags medicin er undersøgt for påvirkning af et måltid, inden de bliver godkendt i USA. Disse præparater godkendes af Food and Drug Administration (FDA), som har foreskrevet et testmåltid, der nærmest ligner amerikansk morgenmad. Det vil sige meget fedt og (næsten) ingen kostfibre. Med et sådant måltid hæmmes optagelsen i tarmen markant af flere lægemidler, hvilket er årsagen til, at det anbefales at tage mange lægemidler fastende. Flere lægemidler mod hjerte-kar-sygdomme bliver påvirket meget af den kost, de bliver taget sammen med.

Optagelsen af lægemidlet Captopril (mod forhøjet blodtryk) nedsættes med 42-56 procent, mens Furosemid (vanddrivende) nedsættes med 16-45 procent, og der er flere lignende eksempler. I en dansk sammenhæng er det dog vigtigst, at hjerte-kar-patienter forhåbentlig ikke spiser ”amerikansk morgenmad”, der jo indeholder rigtig meget fedt. Patienter, der har hørt efter, hvad diætisten sagde, spiser en del groft brød og andre fiberrige fødevarer, og den kost er ikke systematisk undersøgt. Enkelte forsøgsresultater er kommet, men der mangler mange. Foreløbig ved vi, at optagelsen af Digoxin (mod uregelmæssig hjerterytme) hæmmes med 16-32 procent ved et fiberholdigt måltid, og nogle lægemidler med kolesterolsænkende effekt bliver endnu mere påvirket. Fibre forhindrer fuldstændig effekten af det i øvrigt udmærkede middel Lovastatin (kolesterolsænker), men i Danmark bruger man slet ikke det lægemiddel mere.

Også antibiotika rammes. Der ses nedsat optagelse af især Tetracyklin med op til 65 procent, hvis man indtager det samtidig med mælkeprodukter. Ligeledes kan optagelsen af jerntilskud i forbindelse med mælkeprodukter nedsættes med helt op til 81 procent på grund af udfældning i mavesækken. Optagelsen af penicillin kan nedsættes med 25-37 procent, Ampicillin med 22-50 procent i forbindelse med mælkeprodukter. Lægemidlet Amoxicillin påvirkes nok kun af fibre, der nedsætter optagelsen med 21 procent.

Mad kan også øge effekten

Det modsatte kan også ske. Fødevarer kan binde de hjælpestoffer i leveren (enzymer), der nedbryder lægemidlet, og så virker det meget bedre end forventet. De største effekter er set med grapefrugt, som jo er fint til hjerte-kar-patienter. Mængden i blodet af Felodipine (mod højt blodtryk) øges med 284 procent, hvis det indtages sammen med grapefrugt. Det betyder, at man kan reducere dosis af Felodipine, hvis man spiser grapefrugt hver dag, men det betyder også, at den reelle dosis varierer, hvis grapefrugtindtagelsen varierer. Hvis du er i behandling mod forhøjet blodtryk, og indtagelse af grapefrugt medfører svimmelhed, så er der grund til at mistænke fænomenet. Det vil oftest vise sig først ved svimmelhed, når man rejser sig fra liggende stilling, og man skal sidde et stykke tid på sengekanten, før man kan komme helt op. Det kan være et udtryk for lavt blodtryk på grund af ”mere medicin i blodet”, hvilket giver besvær med at få blod op til hjernen. Det er ikke en farlig situation, men den kan være generende.

Hvor lang tid skal der gå mellem et måltid og medicin?

Hvor længe efter indtagelsen af mad kan man så opleve disse fænomener? Hos raske kan man regne med, at halvdelen af drukket vand er løbet ud af mavesækken og ned i tarmen efter 15 minutter, og at den sidste rest er ude efter en times tid. Fast føde er meget længere i mavesækken. Jo mere fedt og sukker, der er i måltidet, samt jo mindre vand, jo længere er maden i maven. I mange tilfælde er halvdelen af maden ude i løbet af to timer, og det hele er ude efter seks til otte timer. Mange sygdomme og medicintyper forlænger dog disse tider, så det er ikke let at finde ud af det, når medicin indtages mere end en gang om dagen.

Stadig usikkerhed om effekten

Flere forskningsresultater om sammenhængen mellem kost og medicin er endnu ikke helt sikre. For eksempel er der også studier med modsat rettede resultater. Et studie har vist, at optagelsen af Erythromycin (antibiotika) reduceres med 79 procent, hvis det indtages lige efter et måltid, mens et andet studie kom frem til en øget optagelse på 28 procent, hvis det indtages lige før et måltid. Det er ikke let at forstå sammenhængen, men det kommer vel om nogle år, når yderligere undersøgelser er gennemført.

Udover at fødevarer kan påvirke tilgængeligheden og dermed optagelsen af medicinen, kan medicinens form (piller, kapsler, flydende) også have betydning for optagelsen. For eksempel reduceres optagelsen af Azithromycin (antibiotika) i kapsler med 50 procent ved indtagelse sammen med et måltid, hvorimod ingen effekt af måltidet ses når Azithromycin spises i form af tabletter eller flydende (suspension).

Færre bivirkninger

Udover at effekten af medicinen kan blive påvirket, så kan bivirkninger også blive påvirket af kosten. Maveproblemer i forbindelse med NSAID’s (gigtmedicin) bliver mindre, hvis tabletterne indtages sammen med et måltid. Det er især de direkte skader på mavesækkens inderside, der bliver færre.

Fødevarer, der blander sig

Der findes også fødevarer, der kan ”blande sig” på anden måde. Tyramin, der findes i mange fødevarer såsom lagret ost, rødvin lavet på tykvæggede druer og spegepølse, kan give blodtryksforhøjelse og migræne og dermed modvirke de lægemidler, der anvendes til behandlingen heraf.  Her hjælper lidt fødevarekendskab. Vine fra Bourgogne fremstilles som hovedregel af druer med meget tyndere skal end vine fra Bordeaux, og bør derfor foretrækkes af personer med tendens til hovedpine. Druer som Cabernet Sauvignon og Shiraz er tykvæggede, og indeholder derfor mange af disse ”aminer”, så de bør undgås, hvis man føler ubehag ved rødvin.

Avocado reducerer effekten af blodfortyndende behandling med warfarin (blodfortyndende) ligesom andre grøntsager med højt indhold af vitamin K. På samme måde som grapefrugt, men i mindre grad, hæmmer koffein de samme typer af hjælpestoffer i leveren (CYP enzymsystemer) og øger dermed effekten af nogle lægemidler, men jo ikke alle.

Bananer og spinat indeholder store mængder kalium og kan være vigtige fødevarer at være opmærksomme på i forhold til indtagelse af nogle former for vanddrivende medicin. Oftest vil det dog være en hensigtsmæssig effekt. Alkohol i større mængder end de anbefalede har rigtig mange effekter på medicin, men det vil føre for vidt at omtale det her. Det er dog vigtigt at være meget opmærksom på en eventuel sammenhæng mellem alkohol og medicin – specielt hvis medicinen ikke har den ønskede virkning eller giver mange bivirkninger.

Stor appetit som bivirkning

En del medikamenter stimulerer appetitten i en grad, så fedme er en alvorlig følge af langvarig behandling. Her er de psykiatriske patienter hårdt ramt, især patienter med skizofreni. Anden generations lægemidler som Clozapin, Thioridazin (Melleril) og Olanzapin (Zyprexa), Risperidon (Risperdal) kan have bivirkninger, der giver mange vægtproblemer. Hvorimod første generations-medikamenter som Ziprasidon (Zeldox) giver færre vægtproblemer. Hvorfor bruges disse anden generationsmidler så? Jo, de har langt færre andre, alvorlige bivirkninger end første generations-præparater ved den samme effekt. Man har således byttet én type af bivirkning ud med en anden, som kan være stærkt generende, men er mindre livstruende – i hvert tilfælde på kort sigt.

Den mest almindelige bivirkning, som kan ramme alle slags patienter, er dog madlede, kvalme og ændret smagsopfattelse. Resultatet er næsten altid vægttab, og det er den tidsmæssige sammenhæng, der skal give mistanken.

Hvordan håndterer vi nu alt dette?

Selv om artiklen her indeholder mange informationer, er vi ude på et område, hvor vi kun kender en lille del af sandheden. Endnu ved vi slet ikke, hvor store forskelle, der er fra menneske til menneske. Derfor må vi lade den sunde fornuft råde. Når en behandling ikke går, som man forventer, så er madens påvirkning en af de mulige forklaringer (men bestemt ikke den eneste). Når vægten falder, samtidig med at fødeindtagelsen er høj, så kan en af forklaringerne være bivirkning af medicin (men bestemt heller ikke den eneste). Især den tidsmæssige sammenhæng er vigtig. Tal med din læge, hvis du har mistanke om, at din kost påvirker din medicin.