Mad som medicin – fup eller fakta?

“Lad din medicin være din mad og din mad være din medicin” lyder et af de klassiske citater fra en af lægekunstens græske fædre – Hippokrates. Men hører det hjemme i moderne sundhedsvidenskab?

I mange hundrede år dannede den græske lægekunst grundlaget for behandlingen af syge. Dengang var lægernes værktøjskasse i sagens natur meget begrænset, og behandlingen bestod typisk i en tilpasset diæt som omfattede alle aspekter af den enkeltes levevis – altså ikke bare mad og drikke, men også hygiejne, lys, luft, sindets tilstand, motion og så videre.

I takt med udviklingen af effektiv medicin er brugen af mad, urter og specialdiæter blevet stadig mindre anvendt. Dyrlægerne har dog ikke glemt Hippokrates’ vise ord, og de ordinerer ofte specialdiæter som led i kurative eller forebyggende behandlinger af eksempelvis hunde og katte. Der findes et utal af færdigblandede diæter sammensat specifikt til husdyrenes lidelse og alder – for eksempel til over- og undervægt, hudlidelser og mave-tarmproblemer. Udviklingen af disse specialdiæter har betydet store fremskridt i behandlingen af sygdomme blandt kæledyr.

Et godt eksempel er urinvejssten hos katte. Her er specielt kastrerede katte udsatte, men problemet er forholdsvist nemt at behandle med en færdigblandet diæt med en lav surhedsgrad og lavt indhold af magnesium. Diæten kan både forhindre stendannelse og opløse sten, hvorved nyre- eller blærestensoperation undgås.

Det er naturligvis meget nemmere at påtvinge sit husdyr en diæt, end det er for den praktiserende læge i relation til patienterne. Vi ved alle, hvor svært det kan være at motivere sig selv og opbygge tilpas viljestyrke til rent faktisk at gå på diæt og lave varige livsstilsændringer. Lægens udfordring består således i høj grad i at motivere sine patienter til at følge en diæt, da mulighederne for at kontrollere, om patienten overholder diæten, er meget begrænsede.

Der er altså store udfordringer i at ændre menneskers madvaner, hvilket kan være en af årsagerne til, at diæt først anvendes i ekstreme situationer som eksempelvis i tilfælde af svære nyre- eller leversygdomme. Hos børn, hvor medicin har svigtet i behandlingen af epilepsi, har man med succes anvendt en såkaldt ketogen diæt, hvor kosten består af 90 procent fedtstof. Ved at tvinge kroppen til at forbrænde fedt i stedet for sukker – som den normalt gør – mindskes antallet af epileptiske anfald. Desværre findes der ikke langtidsstudier, der afklarer eventuelle senere følgesygdomme af den store fedtindtagelse på hjerte-karsystemet.

Kostomlægning bliver også i nogen grad brugt til diabetespatienter, men der er ikke fuld enighed om, hvad der er den rigtige kostsammensætning.

Mad eller medicin

I Danmark bliver mad, diæt og kosttilskud sjældent anerkendt som en del af behandlingen ved sygdom. Fødevarestyrelsen tillader imidlertid, at ”anprise” fødevarer for at have funktionelle egenskaber, hvis de vel at mærke er dokumenterede. Gulerødders indhold af betakaroten kan således give anledning til anprisning, mælk kan markedsføres som godt for tænder og knogler, mens Becel-margarinen ProActive sælges på at være kolesterolsænkende.

Selvom en række koststudier har vist, at mad kan forebygge en mængde sygdomme og fremme helbredelse, bliver diæter fortsat sjældent tænkt ind i behandlingen af mennesker.

Animalsk fedt og kolesterol

Den danske befolknings kolesteroltal når år efter år nye højder, hvilket bidrager til en støt stigende forekomst af følgesygdomme som diabetes samt hjerte-karsygdomme og dermed et kraftigt voksende medicinforbrug. Kolesterolnedsættende medicin er således Danmarks mest solgte lægemiddel med 500.000 danskere i behandling. Medicin relateret til hjerte-karsygdomme udgør 44 procent af det samlede forbrug.

At type 2 diabetes i langt de fleste tilfælde er relateret til livsstil og overvægt, er et faktum som har været kendt længe. For eksempel faldt forekomsten af diabetes i England og Skotland markant i perioden 1940-50. Faldet tilskrives ændring i kosten under 2. Verdenskrig. Af nødvendighed øgedes indtaget af fiber- og kornholdige produkter under krigen på bekostning  af den mere fedtbaserede kost. Efter krigen, da tilgængeligheden af animalske produkter normaliseredes, voksede forekomsten af diabetes på ny.

Spørgsmålet er, om det er rimeligt at patienter bliver vejledt mere i at spise medicin end i kostændringer, når det samtidig er veldokumenteret, at omlægning af kosten for eksempel kan sænke kolesteroltallet.

En amerikansk undersøgelse af patienter med type 2 diabetes viste, at forsøgsdeltagerne der måtte spise ubegrænset af veganske fødevarer, det vil sige alle andre fødevarer end animalske, kunne nedsætte kolesteroltallet ganske betragteligt samt reducere forbruget af såvel kolesterolnedsættende samt diabetesmedicin. I en mindre undersøgelse på danske diabetikere er der fundet lignende resultater.

Det er bemærkelsesværdigt, at trods ubegrænset tilgang til kulhydratrig kost, der er kendt for at påvirke blodsukkeret, medførte veganer-diæten både en bedre blodsukkerkontrol samt vægttab.

Symptomerne i overgangsalderen skyldes hovedsagelig ophør af det kvindelige kønshormon østrogen.

Som ovenstående eksempler viser, kan mad anvendes supplerende i forebyggelsen og behandlingen af en række sygdomme. Navnlig inden for hjerte-karsygdomme er der et stort potentiale, da 44 procent af danskernes medicinforbrug anvendes hertil. Der er et stort behov for yderligere forskning i madens sundhedsfremmende egenskaber, samt for at forbedre uddannelsen af det sundhedsfaglige personale, så den store mængde viden der allerede findes, kan blive formidlet videre til sundhedspersonale og blive anvendt i praksis.