Kroniske sygdomme er en tung byrde

Når et menneske bevæger sig fra gaden til lægehuset eller hospitalet, så ændrer det sig umærkeligt til rollen som patient. Det er ret uproblematisk, når man har halsbetændelse en enkelt gang, men bliver man ramt af en alvorlig kronisk lidelse, kan relationen til lægen blive belastet.

Livet med kronisk sygdom afslører ofte vigtige erfaringer om livet, som ellers er usynlige. Sygdom påvirker den måde, man ser sig selv som menneske, splitter de daglige rutiner og ændrer tidens betydning, og hvordan tid opfattes. De fleste læger er ikke patienter, men lærer at ”tænke som” patienter. Alligevel er der mange områder, der forbliver patientens egne oplevelser som andre, også lægen, kan have svært ved at sætte sig ind i. Det er velkendt, at opfattelsen af tid ændrer sig ved sygdom. Tiden går langsommere ved kronisk sygdom eller ved depression, og selv små opgaver kan blive til Sisyfos-arbejde for patienten. Patientens tidsregning kolliderer med lægens tidsregning, og sikkert også de pårørendes og arbejdspladsens behov for tidsplaner. Patienten bliver besværlig, alene på grund af en alternativ tidsregning, som passer bedre til at være syg.

Mens omgivelserne prøver at bagatellisere, at patienten skal tage tre piller tre gange dagligt, så kan det på en dårlig dag for en træt patient, blive en kvalmende og frastødende handling. Og orker man ikke igen at skulle forklare, at lige i dag, er pillerne større og mere bitre, end de plejer at være, så bliver en rimelig handling til en ulogisk handling. Man bliver pludselig en ”dårlig” patient, der ikke passer på sig selv, og som ikke efterlever lægens råd.

Hvordan, patienten opfatter lægens oplysninger, afhænger af, hvordan lægen forklarer det, hvordan lægen ser ud, hvad lægen selv synes, og hvad lægen tror, patienten vil kunne forstå, eller hvilke bivirkninger, patienten vil kunne holde til. Patienter er bange for at tage en forkert beslutning, men de er også bange for smerter og unødvendige bivirkninger. Hvis lægen og patienten ikke er åbne omkring tvivl, angst og hvad risikoen betyder, så kan det ende med forkerte beslutninger på et forkert grundlag.

Men, hvad er det så, patienterne vil have? De fleste klager over læger fra patienter og medier handler om problemer med lægens måde at tale med patienterne og ikke så ofte, om lægen er dygtig.

Patienter, der har læger, som er gode til at kommunikere, har færre smerter, bedre livskvalitet, mindre sygdomsangst, bedre blodtryk, bevæger sig mere, kan klare flere dagligdags opgaver og har sjældnere depression.

Franz Kafka sagde, at: ”En rigtig læge higer efter mennesket”, og den, i patientens øjne, sympatisk-kompetente læge er nok den læge, der både lytter efter mennesket og er en fagligt dygtig læge, der lægger kortene på bordet for at hjælpe patienten med at tage den rigtige og bedste beslutning.

Morten Sodemann

Overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital og professor i indvandrermedicin og global sundhed ved Syddansk Universitet.