Kroppens motor og infrastruktur: En hjertesag

I Danmark er der omkring 420.000 mennesker, der har konstaterede hjertekarsygdomme, og hertil kommer flere hundrede tusinde, som er i risikozonen for at blive ramt af eksempelvis en blodprop, men som endnu ikke har fået konstateret problemer hos deres læge.

 Kroppens store motor er vores hjerte. Hjertets opgave er at pumpe blod rundt i kroppen. Det sker gennem et uendeligt finmasket net af blodårer eller kar, som de også kaldes. Hele systemet er opbygget så imponerende nøjagtigt, at kroppen hele tiden har præcis den cirkulation af blodet, der skal til for at sikre den rette iltning af kroppen, uden at belaste den unødigt. Forudsat at det hele fungerer, som det skal naturligvis. Men det gør det ikke altid for alle. Hjertekarsygdomme er en fællesbetegnelse for flere forskellige sygdomme, hvor åreforkalkningssygdomme, eller iskæmisk hjertesygdom som det rettelig hedder, er den største gruppe.

Åreforkalkning

Kvinder har en væsentligt mindre risiko for åreforkalkning, og specielt yngre kvinder har stort set ikke åreforkalkning. Kvinder bliver oftest ramt et stykke tid efter overgangsalderen ved 50-60 års alderen, mens mænd bliver ramt cirka 10 år tidligere. Hvert år fører det til 10.000 tilfælde af første gangsblodpropper i hjertet. Heldigvis er der efterhånden gode chancer for at overleve. Åreforkalkning forårsages af, at fedtet i blodet (kolesterol) begynder at aflejrer på væggene i blodårerne. Her taler man om det herlige kolesterol (HDL), det lede kolesterol (LDL) og det grusomme kolesterol (restpartikel kolesterol). Det herlige kolesterol kaldes sådan, fordi det i modsætning til de to andre ikke aflejres i årenes vægge, så det er ikke farligt. De to andre er derimod farlige, for de kan sætte sig fast, hvor de forsnævrer årene, så passagen af blodet bliver vanskeligere, hvilket kan give anledning til hjertekrampe. Dernæst kommer risikoen for, at et lille stykke af forkalkningen river sig løs, og bliver ført rundt med blodet, hvor det kan blokere en åre fuldstændigt enten på grund af en forsnævring, eller fordi det bliver ført ud i en mindre åre, hvor det ikke kan passere og i stedet sætter sig som en blodprop. Blodpropper er altid alvorlige, men de er farligst i hjernen og hjertet. Den alvorligste komplikation til blodpropper er hjertestop, hvilket rammer 3.500 danskere hvert år – dog ikke alle som følge af en blodprop. Desværre er overlevelsen ikke god efter hjertestop – kun en ud af ti overlever et hjertestop.

Sådan fungerer hjertet

Hjertet er egentligt en muskel, der indeholder fire hulrum, som kaldes hjertekamre. Hulrummene fyldes med blod, når musklen slapper af, hvorefter musklen trækker sig sammen og presser blodet ud i de store blodårer. Denne ene halvdel af hjertet pumper blod ud i lungerne, hvor det bliver iltet, og den anden halvdel sender iltet blod ud i kroppen, hvorfra det fordeler sig ud i stadigt mindre blodbaner.

Hjertekamrene sidder sammen to og to, hvor de ene trækker sig sammen lidt før det andet, hvilket betyder, at blodet presses frem i det næste kammer og derfra videre ud i blodårerne, således at blodet altid løber i samme retning. Det er på grund af denne opdeling, at hjertets slag kan høres som en todelt “dadum” lyd. “Da” lyden opstår, når det første kammer lukker sig sammen, mens “dum” kommer fra det næste og større hjertekammer.

Blodet bliver sendt af sted med så meget kraft, at det giver en lille bølge, hvilket er det, der kan mærkes som pulsen. Det tryk, som hjertets pumpefunktion skaber i blodårerne, må ikke blive for højt, da det kan skade blodårernes vægge.

Hastigheden på hjertets slag bliver styret fra et lille punkt kaldet sinus knude, hvorfra der sendes elektriske impulser til hjertets muskel. Hastigheden bliver afstemt efter vores aktivitets niveau. Ved hårdt fysisk arbejde kan den ligge på 200 slag i minuttet, mens den ved afslapning typisk ligger på omkring 60 slag i minuttet.

Andre hjertesygdomme

Ud over åreforkalkning er der en række andre alvorlige og hyppige hjertesygdomme. Mens åreforkalkning i høj grad skyldes livsstilen, så er de øvrige sygdomme svære at undgå for de fleste.

Atrieflimren er en betegnelse for, at hjertefunktionen er uregelmæssig, og det kan give anledning til træthed og åndedrætsproblemer. Den værste komplikation til atrieflimren er blodpropper i hjernen, fordi der kan dannes blodskorper på indersiden af hjertet, som kan rive sig løs og føres med i blodstrømmen til hjernen. Derfor er blodfortyndende behandling meget vigtig til patienter med atrieflimren.

I nogle tilfælde kan hjertets ledningssystem fungere dårligt, hvor det kan være nødvendigt med en pacemaker for at forhindre besvimelser.

Hjerteklapsygdomme bliver forårsaget af forsnævrede eller tyndslidte hjerteklapper. Der er cirka 2.500 nye tilfælde af hjerteklapsygdomme hvert år. Heldigvis er der gode muligheder for at erstatte de syge klapper med kunstige klapper.

Endokartitis er betændelse på hjerteklapperne, og det rammer 500-600 mennesker årligt, hvoraf omtrent halvdelen er narkomisbrugere, da brug af urene nåle kan resultere i denne tilstand, men den kan desværre også være en følge af tandbehandlinger eller andre indgreb og betændelsestilstande i kroppen, som udvikler sig uheldigt.

Endelig er der en gruppe af patienter med medfødte hjertefejl. Der bliver født omkring 600 børn med hjertefejl om året. Desværre er der stadig en del, der dør som følge af fejlen, men langt størstedelen overlever og får et liv med god kvalitet og bliver voksne med få begrænsninger. Faktisk er der nu så mange hjertebørn, der bliver voksne, at man har fået en gruppe hjertepatienter, som bliver kaldet GUCH (Grown-Up Congenital Heart disease – voksne med medfødte hjertefejl).

Blodårerne er kroppens infrastruktur

Blodet kommer med ilt og næringsstoffer til alle cellerne i hele kroppen, og blodet optager kuldioxid og affaldsstoffer fra cellerne, som det fører med sig væk. Blodårerne deles op i to kategorier afhængig af, om de løber fra hjertet og ud i kroppen eller fra kroppen tilbage til hjertet. Arterierne er en fællesbetegnelse for de blodårer, der fører iltet blod ud i kroppen, mens venerne er de blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet. Når blodet fra kroppen kommer tilbage til hjertet bliver det pumpet ud i lungerne, hvor det afgiver kuldioxid og optager ilt. Herefter er det klar til en ny tur rundt i kroppen. Man kan forestille sig et ottetal, hvor hjertet udgør krydset i midten.

Kilder: Hjerteforeningen, Patienthåndbogen

 

Symptomer på en blodprop

Der er mange forskellige symptomer på en blodprop afhængig af, hvor den sidder. Desuden er det ikke alle, der får samme symptomer. Her er nogle af de mest almindelige syptomer:

En blodprop i hjertet
Giver som regel kraftige smerter i brystet. Det kan føles som om, der ligger en kampesten på brystet, og smerterne kan opleves at stråle ud i armene eller op i halsen eller kæben. Der kan være åndenød, svimmelhed eller besvimelse. Symptomerne kan vare i flere timer og følges af mathed, kvalme, opkastninger, åndenød, svimmelhed, klamsved og dødsangst. Cirka hver femte blodprop giver ikke smerter, men kun alment ubehag og angst. Åndenød kan også opstå før eller samtidig med brystub
ehag.

En blodprop i hjernen
Kan vise sig som pludseligt opståede føleforstyrrelser eller direkte lammelse i arme og ben, hængende mundvig og problemer med at danne sætninger og afkode og forstå tale.

En blodprop i benet
Det typiske symptom er, at det ene ben hæver. Afhængig af hvor blodproppen sidder, kan det være kun foden, kun underbenet eller hele benet. Benet gør ondt og det spænder. Der er dog en del tilfælde, hvor der kun er ganske få eller ingen symptomer.

En blodprop i lungerne:
Giver pludseligt opstået åndenød, hurtig vejrtrækning, smerter i brystkassen, som kan føles som hjertesmerter, hurtig puls, angst.