Kylling i champignonsauce og ovnbagte kartofler

Af: Helse-redaktionen

Foto: Fra den nye bog, Hyggemad - af Julia Ring Olsen, Mussmannn Forlag.

Kombinationen af hygge og mad begrænser sig ikke bare til den klassiske middag med familie og venner omkring et veldækket bord med tændte stearinlys. Mad kan også skabe hygge i din travle hverdag

Den er noget helt særligt, når det er køligt, især når det regner udenfor. Retten varmer kroppen, og den smager bare himmelsk.

4 PERSONER

DET SKAL DU BRUGE
• 1,2 kg nye kartofler
• olie
• 500 g champignoner
• 1 løg
• 500 g kyllingeinderfilet
• 30 g smør
• 11/2 spsk hvedemel
• 1 tsk tørret timian
• 11/2 tsk tørret estragon
• 2 spsk sød sennep
• 5 dl fløde
• madkulør
• persille til drys
• salt
• peber

SÅDAN GØR DU
Tænd ovnen på 190 °C varmluft, og gør en bageplade klar med bagepapir.

Rens kartoflerne godt, og skær i halve eller kvarte alt efter deres størrelse. Kom dem på bagepladen sammen med lidt olie og godt med salt og peber, og vend rundt. Bag kartoflerne i ovnen i cirka 45 minutter, eller indtil de er godt gyldne.

Imens renses champignonerne og skæres i kvarte, løget hakkes og kyllingekødet skæres ud i tern.

I en sautérpande tilføjes lidt olie, og kyllingekødet steges med salt og peber. Når kyllingen er færdig, fjernes den fra panden, og champignoner og løg steges i smørret. Når champignonerne har fået farve, tilføjes mel, timian, estragon og sennep og steges godt.

Tilføj fløde lidt ad gangen, og rør det i. Lad saucen komme op at simre, så den tykner, og tilføj lidt madkulør for at give lidt farve.

Kom kyllingekødet tilbage i saucen, og smag til med salt og peber. Vend kartoflerne i, og servér retten med persille over.

Velbekomme.

Prøv også disse opskrifter fra samme bog:

Friske forårsruller med sataysauce 

Banankage med chokoladecreme

Fakta om bogen:

Titel: Hyggemad. Mad til de gode stunder
Forfatter: Julia Ring Olsen
Omfang: 182 sider
Udgivelse: Februar 2023
Vejl. pris: 249,95 kr.
Forlag: Muusmann.