Lægemiddel under lup

Tekst: Henrik Lomholt Rasmussen Foto: Shutterstock

Et studie af lægemidlet Prolia skal optimere behandlingen af knogleskørhed for den enkelte patient.

Det er et effektivt middel mod knogleskørhed, men samtidig har lægemidlet Prolia sine ulemper. En af dem er, at der ved en pause i behandlingen med lægemidlet ses et hurtigt tab af den knoglemasse, som blev opbygget under behandlingen.

Derfor frarådes en pause i behandlingen med Prolia, som i princippet dermed er livsvarig. Også selv om der er risiko for langtidsbivirkninger. Hvad der fører til knogletab ved ophør med Prolia, er ikke fuldstændig klarlagt. Men det vil læge, Ph.d. Anne Sophie Sølling fra Aarhus Universitetshospital (AUH) undersøge i et projekt i samarbejde med kolleger fra AUH og universitetshospitalerne i Aalborg og Odense. Studiet har fået midler fra Osteoporoseforeningen, Novo Nordisk Fonden og The Danish Diabetes and Endocrine Academy.

Med den samlede viden håber vi at kunne optimere og individualisere behandlingen med Prolia til den enkelte patient.

– Med den samlede viden håber vi at kunne optimere og individualisere behandlingen med Prolia til den enkelte patient. Desuden håber vi at blive klogere på de mekanismer, der fører til knogletab hos patienter som stopper med Prolia, og vil se på, hvordan vi modvirker dem, siger Anne Sophie Sølling.

OBS

Det er fortsat muligt at melde sig som projektdeltager.

Kontakt:

auh.zolarmab@rm.dk

tlf.: 24 97 35 63.

Intet tilbud om pause

Men hvorfor kunne man overveje at stoppe med de halvårlige indsprøjtninger af Prolia hos udvalgte patienter, når en ekspert som Anne Sophie Sølling kalder lægemidlet ”et godt valg”?

– Tag en kvinde i halvtredserne, der får konstateret let knogleskørhed. Efter et par års behandling med Prolia kunne man forestille sig, at hendes knoglemineralindhold i ryg og hofte ville være steget markant. Hvis hun var blevet behandlet med et andet lægemiddel mod knogleskørhed, ville hun være blevet tilbudt en pause. Men det er ikke en mulighed med Prolia, fordi det som nævnt ville medføre et knogletab, forklarer Anne Sophie Sølling.

Indsprøjtninger med Zoledronat

På den baggrund vil forskningsgruppen undersøge, om en indsprøjtning en gang om året med lægemidlet Zoledronat efter ophør med Prolia kan modvirke tabet af knoglemasse.

– Zoledronat binder sig til knoglernes overflade og hæmmer knoglenedbrydningen. Efter et skift fra Prolia til Zoledronat skal patienten tage kalktabletter og D-vitamintilskud, siger Anne Sophie Sølling.

Læs også: Lægens konsultation: Hvad skal jeg tro på om knogleskørhed?

I samarbejde med sine kolleger vil hun desuden gå i dybden med Prolias effekt på muskelmasse, muskelstyrke og insulinfølsomhed. Det er vigtige risikofaktorer for både fald og knoglebrud, som derfor har stor betydning for patienter med knogleskørhed.

Projektet begyndte i maj sidste år. For tiden er forskerholdet ved at rekruttere 200 kvinder, der udvælges på baggrund af en række kriterier, og det er fortsat muligt at melde sig som projektdeltager. De første resultater ventes i 2027.