Lægen Søs Wollesen: Vi er sundere end vi tror

Dagligt kan man læse i medierne om, hvor usundt vi danskere lever. Om stigende fedmeproblemer og øget risiko for hjertekarsygdomme som følge af usund livsstil. Og hele tiden præsenteres vi i medierne for guider til, hvordan vi bliver sundere og raskere og får et bedre liv.

Lægen og forfatteren Søs Wollesen er ikke enig i, at vi lever så usundt. Hun mener, at de fleste af os faktisk lever meget sundere, end vi selv tror. Samtidig opfordrer hun dog i en ny bog til, at vi bliver endnu bedre til at passe på vores krop, bl.a. ved at spise sundt og rigtigt i forhold til vores alder.

Hvad der er “rigtigt”, er til gengæld meget individuelt, mener hun. Når først nogle enkle grundregler for god, ernæringsrigtig kost er opfyldt, er der ifølge hende rimeligt vide grænser for, både hvad og hvor meget man kan tillade sig at spise og drikke.

– Jeg tror, at det er vores eget billede af, hvordan vi bør leve, der gør, at vi nogle gange føler os mere usunde. Når der kommer folk til mig og siger, at de ikke synes, at de lever supersundt, og gerne vil have vejledning, gør jeg ofte det, at jeg beder dem  om at lave en lille dagbog, hvor de beskriver, hvad de spiser på to hverdage og en weekenddag. Og selvom der selvfølgelig ofte er nogle ting, som der skal justeres på, så er de allerede, når de har besluttet at gå til mig, begyndt at tænke over at spise  sundere. Der er mange flere, der er begyndt at spise groft, de spiser grønt, og de spiser også mere frugt. Så fundamentet er ret godt hos mange, de skal blot skrue mere op for noget og ned for noget andet.

– Alt i alt tror jeg, at rigtigt mange mennesker allerede har taget de her beskeder til sig, men de ser så nogle ting ude i medierne, som de opfatter som lig med en “sund livsstil”, og når de ser på de fødevarer, der bliver linet op i den forbindelse, tænker de,  jamen så er jeg jo ikke sund. Også selvom de rent faktisk er det. Eller i hvert fald er meget tæt på at være det, siger den 45-årige københavnske læge.

Fokus på portionerne

Det, som er udfordringen, er nok lige så meget, at portionerne ikke er blevet mindre i takt med, at vi rører os mindre. Mange bliver mindre aktive med alderen, og da skal portionsstørrelserne følge med ned. Mindre aktivitet betyder mindre muskelmasse og  dermed mindre omsætning (lavere stofskifte).

Søs Wollesen lægger stor vægt på, at sund kost og en bedre livskvalitet hænger tæt sammen, men påpeger også, at det aldrig må blive et projekt i sig selv, at spise sundt. Sund kost skal være en del af ens naturlige hverdag, og det kan det kun blive, hvis  man går langsomt frem og tilpasser kost og mængder efter sine ønsker og behov.

– For mange bliver omstillingen fra usund til en sundere kost et projekt, noget med hvad man “bør”, “skal” og “må” spise, og det er alt sammen negativt ladet. Man skal følge sine lyster, og hvis det indebærer, at man indimellem spiser fed mad med sovs,  drikker rødvin og drikker kaffe, så er det også i orden, blot man gør det med måde. Jeg er ikke fortaler for afholdenhed. For eksempel er tre-fire kopper kaffe om dagen dokumenteret i orden, og jo bedre kvalitet kaffe, desto bedre, men lad være med at  starte dagen med en kop kaffe. Start dagen med et stort glas vand, og gem kaffen til om formiddagen, siger Søs Wollesen.

En generel kostplan

Vi beder Søs Wollesen om at lave en kostplan og give nogle generelle tips til at få en mere ernæringsrigtig kost, som øger vores velvære og ydeevne, og som holder lægen fra døren.

– Som udgangspunkt vil jeg sige, at uanset, hvilke fødevarer man foretrækker, så er det altid godt at vælge den sundeste udgave. Alene her er der noget at vinde. Og hvad er så sundest? Det er f.eks. kød med mindre fedtindhold, og det er altid en god idé  at gå efter de grøntsager, der ikke er pakket ind i plastik. De er friskere og derved rigere på mineraler og vitaminer.

– Jo ældre vi bliver, desto færre kulhydrater skal vi indtage; det vil sige sukkerstoffer, ris, pasta, kartofler og brød. I stedet skal vi øge mængden af grønt. Det er vigtigt, at spise “seks stykker om dagen”, og det skal være i alle regnbuens farver i løbet af  ugen, for så bliver vi dækket bedst ind hvad angår mineraler og vitaminer, siger Søs Wollesen og tilføjer, at de seks stykker grønt skal være fem gange grøntsager og ét stykke frugt, ikke omvendt.

Er det en myte, at morgenmåltidet er dagens vigtigste måltid?

– Det er det, hvis man ikke føler sult om morgenen. Man kan godt nøjes med at drikke et stort glas vand, hvis man ikke føler sult. Man skal aldrig spise, hvis man ikke er sulten. Og man skal spise det, som man føler, man får det bedst af. I min verden kan  man godt starte dagen med at spise rester fra aftensmaden, hvis det er det, man har lyst til – og hvis aftensmaden vel at mærke er sund.

– Når det er sagt, så er det godt for fordøjelsen, at starte dagen med noget Cultura eller andet probiotisk mælkeprodukt. Der er mælkesyrebakterier i, som er godt for din tarm. Jeg ville komme nogle fibre i, enten noget man selv laver eller en grov müesli.  Jeg vil nok fraråde frugtmüesli, honningmüesli og chokolademüesli, og i stedet anbefale dem i de ‘kedelige’ poser – de er som regel bedst. Det er også godt at komme lidt frugt oven på. Gerne fra fryseren. Så syrnet mælkeprodukt, frosne bær, som tør  hurtigt op, og fibre. Er det lidt for surt, så suppler med lidt Agavesirup. Så får du det, du har brug for, til at starte dagen godt; kulhydrat, fedt og protein. Specielt når man kommer lidt op i alderen, skal der være fokus på proteiner.

Måltider efter smag og behag

Vi hører altid om, at seks små måltider om dagen er bedre end tre store, er du enig?

– Det er korrekt, at seks små måltider holder ens blodsukker oppe og er godt for fordøjelsen, men det kommer meget an på, hvad man selv synes bedst om. Ens system er ikke gearet til at skulle fordøje hele tiden, og man kan ikke være superaktiv, hvis  blodet er koncentreret om at fordøje hele tiden. Så hvis man i stedet for seks små måltider, har det bedre med at få en ordentlig tallerken fuld midt på dagen, så er det det man skal gøre. Det gælder om at give kroppen det, den genkender.

Vi lever i et kartoffelland, og mange vil nok mene, at der ikke findes noget bedre end friskopgravede nye kartofler om sommeren, men det er ikke særligt sundt, vel?

– Næh. Det kartoflerne bliver skældt ud for, og som gælder for sukkerstoffer generelt, er det høje indhold af stivelse, som får blodsukkeret til at stige brat. Men jeg er meget imod forbud. Kan man godt lide kartofler, så skal man også spise dem, men lad  skrællen blive på og kombiner dem med andre rodfrugter og grøntsager. Spis kartofler, men spis færre af dem, siger Søs Wollesen.

Når nu grøntsager er så vigtige, er den kvalitet vi normalt kan købe ude i supermarkederne så god nok?

– Hvis vi går efter årstidens grøntsager, så ja, det synes jeg. Det vi måske savner, er inspiration. Man laver altid det samme, og det bliver kedeligt og uinspireret i længden. Man skal turde eksperimentere. Brug nettet, som jo er helt fantastisk at søge  information på. Man skal bare google de grøntsager, man har købt og vupti, så dukker der 1400 opskrifter op. Og husk, at gå over i afdelingen med krydderurter. Lugt til dem, og lad dig inspirere.

Maden og den mentale sundhed

Hvor vigtig er sund kost for dit almene velvære, immunforsvar og generelle ydeevne? Kan man spise sig glad?

– Ja, det kan man. Får man de næringsstoffer, kroppen har brug for, så får man det også godt. Jeg tror ikke på, at man som sådan kan ‘spise sig rask, hvis man for eksempel bliver ramt af alvorlig sygdom som kræft, men vi hører om nogen, der har gjort det. Og jeg tror på, at den sunde kost, motion og mental balance kan understøtte ens system, hvis man har udviklet kræft og er i behandling. Jeg tror også på, at man langt af vejen kan forebygge risikoen for alvorlige sygdomme ved generelt at leve  sundere på alle planer, men i særdeleshed ved at spise sundt, og så får man mere energi.

– Træthed og uoplagthed kan for eksempel skyldes, at man er i underskud med nogle vitaminer og mineraler i sin kost. Og dem kan man tilføre, enten i form af kosttilskud eller ganske enkelt ved at blive bedre til at spise sundt; altså mere groft, mere grønt. Men det er også vigtigt, at man sørger for at være i balance mentalt. Hvis det bliver et projekt, at nu skal man til at spise sundere, og hvis man begynder at stresse over det, så gør man sig selv en bjørnetjeneste. Det skal blive en naturlig del af ens livsstil,  og det bliver det bedst, hvis man langsomt, stille og roligt, vænner sig selv og sin familie til en anden og sundere kost.

– Jeg plejer altid at bruge to vigtige sætninger: Man skal spise til, man ikke længere er sulten. Ikke til man er mæt, men til man ikke længere er sulten, det er vigtigt! Og så skal man huske at drikke vand, inden man føler tørst. Drikker man først, når man  er tørstig, er dehydreringen allerede i gang.