Medicin kan gøre livet længere og bedre, hvis den bruges rigtig. Tal altid med din læge om medicin.
Årsrapporten for 2011 fra Dansk Voksen Diabetes Database viser, at en stor del af diabetespatienterne ikke sættes i kolesterolsænkende behandling, selv om de har behandlingskrævende forhøjet kolesterol, og at mange heller ikke sættes i blodtrykssænkende behandling, selv om de har forhøjet blodtryk. Kombinationen af højt blodsukker, højt ldl-kolesterol og højt blodtryk er en farlig cocktail for diabetespatienter og den væsentligste årsag til, at de dør for tidligt.
Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorfor der er så mange patienter, der ikke får den anbefalede behandling.
Kilde: Dagens Pharma
Daxas er ny måde at behandle KOL på, som ifølge Takeda Nycomed virker ved at hæmme de såkaldte PDE4 enzymer, som er forbundet med kontrollen af KOL-inflammation. Daxas forebygger derigennem akutte sygdomsforværringer (eksacerbationer) og forbedrer lungefunktionen, også når det bruges sammen med langtidsvirkende bronkodilatorer, der udvider luftvejene, så vejrtrækningen lettes hos mange patienter med KOL. Formålet med behandlingen er primært forebyggelse af sygdomsforværringer, og selv om der er en forbedring af lungefunktionen (FEV1), er det ikke sikkert, at den enkelte patient oplever det sådan, men derfor bør behandlingen fortsættes alligevel.
Kilde: Takeda Nycomed
I sidste udgave af Helse skrev vi fejlagtigt, at man kunne få børn med særlige risici vaccineret gratis med den nye vaccine Fluenz, som gives via en næsespray. Vaccinen er imidlertid ikke gratis, men der ydes et tilskud fra staten. Børn i risikogruppen kan dog stadig vaccineres gratis med de traditionelle vacciner.
Samtidig vil vi gerne præcisere, at vaccinen skal gives to gange med cirka en måneds mellemrum første gang. Herefter skal den fornys en gang årligt.
I en ny undersøgelse, gennemført af Ph.d.-studerende Anton Pottegård fra Syddansk Universitet på Sønderbro Apotek i København, blev der i undersøgelsesperioden på 51 dage ekspederet omkring 55.000 recepter. Der blev foretaget i alt 599 korrektioner svarende til godt en procent af samtlige ekspederede recepter. Omregnet til landstal giver det 550.000 receptkorrektioner årligt på de danske apoteker. Analysen følger op på en tidligere undersøgelse gennemført af Danmarks Apotekerforening og Lægeforeningen fra 2008, hvori antallet af årlige receptkorrektioner vurderes til at være mindst 100.000, og at receptkorrektion dagligt sparer danskerne for mindst syv hospitalsindlæggelser. Apotekerforeningen har ligeledes undersøgt fejl og mangler på recepter udstedt af Region Hovedstadens hospitalslæger. Undersøgelsen viser, at over 50 procent af hospitalsrecepterne var fejlbehæftede.
Kilde: Danmarks Apotekerforening