Læger får digital hjælp til at opspore knogleskørhed

Et Ph.d-projekt skal planlægge , hvordan man kan indføre et digitalt værktøj, der kan hjælpe praktiserende læger med at få øje på patienter med høj risiko for knogleskørhed.

– Forestil dig et system i landets almene praksis, som automatisk vurderer en patients risiko for knoglebrud og sender en direkte besked til den praktiserende læge om, at denne patient skal udredes for knogleskørhed. Det håber vi, at dette projekt kan bane vej for, siger Ph.d.-studerende Emilie Rosenfeldt Christensen.

Hun undersøger sammen med sin forskningsgruppe, hvordan man kan implementere et digitalt beslutningsstøtteværktøj til almen praksis. Værktøjet, som hedder FREM (Fracture Risk Evaluation Model), er udviklet i Danmark med Katrine Hass Rubin, forskningsleder og professor ved OPEN, som ansvarlig.

Formålet med FREM er at støtte almen praksis i tidligt at opspore personer med høj risiko for knogleskørhed via deres sundhedsdata.

– Jo tidligere vi fanger patienterne, desto flere brud kan vi forebygge. Men vi er endnu ikke gode nok til at opspore patienterne, og her kan FREM hjælpe, fordi værktøjet på baggrund af sundhedsdata automatisk vurderer en patients brudrisiko. Er den høj, kan lægen tage fat i patienten, forklarer Emilie Rosenfeldt Christensen.

Læs også: C-vitamin kan styrke knoglemuskulaturen

12.000 knoglebrud kan forebygges

Hun forventer, at man med FREM kan forebygge mindst 12.000 osteoporosebetingede knoglebrud årligt. En storreduktion af de cirka 44.000 årlige såkaldte lavenergiknoglebrud – for eksempel et brækket håndled ved et fald – der skete i 2016 og kan have skyldtes osteoporose, ifølge Sundhedsstyrelsens seneste statusrapport om lidelsen fra 2018.

Jo tidligere vi fanger patienterne, desto flere brud kan vi forebygge. Men vi er endnu ikke gode nok til at opspore patienterne.

Som en af årsagerne til den manglende opsporing peger Emilie Rosenfeldt Christensen på, at der ikke er det samme fokus på knogleskørhed som på mange andre sygdomme. Måske fordi den er asymptomatisk, hvorfor et brud for mange vil være det første ydre tegn på sygdommen.

Forhøjet dødelighed

Ikke desto mindre er det vigtigt at opspore knogleskørhed tidligt, for den kan have alvorlige følger. Specielt hoftebrud kan have store konsekvenser.

– Et hoftebrud kan følges af kroniske smerter og øget behov for hjælp og pleje. Desuden er dødeligheden markant forhøjet hos personer, der rammes af knoglebrud som følge af knogleskørhed – især hoftebrud. Dødeligheden er højest umiddelbart efter bruddet, men studier har vist, at risikoen kan være forhøjet i både 5 år og 10 år derefter, påpeger Emilie Rosenfeldt Christensen.

Hvad angår FREM, understreger hun vigtigheden af at have en god plan for implementeringen af værktøjet.

– Det indebærer blandt andet, at vi validerer værktøjet og undersøger både personalets og patienternes behov, forklarer Emilie Rosenfeldt Christensen.

Ph.d.-projektet om afprøvning af FREM i almen praksis er netop begyndt, og sammen med sine forskningskolleger har Emilie Rosenfeldt Christensen holdt møder med de første af den række klinikker, som skal inkluderes i projektet. Det er støttet med midler fra Osteoporoseforeningen og forventes færdigt i 2026.