Lær din tarm at kende

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Colourbox

Ondt i maven, oppustethed og en masse luft, der presser på for at komme ud i utide. Du er langt fra alene, hvis du lider af irritabel tyktarm, som kan være en stor plage i hverdagen. Her får du et indblik i, hvad du kan gøre for at få en mere sund tarm.

Hvis du hører til de ca. 800.000 danskere, der lider af en irritabel tyktarm, så er det nok ekstra frustrerende at høre, at de officielle kostråd om at spise sundt faktisk ikke holder hele vejen igennem for dig. For nogle af de ellers så gode og fiberrige kulhydrater kan du have svært ved at tåle, fordi de let går i gæring, når de ligger i din tarm, der på grund af overfølsomhed vil reagere med ophobning af luft i maven og efterfølgende smerter. Det er f.eks. rugbrød, løg, hvidløg, blomkål, jordskokker, broccoli, æble og pære. Men heldigvis er der gode alternativer, som f.eks. gulerod, grønkål, grønne bønner, havregryn, hirse, appelsin, jordbær og banan. Det fortæller klinisk diætist, Mette Borre, Aarhus Universitetshospital. Hun er én af de fagpersoner, som herhjemme har beskæftiget sig mest med irritabel tyktarm og den efterhånden meget anerkendte LOW FODMAP-diæt, der har vist sig at kunne lindre symptomerne hos rigtig mange med IBS.

Vi kender ikke årsagen til, at så mange får IBS, men der forskes meget inden for området. Sygdommen kan variere i intensitet og varighed, og undersøgelser hos lægen viser derfor som oftest, at du ikke fejler noget. Lægens råd er typisk, at du skal drikke mere væske, spise flere fibre eller mere rugbrød. Råd, som reelt kan forværre dine symptomer til stor frustration for både dig og din læge.

 

Ubalance i tarmbakterier

-IBS rammer ofte yngre kvinder men ses også hos mange mænd. Der er mange hypoteser  om, hvorfor så mange af os udvikler IBS – og nu er der især fokus på, at folk med IBS har en ændret sammensætning af bakterier i tyktarmen – også kaldet dysbiose med færre bakteriestammer og en øget overfølsomhed overfor de gasarter, bakterierne danner i tarmen samt et ændret bevægelsesmønster i tarmens muskler med efterfølgende risiko for diarré og forstoppelse eller begge dele, forklarer Mette Borre.

At der er en sammenhæng mellem infektioner – f.eks. pga. fordærvede fødevarer – som salmonella eller campylobacter – er også noget, som forskerne er igang med at kunne dokumentere. Behandling med antibiotika er også mistænkt for at kunne ødelægge bakteriesammensætningen i tarmen med IBS som konsekvens. Desuden er der en sammenhæng mellem stress, angst og IBS.

-V ved, at psykiske belastninger virker negativt på tarmen. Vagus-nerven er en meget kraftig og direkte nerve-forbindelse mellem hjerne og tarm, og den er medvirkende til at forstærke symptomer ved IBS, fortæller Mette Borre, der i sin behandling af personer med IBS sætter ind med at gennemgå den pågældendes kost- og motionsvaner – og ikke mindst toiletbesøg. Derefter sættes der ind med en tilpasset LOW FODMAP-diæt. For Mette Borre er det afgørende, at den IBS-ramte selv er motiveret og arbejder aktivt med.

-Du skal lære at lytte til din tarm. LOW FODMAP er ikke nogen mirakelkur, som nulstiller en IBS tarm. Den kan ikke stå alene. Der er nemlig stor forskel på, hvad der er bedst for den enkelte, og det varierer tilmed ofte og skifter karakter – alt efter, hvordan påvirkningsgraden er lige nu og her og alt efter, hvordan de indtagne fødevarer spiller sammen i tarmen. Det er et stort puslespil og kræver stor tålmodighed at lære at fortolke, så symptomerne bliver holdt mest muligt nede, siger Mette Borre. Hun tilføjer, at

ro, regelmæssighed og forudsigelighed i hverdagen kan lette hverdagen betydeligt for IBS ramte. For der findes ingen nemme løsninger og mirakelkure.

-Derfor er jeg også ganske harm over alle de bøger, der udkommer med forfattere, der lover quickfixes til IBS ramte. Det er jo personer, som slet ikke har nogen uddannelse på området og derfor mangler faglighed.

 

__________

 

Fakta: FODMAP

Står for gæringsdygtige oligosaccharider, disaccharider, monosaccharider og polyoler. Fælles for stofferne er, at de er svært fordøjelige kulhydrater, som i lav grad optages af tyndtarmen.

I denne gruppe stoffer finder vi:

Fruktose (frugtsukker), som findes i honning og mange typer af frugter.

Fruktaner, som findes i hvede og løg

Galaktaner, som findes i bønner og linser

Polyoler, som findes i kunstige sødestoffer, som ender på “ol” – pas derfor på sukkerfrit tyggegummi

Laktose (mælkesukker,) som findes i mange mælkeprodukter.

Kilder: Sundhed.dk, Videnskab.dk og Mette Borre.

 

Eksempler på mad med mange FODMAP´er:

Rug, inulin (tilsætningsstof i alt fra yoghurt til brød), højfruktose majssirup, æbler, pærer, abrikos, blommer, vandmelon og mange andre frugter og juicer fra samme, honning, artikskok, liser, blomkål, broccoli, kål, løg, hvidløg, sukkerærter, svampe, mælkeprodukter med meget laktose, kunstige sødestoffer som ender på -ol, som sorbitol og mannitol.

Kilder: Sundhed.dk, Videnskab.dk og Mette Borre.

 

Eksempler på mad med få FODMAP´er:

Havre, boghvede, ris, kartofler, modne bananer, druer, jordbær, blåbær, rabarber, citrusfrugter, kiwi, almindeligt sukker, gulerødder, tomater, agurk, auberginer, grønkål, rød peber, bladselleri, spinat, squash, ost, smør, kunstige sødemidler, som ikke ender på -ol, f.eks. aspartam.

Havre, spelt og hvede i moderate mængder

Kilder: Sundhed.dk, Videnskab.dk og Mette Borre.

Hvad er IBS – irritabel tyktarm?

Kaldes også irritabel bowel syndrome (IBS).

Tilstanden defineres som tilbagevenden af ubehag eller smerte i maven ledsaget af ændret afføringsmønster, som skyldes forstyrrelse af tarmens bevægelser og følesystem. IBS er et funktionelt syndrom, og det betyder, at der ikke findes en enkelt test, der kan stille diagnosen. Den stilles derimod ved, at patienterne skal opfylde særlige kriterier.

IBS er ikke farlig med forringer livskvaliteten hos mange.

Ca. 14 pct. af voksne danskere har IBS. I den vestlige verden har ca. 10-15 pct. af voksne IBS.

Kilde: Sundhed.dk – Irritabel tyktarm (IBS): Patientfolder om diagnose og behandling.

 

Symptomer på IBS:

Smerter og/eller ubehag i maven. De fleste med IBS har kortvarig smerte-lidring efter afføring.

Afføringsforstyrrelse. Afføringen kan i perioder være normal og i andre perioder tynd (diarré) – eller forstoppelse – eller en blanding af tynd og hård afføring.

Oppustethed. Mange oplever en følelse af oppustethed med en forværring op ad dagen. Hos nogle kan maven vokse pga ophobning af luft i tarmen.

Langt de fleste patienter med IBS har ikke psykisk sygdom. Men set i forhold til den gennemsnitlige danske befolkning, er der lidt flere med IBS som har depression, angst eller stress.

Flere andre sygdomme i mavetarmsystemet har symptomer, der ligner IBS  symptomerne – f.eks. mælke-intollerance, glutenoverfølsomhed, kronisk tarmbetændelse og malabsorption (manglende optagelse af kosten.) Når diagnosen IBS er stillet, er det dog yderst sjældent, at patienten fejler noget andet, som f.eks. en af de ovenstående mavetarmsygdomme.

Kilde: Sundhed.dk – Irritabel tyktarm (IBS): Patientfolder om diagnose og behandling.

Hvad er Low FODMAP diæt?

Den videnskabeligt bedst dokumenterede diæt mod IBS – irritabel tyktarm.

Begrebet FODMAP blev lanceret for ca. 13 år siden af de australske forskere Sue Shephard og Peter Gibson. De fandt ud af, at en diæt med få svært fordøjelige kulhydrater kunne hjælpe IBS-ramte. Undersøgelser har vist, at diæten virker positivt på op mod 79 pct. af de medvirkede IBS-ramte. Selvom diæten er evidensbaseret, er den ikke en mirakelkur. Men den kan fjerne en række af de plagsomme symptomer og give patienten en vis grad af kontrol.

Kilde: Sundhed.dk – Irritabel tyktarm (IBS): Patientfolder om diagnose og behandling