En undersøgelse blandt personer, som bruger enten kontaktlinser eller briller, viser, at hele 70 pct. overvejer at få foretaget en laseroperation. Muligheden er reel, og antallet af operationer i Danmark er stigende.
Det hele tog fart i starten af 90’erne, hvor man i USA havde teknologien klar til at foretage øjenoperationer ved hjælp af laser. Dr. Jannik Boberg- Ans, der sammen med Dr. med Jørn S. Jørgensen står bag klinikkerne EuroEyes, har været med siden de åbnede den første klinik i 1994. Han oplever, at udviklingen går stærkt og vurderer, at mellem 5-10.000 om året får foretaget en laseroperation på en klinik i Danmark. Samtidig får flere og flere indopereret en Multifokallinse som alternativ til læsebriller.
Men hvorfor er det, at vi ikke længere blot kan stille os tilfredse med et par briller? Er det et udtryk for, at vi er blevet forkælede, ikke bryder os om besvær eller ikke vil acceptere, at vi bliver ældre, hvis der f.eks. er tale om alderssyn? Jannik Boberg-Ans finder sit svar i et forandret samfund med andre synskrav:
– Hvis vi tænker 100 år tilbage, var en bedstefar på 60 år en gammel mand, der sad i stolen med stiv flip. I dag dyrker han måske motion og er på alle måder lige så aktiv, som en 30-årig var dengang. Samtidig havde man måske kun kertelys, og bedstemor kunne strikke uden at se på strikketøjet. Det er noget andet med et samfund, hvor vi som ældre også skal læse sms-beskeder. Hvor vi har computere og måske endda iPads.
Mange, der har passeret de 40 år, kan nok nikke genkendende til det argument – især hvis vi har haft oplevelsen af, at vi ikke kan se taster på mobilen, eller hvad der står i en sms uden først at skulle finde brillerne frem. Laseroperation er derfor ikke at sammenligne med plastikkirurgi og ansigtsløftninger, da det udelukkende er øjets funktionalitet, der er i fokus. Overraskende er det dog for Jannik Boberg- Ans, hvor mange, der direkte forbinder deres syn efter operationen med en forbedret livskvalitet:
– Vi har fået lavet en undersøgelse, hvor 93-95% af de adspurgte svarer, at operationen har forbedret deres livskvalitet. Det svar havde jeg ikke forventet, men det er meget glædeligt. Måske skal årsagen findes i, at både teknologi og lægevidenskaben til sammen gør, at man kan tilpasse behandlingen fuldstændig til det konkrete behov – uanset om der er tale om laserbehandling eller en kunstig linse.
Laseroperationerne er baseret på en meget avanceret teknologi, som tæller mange fordele: Selve operationen tager kun 20 minutter, øjet heler naturligt i løbet af tre til fem timer og hverken person eller øje mærker noget.
– At øjet ikke mærker noget, er temmelig vigtigt, for det betyder, at der ikke kommer ar dannelse, hævelser eller inflammation efterfølgende.
Mindst lige så vigtig er præcisionen i operationen, som giver et stabilt resultat.
– Vi kan ikke give en garanti for, at synet aldrig kan forandre sig efter en operation, for vi har jo med levende mennesker at gøre. Uden sammenhæng med operationen kan øjets længde vokse, selv om det er sjældent. Det har betydning for synet, og er ikke noget, vi kan forudse. Men operationen i sig selv giver et stabilt resultat.
Ved laseroperationen åbner man med en automatisk styret og meget nøjagtig laser en ultratynd flap på hornhinden, som kortvarigt bliver foldet til side. Man foretager en meget nøjagtig måling af krumningen på hornhinden, som er øjets forreste optik:
– På hele pupillen måler et instrument på 200 punkter, og vi får derfor målt på hver eneste lille fordybning og krumning. Det er en yderst præcis finmåling – et totalt fingeraftryk af øjet. Efterfølgende er instrumentet i stand til at genkende øjet og kan derfor arbejde fuldstændig punkt til punkt i laserbehandlingen.
Efter behandlingen, hvor øjet blot er bedøvet med dråber, lægger man den lille flap tilbage igen. Væsketrykket fra hornhinden gør, at flappen hæfter og heler. Allerede efter tre timer oplever man et bedre syn.
Umiddelbart kan man tænke: Kan det ikke blot være en tekniker, der trykker på knapperne og ikke en læge?
– Det er vel lidt, som når vi er ude at flyve. Vil vi ikke helst have, at det er en pilot, der styrer flyet? Spørger Jannik Boberg-Ans og understreger hermed lægefaglighedens betydning for disse operationers succes.
Jannik Boberg-Ans mener, det er vigtigt, at man betragter hver enkelt patient individuelt og kan gennemskue, hvordan hele legemet hænger sammen. For et dårligt syn hænger ikke nødvendigvis kun sammen med at være langsynet, nærsynet, have bygningsfejl eller alderssyn. Eksempelvis kan arvelige øjensygdomme og sukkersyge spille ind på synet. Alt det er de som læger opmærksomme på i egnethedstesten og forundersøgelsen, hvor de vurderer patientens overordnede fysiske og psykiske velbefindende. Undersøgelser, som er yderst vigtige, fordi der er tilfælde, hvor hornhindekirurgi ikke er mulig, og hvor fx en implanterbar kontaktlinse er en bedre løsning.
Netop når man oplever, at armene bliver for korte og har fået det, der hedder alderssyn, findes der en mulighed, som sandsynligvis er ukendt for mange: Man kan få udskiftet øjets egen naturlige linse med en Multifokallinse. Det kan lyde dramatisk, men som ved laseroperationen er det en meget sikker operation. I dag er man hos Euro-Eyes i stand til at øge præcisionen ved at benytte laser i stedet for kun at anvende mikrokirurgiske instrumenter. Under operationen fjerner man den naturlige linse og indsætter i stedet den Multifokalelinse. Har man alderssyn, er ens egen linse måske blevet mindre klar, mere stiv og derfor ikke så elastisk, at den kan ændre skarphedsindstillingen mellem fjern og nær. En Multifokallinse er en kunstlinse, der består af adskillige ringe med forskellig brydningskraft. Det gør, at lyset bliver fordelt til to brændpunkter, og man kan derfor se skarpt – både når man læser og ser på afstand.
– Da det samtidig er øjets linse, der bliver sløret ved grå stær, løser kunstlinsen som en ekstra bonus problemet med grå stær. Har man fx haft en snert af det, kan man med den kunstige linse ikke få det igen, siger Jannik Boberg- Ans.
EuroEyesUd over klinikker i Århus og København har EuroEyes har i dag øjenklinikker i Augsburg, Berlin, Bremen, Dortmund, Dresden, Düsseldorf, Frankfurt, Hamborg, Hannover, Leipzig, Lübeck, Oberhausen/Rhein-Ruhr, Oldenburg, Stuttgart, München og i Innsbruck, Østrig. Som den første vestlige øjenklinik åbner EuroEyes klinik i Shanghai, Kina i 2012. |
Social ansvarlighed med hjælp til de fattige svagtseendeResultatet af at komme hos EuroEyes er, at man lægger brillerne på hylden – eller afleverer dem til EuroEyes. En gang om året tager et team på 4-5 læger fra EuroEyes til fx Afrika eller Sydamerika i omkring 14 dage. I samarbejde med lokale øjenlæger opsætter de en operationscamp, hvor de uddeler og tilpasser briller til de fattige og opererer personer med grå stær. Efter de 14 dage fortsætter de lokale øjenlæger med at uddele brillerne fra EuroEyes. |