Lavt stofskifte: Kroppen gearer for meget ned

Lavt stofskifte er en kompleks sygdom, som rammer knap tre procent af befolkningen. Symptomerne er mange og kan let misfortolkes af både patienter og læger.

Træthed, problemer med at huske, kuldskærhed og stigende vægt. Alt sammen diffuse tegn på lavt stofskifte, som både lægen og den angrebne nemt kommer til at overse, fordi symptomerne udvikler sig gradvist og kan skyldes 117 andre ting.

– Patienter med lavt stofskifte har meget forskellige symptomer, og de har dem i meget forskellig sværhedsgrad, siger endokrinolog Nils Knudsen fra Bispebjerg Hospital.

I de seneste 15 år har han forsket i stofskiftesygdomme og skrevet doktorafhandling om årsager til sygdomme i skjoldbruskkirtlen – den sommerfugleformede kirtel på halsens forside, som udskiller stofskiftehormoner.

Det er denne kirtel, der nogle gange holder op med at producere den rette mængde af stofskiftehormonerne. Det sker for små tre procent af danskerne, og sygdommen rammer oftest ældre kvinder. 

Lavt stofskifte påvirker alle kroppens celler og sætter næsten bogstaveligt kroppen for meget ned i gear. Den hyppigste årsag er sygdommen Hashimotos thyreoiditis, som er en kronisk betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen – en autoimmun sygdom, hvor kroppen så at sige angriber sig selv. Andre årsager til lavt stofskifte er overbehandling med stofskiftesænkende medicin, utilsigtede følger af behandling med radioaktivt jod eller operation af skjoldbruskkirtlen.

Heldigvis er der gode muligheder for at få reguleret stofskiftet effektivt, når først sygdommen er konstateret. Der findes nemlig flere forskellige behandlinger.

Alle kan få hjælp

Den mest almindelige behandling er med såkaldte T4-præparater, forklarer Nils Knudsen:

– Over 90 procent af patienter med lavt stofskifte er godt behandlet med et af de to T4-præparater, Eltroxin eller Euthyrox.

De to medicintyper indeholder syntetisk T4-hormon, som er en tro kopi af det T4, en rask skjoldbruskkirtel producerer. I kroppen omdanner et enzym det syntetiske T4 til T3, der derefter kan virke i cellerne. Enzymet findes i forskellig mængde rundt omkring i kroppen. På trods af, at de fleste patienter behandles effektivt med T4, har der været meget omtale af andre præparater, som helt eller delvist består af T3, men hvor T4-behandlingen betyder, at man kan klare sig med en daglig tablet, så kræver T3-behandling, at man tager sin medicin flere gange dagligt, og det kan give uhensigtsmæssige udsving i niveauet af stofskiftehormoner. Derfor er behandling med T4-præparater at foretrække.    

– Den hyppigste årsag til gener ved behandlingen er, at medicinen er forkert indstillet. Derfor er det meget vigtigt, at man sørger for at møde op, når lægen indkalder til tjek. Både i begyndelsen, når den rette dosis skal findes, men også senere hen, siger Nils Knudsen.

Mens medicinens dosis indstilles korrekt, tjekkes med blodprøver med 4-6 ugers mellemrum og senere 1-2 gange årligt.

Kombinationsbehandling med T3 og T4

Vores stofskifte reguleres af et hormon fra hypofysen i hjernen kaldet TSH. Når niveauet af TSH stiger, er det et signal fra hypofysen til skjoldbruskkirtlen om, at den skal producere mere stofskiftehormon. Skjoldbruskkirtlen producerer herefter hormonet T4, som sendes ud i kroppen, hvor enzymer omdanner det til T3, der er det såkaldt ”aktive stof”, som sikrer, at cellerne kan forbrænde energi og genopbygge sig selv. Op til 10 procent af patienter i T4-behandling har dog nedsat livskvalitet og påvirkede kognitive funktioner, som hænger sammen med lavt stofskifte eller behandlingen af det, vurderer Institut for Rationel Farmakoterapi. I instituttets udgivelse ”Behandling af hyper- og hypotyreose” fra august 2013 anbefales det, at man først forsøger kombinationsbehandling efter minimum et halvt år med T4-behandling.  

Det er dog kun visse endokrinologiske afdelinger på landets sygehuse, der tilbyder kombinationsbehandlingen. En af dem ligger på Bispebjerg Hospital, hvor Nils Knudsen arbejder.

– Ofte vil det være nødvendigt at afprøve kombinationsbehandling med T3 og T4 i tre måneder, for at virkningen når at vise sig. Men er der tvivl, forlænger jeg med op til tre måneder, siger Nils Knudsen.

Behandling med T3 og T4 fra grise

Hvorfor nogle patienter ikke har effekt af T4-behandling alene, ved man ikke helt præcist, men det kan skyldes, at nogle patienter måske har mangler i det enzym, der skal omdanne T4 til T3. Har hverken T4-behandling eller behandling med både T4 og T3 den ønskede virkning, er der nogle patienter, der kan have glæde af T3 og T4 fra dyr. I Danmark fremstiller og sælger Glostrup Apotek præparatet Thyreoid, der er udvundet fra grisens skjoldbruskkirtel, og apoteker Steen Mejlgaard vurderer, at Thyreoid købes af omkring 700 patienter.

Ifølge endokrinolog Nils Knudsen er grisens stofskiftehormoner blevet brugt til at behandle lavt stofskifte siden 1800-tallet, hvor sygdommen blev opdaget, og frem til 1960’erne, hvor den syntetiske T4-behandling kom på markedet.

Hvert menneske har sit eget stofskifte

I forbindelse med diagnosticering og reguleringen af lavt stofskifte spiller blodprøver en vigtig rolle. Man måler niveauet af det udløsende hormon TSH og ser det som et udtryk for, om kroppen mangler stofskiftehormoner. Niveauet skal typisk ligge mellem 0,4 og 4 mU/l for at være i normalområdet. Præcis hvor kroppens niveau er, varierer dog en del. Det betyder, at man godt kan have det dårligt i behandling, selvom blodprøveværdierne er inden for normalområdet.  

– Hver især er vores stofskifte mere stramt styret, end at vi blot ligger i normalområdet. Faktisk svinger vi kun inden for et bestemt interval i løbet af dagen, og hver dag på samme tid vil stofskiftet have en ret konstant værdi, siger Nils Knudsen.

Ifølge ham er der en lille gruppe af patienterne med lavt stofskifte, der har det bedst, når de ligger i den lave ende af det normale, ligesom Tina Drejer i den foregående artikel.

Vidste du …

At lavt stofskifte kan påvirke et fosters udvikling? Kvinder med sygdommen skal derfor vente med at blive gravide, til stofskiftet er korrekt reguleret.