Kræft i underlivet: Lever uden sex

Lene Middelhede er blandt de tusinder af kvinder, der kæmper med følgerne af kræft i underlivet. Hun er glad for, at der nu bliver sat fokus på problemerne med sygdom og seksualitet.

– Det er en fantastisk ide med mere sexualrådgivning. Jeg har aldrig fået tilbud om hjælp, jeg er aldrig blevet henvist til en sexolog fra min praktiserende læge eller fra de mange læger og sygeplejersker, jeg har mødt på sygehusene.

Reaktionen falder tørt og kontant. Og Lene Middelhede ved, hvad hun taler om. Hun har dels prøvet det på egen krop, og har dels som formand for en patientforening et indgående kendskab til, hvordan alvorlig sygdom i underlivet kan påvirke andre kvinders liv. Så der er god grund til at lytte til Lenes erfaringer.

– Alle kvinder med kræft i underlivet får problemer med deres seksualitet; det ved vi fra undersøgelser, så jo, der er mange gode grunde til at sætte fokus på bedre personlig og professionel rådgivning. Jeg kan roligt sige, at der er et stort udækket behov.

– Jeg ved fra mit arbejde i vores patientforening, at især kvinder, der er blevet opereret og har fået strålebehandling for kræft i underlivet, efterfølgende lider af tørhed i skeden, og hvis de ikke gør noget, lukker skeden til. Strålebehandlingen ødelægger ganske enkelt slimhinderne. Der er flere ting, man kan gøre, og på sygehuset i Odense gør personalet meget ud af at undervise kvinderne i at anvende en stav dagligt sammen med glidecreme og hormontilskud. På den måde kan man forhindre, at skeden lukker sig sammen.

Dyppet i glasskår

Bivirkningerne ved strålebehandling kan resultere i, at det bliver svært at gennemføre et samleje.

– Jeg har hørt en kvinde beskrive, hvordan det er at have sex efter massiv strålebehandling og operation. Hun beskrev det, som om hendes mand havde dyppet tissemanden i glasskår, før han førte den op i skeden. Smerterne var ulidelige, fortæller Lene Middelhede.

– Derfor råder vi alle til at bruge staven hver dag. Jeg ved, at man flere steder får udleveret en toilettaske med stave i tre størrelser, så man kan forsøge sig frem. Personalet er disse steder uddannet til at rådgive i at bruge staven, og jeg ved, at det er en stor hjælp for de ramte kvinder. Jeg er ikke selv strålebehandlet, selv om min kræft sad i livmoderhalsen. Jeg har fået massiv kemobehandling, som ikke medfører de samme gener.

Lene vil gerne gå forrest i kampen for mere åbenhed, for, som hun siger:

– Jeg har på intet tidspunkt fået tilbud om nogen form for vejledning eller anden form for rådgivning af en sundhedsperson. Jeg kan roligt sige, at jeg har været i kontakt med mange læger, sygeplejersker, terapeuter og andre sundhedsprofessionelle, og jeg har på intet tidspunkt talt med nogen om mit sexliv.

– Jeg vil gerne indrømme, at jeg heller ikke selv har taget det op; jeg har ikke bedt om rådgivning, selv om jeg nu kan konstatere, at jeg siden 1997 har levet mit liv uden, ja hvad skal jeg sige, nævneværdigt sexliv.

Hvorfor har du ikke selv opsøgt gode råd og vejledning?

– Jeg må bare konstatere, at mit fokus har været på mine børn og mit arbejde. Jeg havde et firma sammen med min daværende mand, og jeg skubbede ganske enkelt min seksualitet til side. Jeg lukkede øjnene og valgte at leve uden.

Lene Middelhede kan ud fra statistikkerne konstatere, at der er mange kvinder med kræft i underlivet, som bliver skilt, og hun kan heller ikke afvise, at hendes egen skilsmisse delvist kan relatere sig til hendes kræft og den manglende seksualitet i den forbindelse.

Dobbelt tabu

– Vi skal blive bedre til at tale om det med vores partner, ja, jeg ser det helt klart som en sag for par. Jeg håber, at vi ved sætte fokus på sagen kan opnå, at flere får vendt deres tanker til noget positivt, at de bliver i stand til at smide angsten for at tale om det væk, så der kan blive gjort noget ved det.

Hvorfor er det stadig tabu?

– Jeg ved det ikke, men jeg er bange for, at der er tale om et dobbelt tabu. Angsten for tale om sexlivet gælder for både patient og behandler, det er som to strudse, der stikker hovedet ned i sandet, men det viser jo blot, at der er god grund til at tage fat på problemet. Jeg drømmer om, at der ved kontrolbesøg efter kræftbehandling er tid til en tæt samtale med eksempelvis en erfaren, vidende sygeplejerske. Bare en halv time med tid til at snakke om hverdagen og herunder sexlivet. Tid til at snakke mere generelt om, hvordan man har det. I dag er alle kontrolbesøg fokuseret på resultater af prøver, det hele handler om meget praktiske ting, der er ikke tid til at tale om de bløde værdier som sex, kost, almindeligt velvære, angst og andet.

Lene fortæller, at hun selv har prøvet en åben og inspirerende grupperådgivning.

– Vi var en større gruppe kvinder samlet med en række professionelle, blandt andre en sexolog, og her lykkedes det at få en konstruktiv snak i gang. Jeg kan huske, hvor befriende det var at tale om sex og finde ud af, at man ikke var alene.

– Jeg har nu været single i syv år, og nej, seksualiteten har ikke spillet en stor rolle i mit liv i den seneste tid. Jeg har haft behov for at finde mig selv igen; jeg havde en del, der skulle ryddes op i, og jeg tror stadig, jeg skal arbejde med at finde den nødvendige tillid til en anden person.

Men hvad nu, hvis han pludselig er der. Hvad vil du så gøre?

– Jeg tror ikke, jeg vil tænke så meget over det. Hvis tilliden er der, så vil jeg spille med og se, hvad der kommer ud af det.

Om Lene MiddelhedeLene er 52 år og pensionist. Lene har haft livmoderhalskræft og er behandlet mange gange som følge af sygdommen, første gang i 1997 og senest i 2004. Lene er fraskilt med fire børn på 16, 21, 27 og 31 år.

Lene lever i dag som single. Hun er ikke længere i behandling, og hun var til sin sidste kontrol i marts 2012.

Lene er formand for KIU, en patientforening for kvinder med kræft i underlivet.

Læs mere om KIU på www.cancer.dk