I gamle dage var leddegigt en sygdom, der var ensbetydende med store smerter, inaktivitet og krogede fingre, der ikke kunne strækkes ud. Sådan er det heldigvis ikke længere. Langt de fleste mennesker, der i dag lever med leddegigt, kan behandles så godt for sygdommen, at de kan have en aktiv og næsten smertefri hverdag. Det skyldes de store landvindinger, der er sket inden for udviklingen af gigtmedicin. Det fortæller Merete Lund Hetland, professor i reumatologi og overlæge på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet i Glostrup.
– Vi skal ikke mere end 25 år tilbage, før gigt var en meget vanskelig sygdom at behandle. Det var en diagnose, som var en ulykke at få, hvor man kunne se for sig at ende i en kørestol med ødelagte arme og ben. Og den medicin, man havde, var så giftig, at man ventede længe med at give den med det resultat, at patienterne ofte var nået at blive meget dårlige. Men så var det, man opdagede, at man kunne bruge nogle allerede eksisterende præparater som Methotrexat og malariamedicin, der har vist sig at kunne få sygdommen i ro hos cirka 80 procent af alle patienter med leddegigt, fortæller hun.
Læs også: Put gigtramte fødder i rette rammer
Lidt efter årtusindeskiftet kom der en endnu mere avanceret form for medicin på markedet til patienter med leddegigt i form af såkaldte biologiske lægemidler. Biologisk medicin adskiller sig fra kemisk fremstillet medicin ved at være dannet af en biologisk kilde, som eksempelvis gærceller eller bakterier. Medicinen har den unikke egenskab, at den kan gå ind og blokere nøjagtigt de steder i kroppen, hvor immunsystemet svigter, og inflammationen finder sted. Biologisk medicin må ikke forveksles med naturmedicin.
– Biologisk medicin kan lyde sådan lidt alternativt. Men det er det bare ikke. Vi har at gøre med kæmpestore molekyler, der har en størrelse, så man ikke kan give medicinen i pilleform, men må give den som indsprøjtninger, siger Merete Lund Hetland.
Biologisk medicin hjælper de patienter, som ikke har gavn af standardbehandlingen, og selvom den på mange måder kan betegnes som et stort fremskridt, er der en tredjedel af dem, der ikke har gavn af Methotrexat og malariamedicin, som heller ikke responderer på den biologiske medicin og en anden tredjedel, som kun har begrænset gevinst af medicinen. Ligeledes giver biologisk medicin risiko for meget alvorlige bivirkninger, primært i form af livstruende infektioner. Kombineret med en meget høj pris betyder det, at biologisk medicin aldrig er førstevalget, når man starter behandlingen af en patient.
Læs også: Fremtidens medicinske behandling til afsæt i dine gener
Selvom behandlingsmulighederne er markant bedre i dag end for 30 år siden, slås patienter med leddegigt stadig med gener fra sygdommen. Særligt belastende er den særlige træthed, kaldet fatique, som er kendetegnet ved at være en træthed, man ikke kan sove sig ud af, og som man endnu ikke har en god behandling for. Tillige er der risikoen for følgesygdomme.
– I takt med, at patienter med leddegigt er blevet mere velbehandlede for selve gigten, er det blevet tydeligere, at de har flere følgesygdomme. Leddegigt øger risikoen for infektioner, hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og knogleskørhed. Og så er der undertiden også noget kognitivt, der rammes, som følge af den markante træthed, som tapper meget energi, siger Merete Lund Hetland.
To tredjedele af dem, der rammes af leddegigt, er kvinder, og ofte bryder sygdommen ud i forbindelse med overgangsalderen. Den kan dog vise sig på alle stadier af livet. De første tegn på leddegigt er, at man har et eller flere led, typisk fingerled eller håndled, der hæver op og bliver ømme.
Smerterne, der stammer fra betændelsestilstande, slipper de fleste heldigvis af med, når de er kommet i behandling og har fået tilpasset medicinen.
Skønt mange gigtramte lever gode og næsten smertefri liv, er der stadig meget at hente, understreger Merete Lund Hetland, som selv er engageret i forskning, der skal hjælpe mennesker med leddegigt med bedre behandling. I det, der hedder DANBIO databasen og Dansk Reuma Bank, indsamler man således oplysninger fra godt 40.000 danskere med leddegigt og beslægtede sygdomme. I det biologiske materiale, som disse patienter overlader til forskerne, er det således håbet, at man finder svaret på, hvordan man fremtidigt kan målrette medicinen til den enkelte patient.
– Vi vil gerne kunne finde nogle molekyler eller gener, som kan fortælle os, hvilken behandling, der er bedst for den enkelte patient. Lige nu har vi en trinvis behandling, vi bruger, som om alle patienter er ens. Det gør vi, fordi vi ikke ved bedre. Men det vil være en kæmpe fordel at kunne forudsige, hvilke patienter, der for eksempel ikke har glæde af en type biologisk medicin eller ikke kan tåle den, så man kan springe det helt over og gå direkte videre til næste trin, siger hun.
Når man tænker på gigtramte, er det typisk et billede af en kvinde, der dukker op på nethinden. Det er ikke mærkeligt i og med, at flere kvinder end mænd rammes af leddegigt. Men der findes også en særlig form for gigt, som fortrinsvis rammer mænd. Rygsøjlegigt hedder den og er ligesom leddegigt kendetegnet ved inflammationstilstande – her i rygsøjlen.
– Det er oftest unge mænd, der rammes. Kun hver tiende med sygdommen er kvinde. Mændenes sygdom opdages ofte sent, fordi man typisk tror, at der er andre årsager til rygsmerterne. Man antager, at de nok har løftet for mange kilo i fitnesscenteret, har spillet for meget fodbold eller er blevet så overvægtige, at ryggen værker. Nogle af kendetegnene for rygsøjlegigt er, at man, modsat af hvad man gør med mange andre rygsmerter, ikke kan sove for smerter om natten – man får det ikke bedre af at hvile ryggen, men har det bedst når man er fysisk aktiv, forklarer Merete Hetland og fortæller, at mænd i gennemsnit går 10 år, inden de får stillet diagnosen rygsøjlegigt.
Psoriasisgigt er en anden inflammatorisk gigtsygdom, som dog rammer ligeligt mellem kønnene. Den har en vis sammenhæng med hudsygdommen psoriasis, i og med at hver fjerde, der er ramt af denne, også får psoriasisgigt. Til tider sker det også, at mennesker rammes af psoriasisgigt først og første flere år senere får hudsygdommen, hvilket kan komplicere udredningen.
Læs også: En god daglig tandbørstning kan hjælpe gigtpatienter! Men hvorfor?