Dine knogler skal plejes hele livet

Livet igennem er dine knogler afhængige af at få tilført først og fremmest kalk og D-vitamin. Mest i de unge år, hvor knoglerne skal opbygges, men også senere i livet, hvor alderens, og for kvinders vedkommende overgangsalderens, afkalkning skal begrænses mest muligt.

Fra fødslen har knoglerne et meget lavt kalkindhold, og består i høj grad af bindevæv. De er derfor meget elastiske og brækker sjældent. Det er jo hensigtsmæssigt, da børn falder så hyppigt. Men gennem opvæksten – og specielt i pubertetsårene – skal knoglerne tilføres store mængder kalk, så de kan blive stabile og stærke nok til at bære kroppen resten af livet.

I knoglerne findes der to typer af celler, som er interessante, når man taler om knoglernes styrke. Den ene type celler opbygger knoglerne, og den anden nedbryder dem. Balancen mellem de to typer er afgørende for, om ens knoglemasse stiger eller falder. Særligt i puberteten er de opbyggende celler i klart overtal.

– Det begynder allerede omkring ni til elleve års alderen og fortsætter helt op til midten af tyverne. Her får knoglerne en hjælpende hånd af hormoner og vækstfaktorer, som gør det muligt for knoglerne hurtigt at vokse i både længde og styrke. Meget hurtigere, end de bliver nedbrudt, fortæller overlæge Lars Hyldstrup fra Hvidovre Hospital.

God vækst skaber det bedste grundlag

I denne periode er det vigtigt, at knoglerne dels får de byggesten, de skal have især i form af kalk og D-vitamin, og dels at væksten bliver stimuleret af fysisk belastning i form af stød, bump og bevægelse. Hvis knoglerne ikke får de nødvendige byggesten og fysisk stimulering, vokser de ikke optimalt. Hvis man ovenikøbet ryger, så bliver knoglevæksten endnu mindre.

– Man kan ikke rette op på det senere. Hvis man ikke i denne periode får dannet nok knoglevæv, så er løbet til dels kørt. Mange forældre oplever, at der er en periode, hvor man køber sko om aftenen, og så er de for små om morgenen, og det er netop i den periode, mens børnene er i denne voldsomme vækstfase, at man skal skabe de bedste betingelser for knoglerne, hvis man skal udnytte det medfødte potentiale fuldt ud.

Knoglerne skal have kalk

I dag er livsstilen ikke altid aktiv nok, og mange unge drikker ikke lige så meget mælk, som man gjorde for halvtreds år siden.

– Da jeg var dreng spillede jeg fodbold og drak mælk hver dag. I dag spiller drengene Fifa (fodboldspil på computeren, red.) og drikker cola, konstaterer Lars Hyldstrup.

Det skal man være opmærksom på at ændre eller kompensere for.

– Vi vil helst have, at man dækker sit behov gennem kosten, men det gør man jo ikke altid, og så kan kosttilskud være en mulighed. Især til de børn som ikke drikker mælk. Børn fra førskolealderen har brug for omkring 1.000 milligram kalk, men i vækstperioden stiger behovet til omkring 1.500 milligram kalk. Ofte ser man teenageforældre med indløbsvognen fuld af mælkekartoner, men desværre er det ikke alle teenagebørn, som får kalk nok i kosten.

Børn skal også have sol

For at kroppen og dermed knoglerne kan udnytte kalken i kosten, skal den også have D-vitamin. Den vigtigste kilde hertil er solen – men det kræver et passende ophold i solen.

– Nogle forældre tror, at børnene ikke skal ud i solen, altid skal være smurt ind eller dækket med tøj, men det er en ærgerlig tendens. Man skal selvfølgelig ikke blive forbrændt, men både for lidt og for meget er skidt. På vores breddegrader, hvor solen ikke skinner året rundt, har vi overlevet så længe, fordi vores lyse hud er rigtig god til at danne D-vitamin. Ikke mindst i april og maj, mens evnen aftager hen over sommeren, når huden brunes, siger Lars Hyldstrup, som også gør opmærksom på, at det betyder en hel del, hvis man er naturligt mørk i huden, eksempelvis fra Mellemøsten eller Afrika. Jo mørkere i huden, jo større er risikoen for, at de mangler D-vitamin i Danmark.

Man kan også få D-vitamin gennem kosten, og her er det især fede fisk som sild, makrel og laks, der indeholder D-vitamin. Men når kigger på danskernes tallerkener, så er det især opdrættet laks, man ser, og de indeholder desværre ikke lige så meget D-vitamin som de vilde laks.

– Vildlaksens normale fødekæde starter med små krebsdyr, som indeholder D-vitamin og derigennem bliver vitaminet koncentreret i de vilde fisk, mens de opdrættede får et kunstfoder, der ikke indeholder den samme mængde D-vitamin. Det er en af grundene til, at der ikke er så meget D-vitamin i kosten i dag som tidligere. Er man ikke så meget ude i solen om sommeren, kan det derfor være nødvendigt med et tilskud, og det skal være på plads, inden puberteten begynder, påpeger Lars Hyldstrup.

I de senere år har sammenhængen mellem D-vitamin og flere sygdomme været diskuteret meget, og der er mange forskellige holdninger og undersøgelser, der peger i forskellige retninger, men når det kommer til sammenhængen mellem D-vitamin, kalk og knoglerne, så taler forskerne på et solidt grundlag.

– Der findes ufattelig meget litteratur om D-vitamin og tilskud. For at kunne sige noget sikkert om effekten af D-vitamin tilskud, så skal man gennemføre årelange placebo forsøg, hvor deltagernes behandling er valgt ved lodtrækning. Det er dyrt og besværligt, og der stadig er mange faktorer, som kan påvirke resultatet, så på den måde er det ofte svært at sige noget helt klippefast om effekterne af D-vitamin – men når det kommer til knoglerne, har vi det endelige bevis, siger Lars Hyldstrup. Dermed er debatten om D-vitamin dog næppe afsluttet:

– Vi ved ikke helt, hvad det ”rigtige” D-vitamin niveau er, men ser vi på beregninger over, hvor meget D-vitamin urmennesket havde i kroppen, så kommer vi frem til noget, der ligger markant højere, end det vi har nu. I de seneste generationer er det dalet drastisk, blandt andet fordi vi i dag opholder os meget bag ved glas. Vores livsstil ændrer sig hurtigt og dermed også vores D-vitamin indhold.

Motion styrker og stimulerer

Mens kosten kan give næring til knoglerne, så kan motion stimulere knoglevæksten. Knoglerne har nogle sensorer, der måler på hiv og træk, og hvis disse sensorer bliver aktiveret, så bliver knoglerne styrket. Man har undersøgt mange forskellige sportsgrene for at finde ud af, hvilke typer motion der stimulerer knoglerne mest, og her udmærker squash og badminton sig. Det er især kombinationen af mange uregelmæssige bevægelser og mange accelerationer og opbremsninger, der stimulerer de sensorer, som igen stimulerer knogledannelsen.

– Knoglerne er generelt ikke påvirkelige af motion, men det, der især gør en forskel er kort og intens træning. Man har blandt andet målt på effekten ved at få forsøgspersoner til at hoppe ned fra en skammel – jo højere skammel jo færre hop var nødvendige for at opnå den samme effekt, fortæller Lars Hyldstup, som derfor heller ikke anbefaler cykling og svømning for knoglernes skyld:

– Svømning og cykling er rigtig godt for meget, men det har ikke nogen effekt på knoglerne, fordi det ikke er en vægtbærende motion. Det er vigtigt, at motionere med vægtbærende motion og gøre det regelmæssigt. Man kan typisk måle forbedringerne på knoglerne efter seks måneder, men det har en positiv effekt lige fra man går i gang, siger Lars Hyldstrup.

Det er aldrig for sent

Selv om livsstilen har en stor betydning for knoglerne – især i puberteten – så er det altid muligt at forbedre sine knogler.

– Det er meget svært at sige præcis, hvor meget ens risiko stiger, hvis man lever med en eller flere risikofaktorer, og det vil også afhænge af ens genetiske potentiale, men flere undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem livsstil og knogleskørhed, og der er ikke tale om bagateller, slutter Lars Hyldstrup.