Løgtærte med spinat

Af Anette Harbech Olesen, madekspert, forfatter og blogger

Denne løgtærte smager fantastisk godt, og så ser den smuk ud. Du kan bage tærten i forvejen og lune den før servering. Den er velegnet som forret, frokostret eller let middagsret med en fyldig salat til.

Tærtedej:

150 g speltmel eller groft rismel

50 g havregryn

50 g gammeldags kærnet smør eller ekstra jomfru olivenolie

50 g Skyr eller fåreyoghurt

1 tsk. uraffineret salt

Lidt vand

Jomfrukokosolie til at smøre tærteformen med

Sådan gør du:

Smørret smuldres i mel og havregryn, salt og Skyr tilsættes, og dejen samles med lidt vand og trykkes ud i en smurt tærteform. Forbages i 10 min ved 180 grader. Imens kan du tilberede fyldet.

Fyld:

2 dl Acido tykmælk

2 æg eller hørfrøskum

1 tsk Dijon sennep

½ chili

2 fed hvidløg

Friskhakkede krydderurter

1 dl hakket spinat

1 dl reven parmesanost

Uraffineret salt og friskkværnet peber

5 stykker gode gedeost

4-5 løg

Sådan gør du:

Pisk de to æg, tilsæt Acido, sennep, spinat og krydderier. Gem halvdelen af den revne parmesanost til at drysse ovenpå til sidst. Skræl og halver løgene, gerne med lidt af stilken, hvis muligt. Hæld fyldet i den forbagte dej, placer løgene samt stykker af gede- eller fåreost og drys med parmesanosten. Bag løgtærten ved 180 grader i 35-40 minutter, til den er gylden og gennembagt. Server den varme løgtærte med en god salat.

 

Kilde: www.madforlivet.com